DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning

Rebreather

– grundbegreber

Rebreather-dykning er for alvor ved at blive voksen – teknologien har opnået en modenhed, der gør lukkede scuba-systemer til et seriøst alternativ i næsten enhver dykkesituation. Men på den anden side er der så mange forskellige enheder på markedet, at det kan være svært at finde vej i junglen. I denne serie, der løber over de næste fire udgaver af DYK, reder vi begreberne ud.

► For at forstå hvad en rebreather er, og for at begribe, hvordan den virker, er det nyttigt først at repetere, hvordan konventionelt grej fungerer. Sandsynligheden for, at det udstyr, du lærte at dykke med, hører til i kategorien åben scuba, er ret stor.

Scuba står som bekendt for Self Contained Underwater Breathing Apparatus. Hverken dette engelske udtryk, eller den danske oversættelse selvbåret undervandsvejrtrækningsudstyr er særlig mundret, så skal vi ikke bare kalde det scuba? Ordet åben kommer ind i billedet, fordi gassen udåndes i vandet omkring dykkeren, efter at have været en tur i lungerne. Dette enkle princip er baseret på en flaske med komprimeret gas samt to ventiler. Førstetrinnet reducerer flasketrykket til et mellemtryk. Andettrinnet docerer luften, når dykkeren trækker vejret og det tilpasser trykket til det omgivende tryk. Udåndingsgassen forsvinder ud i vandet, efter at have forladt dykkerens lunger.
Selv om det er blevet forbedret og forfinet siden Jacques Cousteaus oprindelige patenter fra efterkrigstiden, er det stadig samme grundlæggende princip, som anvendes i dag. Åben scuba er enkelt og pålideligt. Vi ved, at den gas, vi putter ned i flasken, inden vi dykker, også er den gas, vi får i lungerne, når vi ånder fra flasken undervejs i dykket. Hvis man ellers følger gængse protokoller for at analysere gas og mærke flaskerne, kommer der ingen ubehagelige overraskelser med åbent system. Indholdet af en flaske ændrer sig jo ikke undervejs i dykket.
Godt så – hvad er så problemet? Jo, åben scuba er et frygteligt, frygteligt spild af gas! Det er simpelthen enormt ineffektivt. Det er nemlig kun en lille del af det oxygen, vi indånder, der finder anvendelse i stofskiftet i kroppen, så allerede der går der meget til spilde. Værre bliver det, fordi mængden af spildt gas øges markant, jo dybere vi dykker. Hvorfor? Hæng på...

Spild
Den luft, vi indånder på landjorden indeholder omtrent 21 % oxygen og 79 % nitrogen. Når denne gas kommer ned i lungerne, optager kroppen ca. 4 % oxygen og erstatter oxygenet med 4 % kuldioxid – faktisk er det 3,6 % kuldioxid, men lad os nu ikke være smålige. Vores udåndingsluft indeholder derfor i runde tal ca. 17 % oxygen, 4 % kuldioxid og 79 % nitrogen.
Uanset om en dykker på åben scuba anvender luft, nitrox eller trimix, vil kroppen optage de omtrent 4 % oxygen, den har brug for. Det er kun sammensætningen af udåndingsluften, der ændrer sig.
Hvis vi på overfladen trækker vejret fra en 10 liters flaske fyldt til 200 bar, er der 2000 liter gas til vores rådighed. Ok, vi har kun 1990 liter fri luft, de sidste ti liter kan vi jo ikke hive ud af flasken, men igen – lad os nu ikke være smålige. Af de 2000 liter gas, kan vi kun udnytte omkring 80 liter oxygen – altså 4 %. De resterende 1920 liter gas går til spilde – det er da et frås, der vil noget!
Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne nøjes med at medbringe de 80 liter oxygen, som vi...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #45:





SOME images:
, , ,

Læs også