DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Man skal huske på, at koralslangen er en af de mest giftige skabninger i verden, men ellers er der ikke meget at være bange for. Slangen er nemlig ganske fredelig og den optræder ligefrem nysgerrig omkring dykkere.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Glasfiskene er Similans signaturfisk. Her er de undtagelsesvis inde i en hule, men ofte finder man dem i stor sværme ude i det fri.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Det er første gang, jeg har set en oppustet pindsvinefisk. Hvad der har fået den til puste sig op på dette natdyk, finder jeg aldrig ud af.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Korallerne får deres farve fra alger, der lever inden i polypperne. Når vandtemperaturen bliver for høj, dør algen og farverne forsvinder.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Havskildpadderne omkring Similan Islands er fredede og de har deres egne øer med beskyttede strande, hvor de kan lægge æg og ruge i fred og ro.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Gruppen af flagermusefisk holder til omkring nedstigningslinen ved Koh Tachai Pinnacle, hvor vi har nogle af turens bedste dyk.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Vraget Boonsung ligger tæt land og dykkes ofte som det sidste dyk på turen med Oktavia. Inde i vraget finder vi denne mamorrokke.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Den karakteristiske Sail Rock i Donald Duck Bay, et af de steder, hvor man kan gå i land på Similan Islands.
Similan Islands – stadig Thailands bedste dykkested
Svenske farver og svensk ledelse, men ellers er der ikke så meget Sverige om bord på M/V Oktavia – det er faktisk en ren thai-oplevelse.

Similan Islands

– stadig Thailands bedste dykkested

Tekst og foto: Jesper Kjøller
Similan Islands har fået en lidt hård medfart. Først af tsunamien i 2004, og siden af en episode med koralblegning i 2010. Men øgruppen i Andamanerhavet vest for Thailand er absolut stadig et besøg værd. Og det er dejligt at se, hvor hurtigt området er kommet sig igen oven på strabadserne. Vi var på en femdages safari om bord på den svenskejede liveaboard M/V Oktavia for at tage den aktuelle temperatur på Thailands bedste dykkested.

Hvad er det egentlig med glasfisk i Thailand? I Rødehavet opholder glasfiskene sig næsten altid i skyggen i et vrag, i en hule eller under en koral. Men her omkring Similan er de talrige sværme af glasfisk altid ude i det fri, selv om de som regel stadig opholder sig i nærheden af en koralknold eller noget andet, der yder en vis læ og beskyttelse.

Hvert hav og hvert dykkeområde i verden har sin egen signaturart – altså en fisk eller en anden dyreart, der nærmest tegner området og giver det sit særpræg. Fx de orange juvelfanebarser (anthias) i Rødehavet eller de karismatiske french anglefish i Caribien. Jeg tror, jeg vil nominere glasfiskene til at være Andamanerhavets signaturfisk. Sværmene af de transparente og synkronsvømmende glasfisk bliver i hvert fald et af vores absolutte favoritmotiver under vores safaritur omkring de ni Similanøer og de nordliggende naboer.

Sådan en enorm og tæt sky af glasfisk, der hvirvler omkring, er et lille mikrokosmos af økobalance. Horden af glasfisk er altid overvåget af en håndfuld prangende røde juvelaborrer (Cephalopholis miniata). Denne flotte fisk med de blå pletter på en dybrød baggrund, er en glubsk rovfisk, som beskytter stimen af glasfisk mod større fjender. Den gør det dog ikke af ren filantropi – den napper selv en glasfisk i ny og næ som betaling for sin beskyttelse. Men det er åbenbart et arrangement, der falder ud til begge arters fordel i det lange løb. Ellers ville det næppe være så udbredt. Det er tydeligt, at den naturlige balance midlertidigt bliver forstyrret, når man bevæger sig tæt på sceneriet og juvelaborrerene trækker sig lidt tilbage. Straks ser andre rovfisk deres snit til at skyde frem i et angreb på stimen – indtil vagthunden vender tilbage og roen genoprettes. Opmærksomhed omkring adfærd tilføjer endnu en dimension til dykning.

I røg og damp

Turen starter ellers helt bogstaveligt i røg og damp med et ordentligt brag. Ingen thailandsk båd med et nogenlunde gudfrygtigt mandskab sejler ud på en længere tur, uden først at have ofret lidt frugt og fyret nogle ordentlige kanonslag af – en praksis, der skal skræmme onde ånder bort og stemme guderne mildt, så turen bliver vellykket og alle kommer hjem i god behold. Det er jo betryggende nok, selv om besætningens omgang med knaldfyrværkeri og åben ild kan virke en anelse lemfældig. Jeg gad nok vide, hvor mange thailandske træbåde, der årligt futter af på den konto? Ceremonien foregår i stævnen på vores liveaboard M/V Oktavia kort efter solnedgang, mens vi ud sejler fra havnen i Tap Lamu, hvor båden har sin hjemmehavn.

En liveaboard-tur til Similan Islands foregår som regel både ved selve Similan efterfulgt af en sviptur nordpå forbi Koh Bon, Koh Tachai og op til Richelieu Rock som det nordligste punkt. Sådan en rejse varer typisk fem dage, hvor man spenderer de to-tre første dage på selve Similan, for derefter at bevæge sig nordpå. ...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også