Sankt Peters fisk

Sankt Peters fisken har et løjerligt udseende. Den er kraftigt sammentrykt fra siderne og har en meget høj kropsform. Finnestrålerne i forreste rygfinne er ekstremt forlængede og rager højt op over ryggen. Sandsynligvis fungerer de lange finnestråler som et værn mod rovfisk. De gør, at fisken ser større ud end den er, samtidig med, at den er svær at gabe over. Hvis en rovfisk trods alt skulle få en Sankt Peters fisk i munden, så stikker den sig, idet såvel ryg som bug er udrustet med et antal skarpe pigge. Fiskens krop er broget i gule og beige farvetoner. Midt på kropssiden sidder en mørk øjenlignende plet. Fisken har et så særpræget udseende, at den umuligt kan forveksles med nogen anden art i vore farvande. Hunnen kan blive op til 65 centimeter lang og veje 8 kilo, mens hannen ikke bliver mere end 45 centimeter. Den høje rygfinne gør, at fisken kan blive mindst lige så høj som den er lang, hvilket betyder, at hunnerne kan nå en højde på 70 centimeter. Store eksemplarer er dog sjældne i Norden. Det synes mest at være unge individer på op til 20 centimeters længde, som når op til vores breddegrader.

Sankt Peters fisken har et meget stort udbredelsesområde og den findes langs hele den østlige Atlanterhavskyst og helt ned til Sydafrika, men den findes også i det Indiske Ocean og i det vestlige Stillehav. Den lever desuden i Middelhavet og det sydvestlige Sortehav. Nordgrænsen for dens udbredelse i Atlanterhavet går ved Trondheimsfjorden. I Danmark og Sverige træffes den årligt i Skagerrak og det nordlige Kattegat, mens den ikke når ned til Østersøen. Arten lever langs kysterne på varierende dybde ned til omkring 250 meter. Normalt træffes den på 10-50 meters dybde, og til tider forekommer den helt oppe ved overfladen. Vinteren tilbringes ude til havs; resten af året er den på lavere vand. Som regel lever Sankt Peters fisken som enegænger, men yngre individer optræder ind imellem i små grupper på fire til fem individer. Føden består primært af fisk, især sild, sardin, tobis og diverse torskefisk. Til tider spiser den endog blæksprutter og en del krebsdyr.

Sankt Peters fisken jager ofte i åbent vand om natten, men den er en langsom svømmer og kan ikke holde trit med sit bytte. I stedet benytter den sig af en meget speciel jagtteknik hvor den drager nytte af sin flade kropsform. Den svømmer altid direkte mod sit bytte og sniger sig meget forsigtigt frem mod det. Ved ikke at vise sig fra siden, men udelukkende direkte forfra er den meget svær at opdage. Ofte hælder den en anelse på skrå, hvilket gør, at den minder om et drivende tangblad eller noget andet der driver med strømmen. Teknikken gør, at den kan komme ret tæt på sit bytte. Når den er næsten inden for rækkevidde skyder den hurtigt sin store mund fremad, der derved danner et rør som byttet suges ind igennem. Med denne teknik kan den tage byttedyr, som er længere end sin egen kropslængde.

Sankt Peters fisken er kønsmoden ved fire års alderen. Hannerne er da cirka 25...