DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Savgylte - Symphodus melops
Savgylte - Symphodus melops
1 af 1

Savgylte

- Symphodus melops

Savgylten findes langs Atlanterhavets østkyst fra Marokko til Trondheimsfjorden i nord. Den findes desuden i det vestlige Middelhav samt ved Azorerne. I Danmark er savgylten ret almindelig i de indre danske farvande. Den ses kun sjældent i Øresund og den sydvestlige Østersø. Arten bliver normalt cirka 15 centimeter lang, men kan blive op til 25 centimeter. Farvetegningen er ret variabel. Hannen har oftest en broget tegning i brunt, grønt og mørkerødt, mens hunnen har mindre intensive farver og er mere ensfarvet brun. På såvel hanner som hunner findes en mørk plet bag øjet, og ofte ses en mørk plet på midten af haleroden, tæt ved halefinnen. Især pletten bag øjet er et ret godt artskendetegn, som adskiller den fra de andre nordiske læbefisk.

Savgylten spiser krebs- og bløddyr samt orme som de finder i tangbælterne. Unge individer optræder til tider som pudsefisk og fjerner parasitter fra andre fisk. Sommer og efterår, når det er varmt i vandet, træffes savgylten fra overfladen ned til cirka 30 meters dybde. Man finder den især på lavvandet sten- og klippebund i tangbæltet, men den forekommer også i ålegræsbevoksninger og kan til og med optræde i tidevandspytter. Yngre individer ses ofte i små grupper, mens de voksne dyr optræder hver for sig. Sent på efteråret, når vandtemperaturen synker, søger savgylten ud på dybere vand og bliver mere og mere passiv. Vinteren tilbringes i stilhed i klippesprækker eller under sten. Arten er relativt følsom over for koldt vand og bliver nærmest livløs, når temperaturen ryger ned på en til to plusgrader. Skulle vandtemperaturen synke under frysepunktet, så dør den.

Forplantning foregår i perioden maj-juli. Inden legen bygger hannen et bo af plantedele, som placeres i en passende stensprække i tangbæltet. Boet forsvares aggressivt mod andre hanner samtidig med, at legemodne hunner lokkes til. En hun med rognfyldt og opsvulmet bug samt et forstørret, blåsort læggerør er på det nærmeste uimodståeligt for hannen. Sådanne attraktive hunner opvartes flittigt. Falder en hun for hannens charme, følger hun med til boet og lægger sine æg der. Hannen befrugter derefter æggene og tildækker dem med plantedele. Når han har leget færdigt med en hun, leder han efter flere. Normal lykkes det for en han at parre sig med fire til fem hunner, som alle lægger deres æg i det samme bo.

Hannen må dog være på sin vagt når han kurtiserer hunner. Der findes nemlig hanner, der ser ud som hunner. De har samme adfærd og samme farvetegning som hunner, men er funktionelle hanner. Ved at agere hunner forsøger de at komme i nærheden af de normale hanners bo for at befrugte æggene med deres sæd. Det er faktisk en meget smart strategi, da de slipper for at bruge energi på at bygge og forsvare deres eget bo. De behøver heller ikke anstrenge sig for at kurtisere hunner. Ved at smugbefrugte æg, fører de alligevel deres gener videre. Man plejer at kalde sådan en han for en gøgehan og fænomenet kendes fra mange forskellige...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også