Sølvtornadoen

Ligesom så mange andre dykkesteder, ser det ikke ud af meget, set oppe fra overfladen. Det er bare en ring med bøjer blandt mange andre lignende ringe nogle sømil ud for Maltas nordkyst. Søen er ganske grov, men alligevel kan jeg se, at der er noget usædvanligt på færde inde i ringen. Der er overfladen endnu mere urolig – og i et uregelmæssigt mønster.
Mike Busitill fra St. Andrew’s Divers Cove fortøjer båden ved en bøje lige uden for ringen. Emi Farrugie er projektchef for Marine Adventure Park. Han tager sig af briefingen og derefter svømmer han hen til ringen af enorme bøjer, som omgiver tunfiskeindhegningen. Han kravler op på ringen for at hjælpe dykkerne ind i indhegningen.
Nede i vandet kan jeg ikke se meget fra ydersiden, kun det tunge net, som hænger ned fra de kraftige bøjer. Jeg rækker kameraet til Emi og tager afsæt og gør mit bedste for at forhindre instrumenterne på min rebreather i at hænge fast i nettet. Emi og hans kammerater trækker mig over bøjerne og ind i indhegningen. Flere dykkere følger lige efter, nogle med dykkerudstyr og andre, der skal snorkle.
På vejen ned bliver det grå flimmer til en uendelig væg af sølv. Væggen flyder uophørligt forbi mig i en hastighed på fire knob. Den strækker sig fra lige under overfladen ned til så langt, jeg kan se. Er der mon mere blåfinnet tunfisk, end der er vand inden for nettet? Tænk hvis man kunne adskille fisk og vand og holde dem i hver sin spand. Ville spanden med fisk være tungere?
Jeg svømmer mod fiskene. Den sølvglitrende væg deler sig for at flyde rundt om mig. Jeg føler mig som et pindsvin på en landevej. Det er nogenlunde sikkert på den hvide midterlinje, men pindsvinet må være hundeangst for, at en bilist skal skifte bane i et forkert øjeblik. Men det gør ingen af tunfiskene. De har fintrimmede stimeinstinkter. De støder aldrig sammen med hinanden eller rammer en dykker.

Malstrøm
Tillad mig en lille afstikker til et af de mere velkendte møder med store fisk – hajfordring. I Caribien er det især caribiske revhajer, som indgår i disse seancer. De vokser til tre meter med en maksimal vægt på 70 kilo. Ved en typisk hajfodring kan der være fra ti til 50 hajer til stede – altså op til 3,5 ton fisk.
Sammenlign dette med en gennemsnitlig blåfinnet tunfisk. Den er 2,25 meter lang og vejer 350 kilo. Men den kan vokse til 4,3 meters længde og veje 680 kilo. Selv de mindste tunfisk er større end jeg. Der er omtrent 1000 tun i indhegningen. Altså cirka 350 tons fisk – eller 100 gange så meget som ved en velbesøgt hajfodring.
Nå, men uanset statistik, tal og beregninger, så overstiger selve oplevelsen langt, hvad jeg havde kunnet forberede mig på. Jeg er totalt overvældet. I løbet af de første 15 minutter ved jeg ikke, hvor jeg skal vende mig hen, eller hvor jeg skal rette kameraet hen.

Konstant sug
Jeg bevæger mig længere ind i stimen og opdager, at jeg synker nedad i den...