Return to sender
Gasintegrerede computere
På det sidste har der været meget debat på internettet om en ny type letvægtshøjtryksslange. Diskussionen har gået på, om slangen var sikker eller ej. Jeg har ikke rigtig taget mig af polemikken, for det er længe siden, jeg har anvendt noget så primitivt som en slange til at forbinde min flaske og et mekanisk manometer. Hvorfor skulle jeg dog det? Det er lige så dumt som at have en telefon forbundet til en terminal med en kobberledning!
Radioteknologien har efterhånden bevidst sin værdi i udstyr – det er en teknologi, der har over 100 år på bagen. Derfor har jeg længe haft slangeløs gasintregration på mindst en af computerne på mit håndled, og jeg har ikke ulejliget mig med at kigge på et manometer siden da.
De gasintegrerede computere kan ikke bare fortælle dig om din aktuelle dekompressionsstatus og øjeblikkelige flasketryk, de kan også beregne, hvor længe gassen formodentlig vil vare på din akutelle dybde og med din aktuelle åndedrætsfrekvens. Naturligvis kan også du indstille et reservetryk. Hvis du sørger for, at din remaining gas time er længere, end din totale opstigningstid, bør du ikke komme i vanskeligheder.
Jeg har tidligere sagt, at denne feature har været en af de vigtigste og mest betydningsfulde fremskridt inden for dykkesikkerheden, og det står jeg gerne ved.
Misinformation
Så lad os aflive et par myter om dette magiske udstyr. For det første vil dit kameras blitz ikke genere forbindelsen mellem sender og computer. Det er måske sket en eller to gange med de allerførste modeller, når de bliver anvendt sammen med ældre blitztyper. Visse modeller havde en indbygget vibrator, der indikerede, at blitzen var ved at genoplade. Men den type har ikke været anvendt i evigheder. De fleste er blevet spist af hajer, der blev tiltrukket af dem.
For det andet er der færre O-ringe og andre mulige fejlkilder i en radiosender, end i en højtryksslange og et manometer.
For det tredje har man for længe siden bevidst, at radiosignaler er pålidelige. Selv piloter bruger dem!
Jeg har fået for vane at dykke med to forskellige gasintegrerede sendere, men jeg indrømmer, at jeg tidligere har anvendt en enkelt sender med et mekanisk manometer som backup. Det behøver jeg ikke længere og det er en gave fra himlen at have en slange mindre at bekymre sig om. Det gælder især, når jeg sætter to uafhængige flasker op i et dobbeltsæt.
Problemer
Så hvad er så ulemperne? Okay, batterierne i senderen skal genoplades en gang i mellem med et par ås mellemrum. Man kan gøre det selv, men det er langt fra alle dykkere, der har tilstrækkeligt snilde og fingerfærdighed til at gennemføre operationen.
Når senderen er skruet ind i førstetrinnet, ligner den et bekvemt håndtag, som kan være praktisk for bådpersonale at holde i, når de skal hive dine flaske om bord. Jeg har opdaget, at det hjælper at råbe: Du må ikke holde fast i den! første gang det sker – så...