DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Der er ikke meget af overbygningen tilbage på Carnatic, men daviderne, der har holdt redningsbådene, stikker stadig op.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
SS Carnatic ligger næsten på siden, så de to dæk, der let kan penetreres, ligger ved siden af hinanden.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Blødkorallerne på Carnatic giver farver og former, der gør vraget til en favorit blandt fotografer.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Dækket på Carnatic er for længst væk, men stålspanterne er intakte og får vraget til at ligne et stort hvalskelet.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Med en lille smule erfaring kan maskinrummet på Giannis D penetreres gennem et skylight. Det giver bl.a. et fint kig til den store maskine.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Giannis D ligger i tre dele, men det er bagenden med overbygningen, der er den mest spændende.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Det er som regel Giannis D’s karakteristiske bagende, der bliver fotograferet, men stævnen er nu også ganske fotogen.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Dragefisk elsker vrag. De giver dem den skygge, de holder af samt et godt sted at jage.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Kimon M skal penetreres med forsigtighed. Visse af metalpladerne i skroget har en faretruende tendens til at skvatte sammen.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Selvom vragene er hovedattraktionen på Abu Nuhas, er der også masser af dyreliv i området. Denne kæpemuræne har koloniseret lidt vragrester ved Kimon M.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Fliserne i Marcus er bundtet sammen og står på paller. Vender man dem om, kan man tydeligt læse inskriptionen Made in Italy.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
I værkstedet på Marcus kan man bl.a. se en stor boresøjle og denne slibemaskine.
Sha’ab Abu Nuhas – det vragædende rev
Lasten af granitfliser fik Marcus til at synke som en sten.
1 af 13

Sha’ab Abu Nuhas

– det vragædende rev

Tekst og foto Jesper Kjøller
I tegneserien Radiserne ender Søren Bruns drage altid i det drage-ædende træ. Revet Abu Nuhas i det nordlige Rødehav har utallige skibsvrag på samvittigheden, og det kan med rette kaldes det vrag-ædende rev. Der ligger fire vrag på rad og række på mindre end 30 meters dybde. Vi kigger på de spændende historier bag de fire skuder, som kan besøges fra både Sharm el Sheikh og Hurghada.

Som med så mange andre steder i Rødehavet er det fiskerne, der har navngivet lokaliteterne. Sha’ab betyder rev, Abu betyder fader, og Nuhas betyder kobber. Angiveligt skulle fiskerne have fået metaldele i deres net i området og har derfor opkaldt Abu Nuhas efter kobberet – der nok snarere har været messing.
Ser man på et kort over Gubalstrædet, der adskiller det åbne Rødehav og Suez-golfen, er det ikke svært at se, hvorfor Abu Nuhas er blevet en veritabel vragkirkegård. Skibe, der kommer nordfra, ser den store Shedwan Island med de høje tinder som et godt sted at søge tilflugt i hårdt vejr. Men lige nord for ligger et undersøisk skær og dækker for den direkte passage til Shedwan Islands beskyttende bugter. Og er man lidt ude af kurs, eller har man kun upræcise søkort til sin rådighed, er det let at knalde ind i Abu Nuhas. I hårdt vejr kan revet ikke skelnes fra omgivelserne.
En knap så dramatisk årsag til mange skibsforlis i Rødehavet er mere profan forsikringssvindel. En overraskende stor procentdel af vragene er græske fragtskibe med nogenlunde parallelle forhistorier: Fallerede rederier, uigennemskuelige ejerforhold, talrige navneskift og altid forfaldne og udrangerede fartøjer, der har overskredet sidste salgsdato. Sjovt nok går fartøjerne også altid ned med en last, der ikke er synderlig kostbar, men som til gengæld sikrer, at skibet virkelig går til bunds – og bliver dernede! Favoritlasten synes at være cement eller fliser … Flere af vragene på Abu Nuhas følger mere eller mindre dette mønster. Før de blev identificeret, blev de fire vrag på Abu Nuhas opkaldt efter deres last. Vin-vraget, træ-vraget, flise-vraget og linse-vraget.
Men lad os nu tage dem ét ad gangen – vi begynder med alderspræsidenten Carnatic.

Carnatic – vin-vraget
Carnatic sejlede mellem Bombay og Suez, dengang Suez-kanalen endnu ikke var åbnet, og man stadig måtte rejse til Alexandria over land. Denne rute var kendt som The Spice Run og optræder i Jules Vernes legendariske rejseeventyr Jorden rundt i 80 dage. Passagererne på førsteklasse skulle naturligvis have de bedste kahytter om bord på skibet, et princip, der blev kaldt Port Out, Starboard Home (bagbord ud, styrbord hjem). Forkortelsen P.O.S.H. gled snart ind i det engelske sprog, hvor adjektivet posh er kommet til at betegne alt, der er overklasse eller fisefornemt. Sådan er Victoria Beckham fx blevet til Posh Spice i Spice Girls. Jo, man kan skam lære meget af vragdykning!
Den 12. september 1869 (to måneder før Suezkanalens åbning) gik Canatic på grund på Abu Nuhas på grund af navigationssjusk. Hun blev stående på revet, så kaptajn P.B. Jones nægtede i første omgang passagererne at gå fra borde. Han vidste nemlig, at et andet fartøj fra samme rederi, P&O, var på vej i den modsatte retning, og han regnede med assistance. Men redningsfartøjet Sumatra dukkede ikke op, og efter 36 timer på revet gav Carnatic op og brækkede over i to. Skibet havde...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også