Scapa Flow

►  Go! råber Emily fra toppen af ​​platformen ovenover, og jeg tager et skridt ud af båden og lander blandt bølgerne et par meter fra bøjen til nedstigningslinen. En let overfladestrøm bringer mig tættere på, og vi synker ned under overfladen. Snart dukker konturerne af SMS Dresdens store skrog op under os.
Efter et hurtigt tjek for bobler glider vi ned langs skibet, der ligger på siden. En sæl glider forbi lige foran og kigger nysgerrigt på mig, inden den forsvinder. Vi svømmer langsomt agterud, og jeg forsøger at skelne de forskellige dele af skibet fra hinanden. Da vi nærmer os resterne af skroget, får jeg et chok, da en havfugl pludselig kommer farende ud af vraget. Til sidst nærmer vi os agterstavnen og bliver mødt af to kanoner og et par flotte gangspil, som blev brugt til at trække ankre op.

Efter at have rundet agterstavnen følger vi skrogsiden opad til et stort hul og synker ned for at se os omkring blandt snoede plader og diverse maskinedetaljer. Strømmen fører os langsomt længere op i skroget, og efter et stykke tid er vi tilbage ved linen og klar til at afslutte vores dyk.
Efter det 110 minutter lange dyk bryder jeg overfladen og giver signal til vores dykkerbåd, som straks sætter kursen mod os. Emily stopper båden et par meter foran, og uden besvær glider jeg frem til båden og tager fat i et af rebene, der hænger langs siden. Så er det bare at træde på elevatoren, der allerede er nedsænket i vandet. Vel oppe på båden, tager de imod mit kamera og hjælper mig af med min bail-out-flaske. Jeg når knapt at komme af med tingene, før jeg får en stor kop kaffe og en af ​​Emilys hjemmebagte kager i hånden – her bliver man virkelig forkælet.

SMS Karlsruhe
Mellem dykkene er der god tid til at spise frokost og slappe af, inden vi tøffer videre til næste dykkersted, og der er ikke langt mellem vragene. Næste dyk er cruiseren SMS Karlsruhe, som også ligger på siden, men lidt lavere på maksimalt 27 meter. Jeg må indrømme, at jeg, på første dyk, var lidt skuffet over sigtbarheden. Her var det meget bedre, med meget overfladelys, som gør det nemmere at få overblik og bedre fotomuligheder.

Vi kommer ned til stævnen, og det første, jeg ser, er de to gigantiske 5,9-tommer dækkanoner. Magnus og Totte hjælper mig med belysning og Sara fungerer som model da jeg tager nogle billeder inden vi fortsætter agterud.

Ved Karlsruhe er området, hvor maskinrummet engang var, meget ødelagt, men resten af ​​vraget er i pæn stand. Selvom skibet er 112 meter langt, har vi god tid til at udforske det. De fleste vrag har en line med bøje i både stævn og agterstavn, hvilket gør det meget nemmere. Hvis du mod forventning ikke kan finde nogle af linerne, er alternativet at bruge SMB. Her i Scapa Flow skal den være rød. En gul SMB bør kun bruges, hvis der opstår et problem for dykkeren. Vi stopper et stykke tid og tager billeder af agterstavnen, inden vi går op på den line, der er knyttet dertil.

...