DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Foto  Foto
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
A1: Det kan gøre en stor forskel at justere hvidbalancen. Første billede er helt råt og ubehandlet. Det midterste er hvidbalanceret. Og det sidste er yderligere redigeret og lettere beskåret. Nu kommer overbygningen på vraget Vandenberg ud for Key West bedre til sin ret.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
A2: Det kan gøre en stor forskel at justere hvidbalancen. Første billede er helt råt og ubehandlet. Det midterste er hvidbalanceret. Og det sidste er yderligere redigeret og lettere beskåret. Nu kommer overbygningen på vraget Vandenberg ud for Key West bedre til sin ret.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
A3: Det kan gøre en stor forskel at justere hvidbalancen. Første billede er helt råt og ubehandlet. Det midterste er hvidbalanceret. Og det sidste er yderligere redigeret og lettere beskåret. Nu kommer overbygningen på vraget Vandenberg ud for Key West bedre til sin ret.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
B1: Med hjælp af ”rullegardinet” (genvejstast M) kan du hurtigt ordne en ujævn eksponering. Billede B2 er ubehandlet. I billede B1 har jeg trukket et rullegardin nedefra for at lysne de mørke bjerge, og et ovenfra for at få bedre detaljer i himlen og skyerne.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
B2: Med hjælp af ”rullegardinet” (genvejstast M) kan du hurtigt ordne en ujævn eksponering. Billede B2 er ubehandlet. I billede B1 har jeg trukket et rullegardin nedefra for at lysne de mørke bjerge, og et ovenfra for at få bedre detaljer i himlen og skyerne.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
C1: Med hjælp af værktøjet Shadows kan du næsten trylle. Billede C1 er ubehandlet. I billede C2 har jeg justeret Shadows til højre og tilsvarende trukket Exposure lidt op. Det illustrerer meget godt, at en RAW-fil har mere information i sig, end man umiddelbart kan se.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
C2: Med hjælp af værktøjet Shadows kan du næsten trylle. Billede C1 er ubehandlet. I billede C2 har jeg justeret Shadows til højre og tilsvarende trukket Exposure lidt op. Det illustrerer meget godt, at en RAW-fil har mere information i sig, end man umiddelbart kan se.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
D1: Ved at dæmpe Exposure og øge Blacks, bliver billedet markant bedre. Det er desuden beskåret og så har jeg brugt et par andre tricks, som du kan læse mere om i næste nummer.
Sådan fikser du fotoet (Første del) – Markos fotoalmanak 4. del
D2: Ved at dæmpe Exposure og øge Blacks, bliver billedet markant bedre. Det er desuden beskåret og så har jeg brugt et par andre tricks, som du kan læse mere om i næste nummer.

Sådan fikser du fotoet (Første del)

Markos fotoalmanak 4. del

Af Marko Wramén
I dette afsnit kaster vi os over en vigtig del af fotoprocessen – efterbearbejdningen af billederne. Tidligere fandt denne proces sted i mørkekammeret, når billederne blev kopieret fra film til papir. I dag sker det i det digitale mørkekammer, som for mange fotografer er lig med Adobe Lightroom. Er det fusk at manipulere med virkeligheden? Nej slet ikke. Især ikke, hvis du fotograferer i RAW-format (hvilket absolut anbefales), har du mulighed for at justere dine billeder, så de afspejler virkeligheden mest muligt.

Jeg vil indlede med et par advarsler. At efterbearbejde billeder digitalt er en kunstart, som kan udføres på mange måder, og man kan tilbringe et helt liv med at lære de forskellige detaljer og metoder. I denne artikel får du et lynkursus ud fra mine egne erfaringer som freelancefotograf. Eftersom det er så stort et emne, er artiklen inddelt i to. Den næste kommer i DYK august 2012.
Artiklen bygger på den seneste version af Lightroom, version 4.1 i den engelske version. Fra og med version fire er der en del justeringsmuligheder, der er ændret, så hvis du arbejder med en ældre version, er det ikke sikkert, du genkender det hele. Det kan dog være værd at opgradere, eftersom den nye version er særdeles potent.

