DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Udstyr  Utrustning
Regulatoren - enkel, men livsvigtig teknik
Det er regulatorens teknik, der gør det muligt for os at opleve den vægtløse frihed, når vi dykker.
Regulatoren - enkel, men livsvigtig teknik
fig. 1. UBalanceret førstetrin I det ubalancerede førstetrin (igen af stempeltypen) er flasketrykket en af de kræfter, der direkte påvirker stemplet. Det betyder, at det bliver sværere at trække vejret efterhånden som trykket i flasken falder.
Regulatoren - enkel, men livsvigtig teknik
fig. 2. Balanceret førstetrin Det balancerede førstetrin (her af stempeltypen) leverer luft til andettrinnet uafhængigt af flasketrykket. Dermed bliver åndingsmodstanden ikke større, selv om flasketrykket bliver mindre. I praksis er det opnået ved, at flasketrykket ikke direkte påvirker stemplet.
Regulatoren - enkel, men livsvigtig teknik
Fig. 3. Andettrinnet ved indånding. Fjederen i ventilmekanismen bestemmer regulatorens crack point. Det er det punkt, hvor regulatoren begynder at give luft. Den justeres af en fagmand ved at stramme eller løsne crack point-skruen. Hvis ikke den er indstillet optimalt, vil andettrinnet enten fise lidt hele tiden, eller være vanskeligt at ånde i.
Regulatoren - enkel, men livsvigtig teknik
Fig. 4. Andettrinnet ved udånding. Udåndingsluften forsvinder gennem udblæsningsventilen. Hvis regulatoren er ”våd”, så du oplever at du får lidt vand i munden ved indånding, er det ofte fordi der sidder lidt skidt eller sand i udblæsningsventilen. Det kan ofte klares med en grundig skylning i rent vand.

Regulatoren

- enkel, men livsvigtig teknik

Af Jesper Kjøller
Hører du til typen, der adskiller enhver indretning for at se hvordan den virker? Så har du sikkert allerede splittet en transistorradio, et modeljernbanetog og en knallertmotor i atomer. Måske går du også med planer om at ødelægge din regulator for at se hvorledes den er opbygget? Men du kan også bare læse med her, hvor vi forklarer hvordan en moderne regulator fungerer.

Årsagen til, at vi overhovedet skal bruge en regulator er naturligvis, at vi ikke kan trække vejret direkte fra flasken. For det første ville det være ubehageligt, for det andet kunne vi let skade lungerne og for det tredje ville det være spild af gas. Vi er derfor nødt til at montere en regulator på flasken. En scubaregulator har den helt enkle opgave at neddrosle trykket fra flasken og dosere gas til dykkeren med et tryk, der svarer til det omgivende tryk i vandet omkring dykkerens brystkasse.

Lad os starte med at blive enige om, hvad det egentlig er for en slags regulator, vi dykker med. Til det formål skal vi have fat i en række engelske begreber. En moderne regulator (eller lungeautomat, som den også kaldes) kan nemlig beskrives med følgende terminologi: Open cirquit demand downstream scuba. Vi ser på begreberne ét ad gangen:

Open cirquit betyder åbent kredsløb og antyder, at gassen kun kommer i dykkerens lunger én gang, for derefter at ende i vandet som udblæsningsbobler. I modsætning til open cirquit, har vi et lukket (eller halvlukket) åndingskredsløb, der også kaldes for en rebreather.

Demand betyder jo egentlig efterspørgsel, men i denne sammenhæng er åndedrætsaktiveret måske en mere dækkende oversættelse. I modsætning til freeflow-systemer, hvor gassen strømmer hele tiden, leverer en demand-ventil kun gas, når vi beder den om det – altså ved at trække vejret. Unægteligt noget mere økonomisk. 

Downstream betyder medstrøms og fortæller os, at alle ventiler i gasstrømmen, åbner med gassen, således at regulatoren i en nødsituation (fx ved frysning eller forkalkning) vil levere gas hele tiden – i stedet for at lukke af for gassen. Det er dog strengt taget ikke alle moderne regulatorer, der fungerer efter downstream-princippet. Visse er konstrueret med en såkaldt servo- eller pilot-ventil – en lille upstream-ventil, der åbner for en større downstream-ventil. Det gælder fx regulatorer fra Poseidon. Men også servo-regulatorer vil give konstant gas i tilfælde af en fejl, så når det gælder failsafe-mekanismen, fungerer de i praksis på samme måde.

Endelig er der forkortelsen scuba, der som bekendt står for Selfcontained Underwater Breathing Apparatus. Og det er ordet selfcontained (der i denne sammenhæng bedst kan oversættes med uafhængig), som er det afgørende begreb her. Erhvervsdykkere med overfladeforsyning er nødt til at få pumpet gas ned til sig, mens scubadykkere kan svømme frit omkring takket være kombinationen af en trykflaske og et regulatorsæt.

Tarzan

En af regulatorens allervigtigste opgaver er at levere gas med et tryk, der svarer ret præcist til det omgivende tryk. Det er nemlig sådan, at hvis trykket i den gas, der kommer ned i lungerne, ikke ret nøje modsvarer det tryk, der påvirker...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også