DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Scapa Flow – i 3D
BRUMMER Krydseren Brummer ligger på styrbordssiden med forstavnen lavere end agteren. Man ser tydeligt på sonarbillederne at broen og stormasten er intakte. Lige agter for broen ses også midtskibskanonen i kaliber 15. Kanonrøret peger agterud. Fra midtskibspartiet og videre agter over er skroget svært skadet af bjærgningsarbejderne. Vragets indre ligger helt åbent der. Roret ligger på bunden og ses tydeligt på sonarbilledet.
Scapa Flow – i 3D
Kanontårnene fra BAYERN De fire kanonfundamenter fra slagskibet Bayern røg ud på bunden da skroget blev bjærget i 1933. De ligger nu væltet omkuld. En stor grube i bunden ses ved siden af tårnene. Der blev skroget tabt ved et uheld under bjærgningsoperationen!
Scapa Flow – i 3D
”Den ellevte. Bekræft.” Ved slutningen af første verdenskrig blev Tysklands afvæbnede højsøflåde sendt til Scapa Flow. Kun den nødvendigste del af besætningen blev om bord. Ifølge Versailletraktaten fra maj 1919 skulle de beslaglagte tyske skibe overgives til sejrherrerne. Den tyske kontraadmiral Reuter besluttede at sænke dem først. Den 21. juni sendte han den skæbnesvangre kodemeddelelse: ”Den ellevte. Bekræft.” 52 orlogsfartøjer blev sænket. Det var det største materielle tab inden for søfarten på samme dag nogensinde. Frem til 1930’erne var mange af skibene bjærget. Krydseren Köln er et af de skibe, som ligger tilbage til glæde for dykkere.
Scapa Flow – i 3D
DRESDEN Krydseren Dresden er et af de mest komplette og velbevarede vrag fra højsøflåden. Nu tilbyder hun fortræffelige dyk. Hele overbygningen med stormasten er relativt intakt. Skroget ligger på bagbords side med lidt mere end 90 graders slagside. Dækket danner således et overhæng. Sonarbillederne viser tydeligt hvordan dækkets pansring i boven er ved at gå løs fra bordlægningen. I sprækken ses mere af det indre. I området ved maskinrummet ses betydelige skader efter bjærgningsforsøg.
Scapa Flow – i 3D
KARLSRUHE Krydseren Karlsruhe ligger lavest af de tyske vrag – også hun på styrbordssiden. Vraget viser betydelig skade efter bjærgningsarbejderne. Skroget er på det nærmeste delt i to halvdele. Bjærgningsarbejderne koncentrerede sig primært om maskinrummet. Sporene ses tydeligt på sonarbilledet.
Scapa Flow – i 3D
KÖLN Krydseren Köln befinder sig i ret god stand. Skroget ligger på styrbordssiden med dækket næsten lodret. Eneste område med tydelige skader efter bjærgningsforsøg er området omkring maskinrummet. Nogle specielle kendetegn kan let identifieres på sonarbillederne: de intakte master og agterkanoner. Den knivskarpe stævn er imponerende. Her ses vraget fra to forskellige vinkler. Med vores afbildningsteknik multiscan sonar kan man vise skroget fra et hvilket som helst perspektiv – eller foretage en svømmetur rundt om og over vraget.
Scapa Flow – i 3D
KÖLN Krydseren Köln befinder sig i ret god stand. Skroget ligger på styrbordssiden med dækket næsten lodret. Eneste område med tydelige skader efter bjærgningsforsøg er området omkring maskinrummet. Nogle specielle kendetegn kan let identifieres på sonarbillederne: de intakte master og agterkanoner. Den knivskarpe stævn er imponerende. Her ses vraget fra to forskellige vinkler. Med vores afbildningsteknik multiscan sonar kan man vise skroget fra et hvilket som helst perspektiv – eller foretage en svømmetur rundt om og over vraget.
Scapa Flow – i 3D
KÖNIG Sonarbilledet viser at slagskibet König nærmaste står kølret. Styrbords ræling befinder sig bare nogle meter over bunden. Vraget har været udsat for omfattende bjærgningsarbejde. Bjærgningsarbejderene kom ind i skroget gennem huller i bordlægningen. Hullerne er ret synlige.
Scapa Flow – i 3D
KRONPRINZ WILHELM Slagskibet Kronprinz Wilhelm ligger på styrbordssiden, men næsten væltet helt om kuld. De fleste overbygninger er begravet i bunden. Sonarbillederne viser, at vraget er stort med et forvirrende sammensurium af løse vragdele. De ligger desuden udstrøet på bunden omkring vraget. Alligevel har dykkere visse referencer for orienteringen; især de to master, som stikker ud fra vraget. Der er desuden de fire slingrekøle på skroget og roret i agteren.
Scapa Flow – i 3D
MARKGRAF Markgraf ligger næsten helt kølret. Skroget hælder en smule til bagbordssiden. Det er det dybest liggende blandt de tyske vrag. Bunddybden er omtrent 45 meter. Midtskibs ses omfattende skader efter flere forsøg på at bjærge vraget.
Scapa Flow – i 3D
ROYAL OAK Her ses det britiske slagskib HMS Royal Oak fra en anden vinkel. Hun var et tidligt offer under Anden Verdenskrig, da hun blev torpederet af en tysk ubåd i 1939. Hele 833 mand gik ned. Vraget er erklæret gravminde. Derfor er sportsdykning forbudt der. Sonarbillederne afslører klare vidnesdyrd om fire torpedotræffere. Syv torpedoer affyredes fra U47. Den første traf Royal Oak i boven og sprængte forstavnen væk. Cirka 12 minutter senere ramte tre torpedoer styrbordssiden med korte mellemrum. Alle tre torpedoer trængte gennem panseret. Mindst to ramte ammunitionsdepotet. Skibet krængede til styrbord. Hele vægten pressede nu mod stormasten og formasten. Masterne brækkede af, eller blev bøjet mod bagbord. De ligger nu på bunden og stikker ud fra det væltede skrog.
1 af 11

