Off season
– køligt besøg i Tyrkiet
Én ting havde jeg aldrig forestillet mig at komme ud for i det østlige Middelhav. Jeg havde ikke troet, at jeg en dag skulle dykke i heftig strøm. Der var dog ikke strømfyldt på alle dykkesteder, og mine første dyk ved Adrasan var stille og dejlige. Ved øen Leek havnede vi så pludselig i en strøm på grænsen af, hvad der er klogt at dykke i.
Dagen inden havde vi betragtet brådsøerne ved øens østlige hvidskummende pynt. Vi valgte at tage den med ro og dykkede ved den beskyttede læside. Her findes vægge med sprækker og overhæng, masser af fisk og fastsiddende dyr. Tætte skyer af middelhavsjomfrufisk sås langt ude i det blå. Vi så desuden et par havaborrer under os. Som de fleste havaborrer i Middelhavet holdt de sig på afstand.
Vi returnerede til Leek i håb om, at havet skulle have lagt sig, men det havde det ikke. Her er det ikke tidevandet, som skaber strømmene, så derfor er de næsten totalt uforudsigelige. Strømmene her er en del af det generelle strømbillede i Middelhavet og de skifter med sæsonen, ændrer sig med vejret og accelererer når vandet presses forbi kystens forbjerge.
Holger er ejer af dykkecentret i Adrasan. Han udpeger et samlingspunkt ved en lille klippe på den eksponerede side af øen, et stykke væk fra den pynt hvor strømmen deler sig. Vi hopper på skift i fra båden og samles omkring ham og går hurtigt ned mod revet og ind i strømmen.
Huledykning
Vort mål er en hule medstrøms på øens yderside. På vejen dertil kastes vi rundt mellem strømmene langs en væg og hvirvlende vertikalstrømme. Dagene forinden har jeg taget masser af vidvinkelbilleder langs vægge og i huler. I dag har jeg et langt makroobjektiv på kameraet. Det er både godt og skidt. Skidt fordi jeg dårligt nok kan holde kameraet stille når strømmen hiver og slider. Og godt fordi væggen er fuld af områdets allermest farvestrålende bunddyr – nøgensnegle, små koraller og søanemoner. Kutlinger, rejer, muræner og bittesmå skorpionfisk gemmer sig i sprækkerne. Der må være tidspunkter hvor strømmen klinger af, så de kan komme ud og proviantere.
Jeg var totalt koncentreret om smådyrene, så derfor kom det gabende hul ind til hulen som en pludselig overraskelse. Holger signalerer med lygten, at jeg skulle svømme ind. Indgangens øverste del ligger på 22 meter mens bunden forsvinder langt ned i dybet – langt uden for sigtbarhedens grænse. Væggene og loftet er hjemsted for tætte ansamling af bægerkoraller og søanemoner.
I hulen havde jeg troet, at der ville være læ, men i stedet drejer strømmen en tur horisontalt ind gennem hulen – i hvert fald oppe i toppen. Der søger jeg strømlæ bag en koloni af skrøbelige men smukke rosetter af mosdyr. Luftbobler hvirvler op foran mit kamera og jeg ser ned for at finde ud af hvem det er, der er så tankeløs at blæse bobler direkte under mig. Men det går op for mig, at det er mine egne bobler, der bliver fanget af en kraftig hvirvel, førtes til venstre i et stort loop og...