Husk også, at et billede ser forskelligt ud på forskellige skærme. Er skærmen på din computer dårligt kalibreret, gengiver den ikke billedet korrekt. Og viser du derefter billedet på en anden computer eller på en projektor, kan det se helt anderlede ud, alt efter, hvordan udstyret er kalibreret. Men det er en anden historie, som vi ikke vil dykke yderligere ned i nu.
Det var advarslerne – lad os komme i gang med at ordne billeder! For at gøre det enkelt og overskueligt, så gennemgår jeg de grundlæggende tricks i nogenlunde samme rækkefølge, som jeg selv udfører dem i praksis

Hvidbalance
Med hvidbalancen fortæller du dit kamera (eller i dette tilfælde computeren) hvad, som skal være hvidt, og hvad som skal være sort i billedet. Det fastlægger nemlig, hvordan alle andre farver kommer til at se ud. Mærkelige grønne nuancer fra lysstofrør eller mattet kulører på grund af et gammelt kamera? Det ordner vi! Meget blålige eller grønne farver på grund af for lidt (eller ingen) blitz? Det kan ofte ordnes også. De fleste moderne systemkameraer af bedre kvalitet har udmærket hvidbalancering, i hvert fald udendørs og i godt lys, så det er langt fra altid, man behøver at justere det. Men med mange undervandsfotos kan man udrette mirakler med få midler.

Sådan gør du. Gå ind i Develop-modulet i Lightroom (tryk D som i Develop, hvis du kan lide at bruge genvejstaster). Det er i Develop-modulet vi kommer til at arbejde i hele denne artikel. Længst ude til højre, har du en lang række værktøjer og indstillinger. Under overskriften Basic finder du hvidbalance øverst. Klik på den lille pipette oppe til venstre og klik derefter med pipetten på noget i billedet, du ved er hvidt. Det går også, hvis det bare er gråt. Har du intet hvidt, kan du prøve dig frem. Hold øje med det lille forhåndsvisningsvindue længst oppe i det venstre hjørne. Der får du en forsmag på, hvordan billedet kan komme til at se ud, hvis du klikker med pipetten netop på det sted. Som en ekstra hjælp, får du et pixelfelt op ved siden af pipetten, når du fører den over billedet. Det er en forstørrelse af de nærmeste pixels, så du kan klikke præcis i den hvideste felt.

Er du ikke tilfreds med resultatet, kan du prøve...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

RAW eller jpg?
Du har måske hørt fotografer tale om, at de tager billedet i RAW-format? Men de fleste fotograferer sikkert i jpg-formatet. Hvad handler det her om?

Jpg er et komprimeret filformat, som er ekstremt udbredt. Hvis du indstiller dit kamera til at fotografere i jpg, vil det automatisk efterbehandle billedet, fx ved at justere farver, hvidbalance og tilføje skarphed, og derefter vil kameraet komprimere billedfilen, inden den gemmes på hukommelsesskortet. Jpg er et smidigt og effektivt filformat, som får billedernet til at se gode ud og filerne optager forholdsvis lidt plads. Ofte kan systemkameraer også tage flere billeder i hurtig rækkefælge, hvis man skyder jpg-fotos – der kan simpelthen være flere billeder i hukommelsesbufferen.

Ulempen med jpg, er at meget billedinformation går tabt for altid, når filen automatisk komprimeres. Det er derfor, at mange seriøse fotografer i stedet vælger at fotografere i RAW-formatet. Disse rå filer gemmer al den information, som billedchippen i kameraet har indsamlet i eksponeringsøjeblikket. RAW-billedet ser ofte gråt og trist ud direkte fra kameraet, især hvis man sammenligner med en jpg. Men vær blot rolig – det fikser du let i et billedbehandlingsprogram (se hovedartiklen). Og det er det, som er den store fordel med råfiler – de indeholder al information, også det, du ikke kan se med det blotte øje, og derfor har du meget større muligheder for at redde et fejleksponeret billede ved fx at lysne mørke partier, så detaljerne fremtræder bedre. Du kan også lave så mange ændringer, du har lyst til uden at ødelægge originalfilen.

På DYK anvender vi altid RAW-formatet, når vi fotograferer og vi anbefaler, at alle vores freelancefotografer gør det samme. Det giver optimale muligheder for at redigere i materialet og få den bedste kvalitet og opløsning fra kameraet.

Fakta

Jpg
Fordele
Hurtigere billeder
Mindre filer
Ser gode ud direkte fra kameraet
Mindre efterbearbejdning

Ulemper
Billedkvaliteten kan være ringere
Du kan ikke ”redde” et fejleksponeret billede

Raw
Fordele
Du får maksimal opløsning
Du kan hive usynlige detaljer ud af mørke dele på andre måde redde en fejleksponering
Du kan ændre i billedet igen og igen uden at tabe kvalitet

Ulemper
Billedfilerne fylder mere på hukommelseskort og harddiske
Det kræver mere efterbearbejdning for at billedet skal blive rigtig godt
En del kameraer kan ikke tage lige mange billeder på kort tid, hvis man benytter RAW

Læs også