Scapa Flow

– i 3D

Af Martin Dean, Mark Lawrence og Chris Rowland
Nu har vi billeder af de verdensberømte vrag efter krigsskibene ved Scapa Flow på Orkney-øerne. De er skabt ved hjælp af den seneste sonarteknik. Billederne afslører præcis hvordan fartøjerne hviler på bunden – ned i mindste detalje. I denne eksklusive artikel forklarer vi hvordan vragspecialisterne har kunnet forsyne dykkere med information, der aldrig er set tidligere.

I det seneste årti er olie- og naturgasudvindingens krav om havbundsundersøgelser øget. Industrien har desuden brug for bedre information om, hvad der kan ligge i vejen for vindmølleparker og andre havbaserede projekter. De ønsker har ført til betydeligt forbedrede metoder til kortlægning af havbunden.
Fritidsdykkere er selvfølgelig også interesseret i hvad der ligger på bunden. Tidligere har de kunnet drage nytte af offshore-teknikkens fremskridt inden for dykkerudstyret. Men indtil nu har det set magert ud på andre områder. Situationen er dog ved at vende. Et forskerhold fra St. Andrews and Dundee Universities (ADUS) har udviklet en særlig metode – de kalder den WreckSight visualisation. Nu kan de forsyne fritidsdykkere med yderst detaljerede stillbilleder og tredimensionelle navigerbare billeder af populære vrag fra Storbritanniens kyster. De skal publiceres i et format, som er specielt tilpasset fritidsbrug.
ADUS-teamet blev skabt for at undersøge hvordan metoderne til undersøgelser med sonar kunne forbedres. Det førte til højtopløste sonarbilleder af et antal miljøfarlige vrag. Enten lækkede de olie, eller også havde de farlig ammunition om bord. For nylig arbejdede vi for den britiske kystbevogtning (MCA) på Richard Montgomery uden for Sheerness, og for Forsvarsministeriets bjærgningsenhed (MSO) på Royal Oak i Scapa Bay.
Olie er sivet ud fra Royal Oak lige siden det britiske krigsskib blev torpederet i 1939. I de seneste år har MSO tømt vraget for hundreder tons olie fra de mange brændstoftanke. De har boret hul i skroget og pumpet olien op. Vores meget detaljerede billeder af vraget har hjulpet bjærgningsholdet med at tolke hvordan skroget ligger. De forstår nu bedre i hvilken tilstand skroget befinder sig.
Alle vi tre medlemmer fra ADUS-teamet har dybe rødder i sportsdykningen. Meget hurtigt forstod vi, at billedernes høje kvalitet kunne gøre dem interessante, også for fritidsdykkere. Undersøgelsen af Royal Oak blev planlagt og bestilt tidligt på sommeren i 2006. Vi besluttede at fortsætte undersøgelsen af endnu flere vrag i Scapa Flow. Vi ville desuden også undersøge vragene fra den tyske højsøflåde.
For første gang kan vi nu vise billeder fra alle de syv tyske vrag på lokaliteten. Desuden af kanontårnene fra Bayern. Vi planlægger nu at fortsætte dataindsamlingen på andre populære dykkesteder ved Storbritannien inden for nær fremtid. Sandsynligvis starter vi med vragene i Sound of Mull. Senere følger vi op med andre vrag langs Englands sydkyst.

Hvordan virker det?
Alle billeder er optaget ved hjælp af et sonarsystem med mange lydkilder. På den måde får vi eksakte dynbeangivelser under vores forskningsfartøj. Princippet er det samme som ”lydstrålen” fra et almindeligt ekkolod på en dykkebåd. Men systemet arbejder med højere præcision og med et stort antal ”lydstråler” på rad for at afsøge bunden.
Sidescan sonar arbejder også med brede knipper af ”...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også