Delfin mod stime af sardiner
Sardine Run i Sydafrika
– delfiner, suler og hajer sætter jagten ind
Tager man til Sydafrika i løbet af juni og juli, kan man opleve den største samling af dyr på vores planet. Det sker én gang om året, når tusindvis af rovfisk og fugle jager milliarder af sardiner, bedre kendt som “The Sardine Run”. Billeder fra sardine run fylder en stor del af introduktionen i den første udgave af BBCs Blue Planet, og det siger ikke så lidt om hvor eksceptionel og betydningsfuld denne begivenhed er.
► Juli måned i Sydafrika er lig med vinter. Når man i timevis dag ud og dag ind sidder i sin våddragt på en åben gummibåd, er man træt af at fryse. Siden solopgang har vores gruppe på fem spejdet efter suler. Det er sulerne, der leder os på vej, efter dét vi jager. De jager nemlig det samme: Sardiner! Og sardinerne tiltrækker ikke bare sulerne, men også delfiner og hajer. Det er dét, vi er kommet for at se. Og derfor sidder vi og fryser.
Efter timer uden overhovedet at gå i vandet, ser vi pludselig noget i horisonten. Vores skipper starter motoren og drøner ud mod gruppen af aktive suler. Adrenalin og spænding spreder sig hos os. Dagen har ikke budt på andet end besøg i snackboksen, som altid er et højdepunkt, uanset hvad havet måtte byde på. Men nu skal vi skynde os at blive klar. Det hele kan være ovre på 10-20 minutter, men i bedste fald har vi timer. Det ved man aldrig. Divemasteren bliver sendt i vandet og ser aktiviteten an. Giver det overhovedet mening at alle går i? Somme tider bevæger kuglen af sardiner sig så hurtigt, at vi alligevel ikke kan følge med. Andre gange er den mere stabil. Denne kuglebevæger sig virkelig hurtigt. Vi har ikke en chance under vand, men der er virkelig aktion på, og vi kan nyde scenen fra overfladen, så glæden spreder sig. Pludselig hører vi sågar det velkendte ”pufff”, der betyder hval. Alle råber: ”Hval!” Og da vi ser hvalens ryg, bliver ”hval” erstattet med et højt og rungende: ”SPÆKHUGGER!!!” Pukkelhvaler er ikke et særsyn på denne tid af året, men spækhuggere er meget sjældne at se. Det er det 10. år skipper Tyla og divemaster Franseau arbejder på sardine run, men første gang de ser spækhuggere. Det her er helt vildt.
Vi sender igen divemasteren i for at lure stemningen af. Vil de svømme med os? Og det vil de. De bliver sammen med vores båd og ser os an, efterhånden som vi glider i og fridykker med dem. Da vi fjerde gang prøver at gå i, smutter de afsted. Showet er ovre, de har fået nok. Vi bliver afvist, men vi jagter dem ikke yderligere. Vi er lykkelige over denne vilde og sjældne oplevelse, på en dag, hvor intet andet skete. Sådan er sardine run, man bliver afvist og fryser, men det kan varmt anbefales.
Sardinernes skæbne er at blive spist
Milliarder af sardiner følger i løbet af juni og juli kolde havstrømme, som trækker op langs den sydafrikanske østkyst fra Kap Det Gode Håb mod Mozambique. Sardiner synes at foretrække det kolde vand. De svømmer i stimer for at øge deres egen sikkerhed. En enkelt sardin vil have svært ved at undgå en større, udspekuleret rovfisk, men sammen fylder de mere, og sandsynligheden for at blive fanget er mindre. Men rovfiskene arbejder også sammen. Hajer og delfiner søger hele tiden at komprimere stimen nedefra, så sardinerne kommer tæt på overfladen. Og oppefra er de under angreb fra sulerne, som er helt fortrolige med dykning og kan ramme vandet med en hastighed på op mod 100 km/t. Sardinernes eneste våben er, at forvirre...
REJSEFAKTA – SYDAFRIKA
GEOGRAFI Sydafrika er det sydligste land i Afrika og har næsten 3000 km kystlinje, der strækker sig fra det sydlige Atlanterhav og over i det Indiske...
AFRICAN WATERSPORTS
Walter og Sandy driver African Watersports fra deres hjem Seascapes, som også fungerer som Bed & Breakfast for op mod 12 gæster ad gangen. Der er masser af plads og mulighed...
MBOYTI RIVER LODGE
Lodgen er normalt ikke åben i løbet af vintermånederne, da det er en sommerferiedestination for sydafrikanerne. Dørene åbnes fordi Walter tager sine sardinjagende gæster med, som...