DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Rebreather – grundbegreber

► For at forstå hvad en rebreather er, og for at begribe, hvordan den virker, er det nyttigt først at repetere, hvordan konventionelt grej fungerer. Sandsynligheden for, at det udstyr, du lærte at dykke med, hører til i kategorien åben scuba, er ret stor.

Scuba står som bekendt for Self Contained Underwater Breathing Apparatus. Hverken dette engelske udtryk, eller den danske oversættelse selvbåret undervandsvejrtrækningsudstyr er særlig mundret, så skal vi ikke bare kalde det scuba? Ordet åben kommer ind i billedet, fordi gassen udåndes i vandet omkring dykkeren, efter at have været en tur i lungerne. Dette enkle princip er baseret på en flaske med komprimeret gas samt to ventiler. Førstetrinnet reducerer flasketrykket til et mellemtryk. Andettrinnet docerer luften, når dykkeren trækker vejret og det tilpasser trykket til det omgivende tryk. Udåndingsgassen forsvinder ud i vandet, efter at have forladt dykkerens lunger.
Selv om det er blevet forbedret og forfinet siden Jacques Cousteaus oprindelige patenter fra efterkrigstiden, er det stadig samme grundlæggende princip, som anvendes i dag. Åben scuba er enkelt og pålideligt. Vi ved, at den gas, vi putter ned i flasken, inden vi dykker, også er den gas, vi får i lungerne, når vi ånder fra flasken undervejs i dykket. Hvis man ellers følger gængse protokoller for at analysere gas og mærke flaskerne, kommer der ingen ubehagelige overraskelser med åbent system. Indholdet af en flaske ændrer sig jo ikke undervejs i dykket.
Godt så – hvad er så problemet? Jo, åben scuba er et frygteligt, frygteligt spild af gas! Det er simpelthen enormt ineffektivt. Det er nemlig kun en lille del af det oxygen, vi indånder, der finder anvendelse i stofskiftet i kroppen, så allerede der går der meget til spilde. Værre bliver det, fordi mængden af spildt gas øges markant, jo dybere vi dykker. Hvorfor? Hæng på...

Spild
Den luft, vi indånder på landjorden indeholder omtrent 21 % oxygen og 79 % nitrogen. Når denne gas kommer ned i lungerne, optager kroppen ca. 4 % oxygen og erstatter oxygenet med 4 % kuldioxid – faktisk er det 3,6 % kuldioxid, men lad os nu ikke være smålige. Vores udåndingsluft indeholder derfor i runde tal ca. 17 % oxygen, 4 % kuldioxid og 79 % nitrogen.
Uanset om en dykker på åben scuba anvender luft, nitrox eller trimix, vil kroppen optage de omtrent 4 % oxygen, den har brug for. Det er kun sammensætningen af udåndingsluften, der ændrer sig.
Hvis vi på overfladen trækker vejret fra en 10 liters flaske fyldt til 200 bar, er der 2000 liter gas til vores rådighed. Ok, vi har kun 1990 liter fri luft, de sidste ti liter kan vi jo ikke hive ud af flasken, men igen – lad os nu ikke være smålige. Af de 2000 liter gas, kan vi kun udnytte omkring 80 liter oxygen – altså 4 %. De resterende 1920 liter gas går til spilde – det er da et frås, der vil noget!
Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne nøjes med at medbringe de 80 liter oxygen, som vi rent faktisk har brug for? Det kan vi i en rebreather, og det er det, der er den grundlæggende pointe i alle lukkede systemer.

Jo dybere, jo mere effektiv
Teoretisk set udnytter en rebreather altså gassen 25 gange bedre i overfladen (80 liter i stedet for 2000 liter). Når vi øger det omgivende tryk ved at stige ned i vandet, så øges effektiviteten endnu mere – i hvert fald sammenlignet med åben scuba.
Det skyldes, at den mængde oxygen, som kroppen optager, er en specifik mængde molekyler, ikke et specifikt gasvolumen. Stofskiftet på det cellulære plan er nemlig ikke afhængigt af trykket.
Lad os for nemheds skyld sige, at en mundfuld luft indeholder 100 molekyler. I virkeligheden er der et astronomisk antal molekyler i en vejrtrækning, men 100 styks er lettere at regne med. Kroppen absorberer fire O2-molekyler og frigiver fire CO2-molekyler. De øvrige 96 molekyler åndes ud og går til spilde. På 30 meter er det omgivende tryk steget til fire atmosfærer – fire gange trykket på overfladen. Derfor er der nu i følge Boyles Lov 400 gasmolekyler i samme mundfuld luft. Men kroppen vil stadig kun absorbere fire molekyler og igen erstatte dem