DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
De forvredne metaldele viser ødelæggelsen af skibet.
Dykkeren Roman på vej op gennem en åbning i Schleswig-Holstein.
Ventil i midskibspartiet.
Schleswig-Holstein affyrede de første skud i anden verdenskrig.

Slagsskibet

– som startede anden verdenskrig

Af Marcin Trzcinski

Slagskibet Schleswig-Holstein anløb en havn i nærheden af Gdansk og man troede, at der var tale om et høflighedsvisit – men fartøjet åbnede ild mod den polske garnison. Det viste sig senere at være de første skud, der blev løsnet i anden verdenskrig. Vi har dykket på et historisk krigsfartøj.

Uddrag fra skibsloggen:
04:47: Giv ild!

04:48-04:55: Otte 280-millimeters tunge kanonskud og 59 skud fra 150-millimeters let artilleri træffer den sydvestlige sektion af Westerplattes mur – for at ikke at nævne 600 skud fra C30 maskinkanoner. Slagskibet nærmer sig målet med stævnen rettet lige mod skråningen ved dokken og med bugserbåden Danzig agter for sig. Mange bygninger i havnen træffes og går i brand.

04:55: Pludselig ses to eller tre gennembrud i muren. Ild ophører! Røde raketter!

04:56: Angrebsstyrken indleder sit fremstød. Snart høres detonationer fra højre flanke, hvor jernbaneborten er ødelagt. Maskingeværild høres fra Westerplatte og nogle skud passerer over slagskibets bro.

Sådan beskrives starten på anden verdenskrig i skibsloggen på slagskibet Schleswig-Holstein. Det var det afgørende øjeblik i fartøjets lange historie.
Fortællingen var blevet indledt 35 år tidligere – den 11. juni 1904. Der bestilte den tyske kejserlige tyske flåde et nyt slagskib i Deutschland-klassen fra Krupps Skiftværft i Kiel. Den 17. december 1906 befandt Tysklands højeste notabiliteter sig på stedet for at overvære stabelafløbningen. Blandt dem var kejser Wilhelm II og hans hustru Augusta Victoria, Alfred von Tirpitz, Alfred Krupp og mange andre.
Kejserinden (født Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenberg) knuste en flaske champagne mod boven på det nye slagskib og døbte hende dermed til Schleswig-Holstein.
Fartøjet første år i tjeneste var fyldt af manøvrer, flådebesøg og inspektioner. Første verdenskrig brød ud i 1914, og der var slagskibet allerede teknisk forældet. Hun blev stationeret i Østersøen med viceadmiral Scheers anden eskadre. Den 30. juli blev hun beordret til Wilhelmshaven. Det var tre dage inden krigen startede.
To år senere kom Schleswig-Holstein til at deltage i krigens største søslag. Det var Slaget ved Jylland. Om aftenen den 31. maj 1916 fik linjefartøjet New Zealand øje på silhuetterne af anden eskadres slagskib og åbnede ild. Schleswig-Holstein blev truffet, da hun forsøgte at besvare ilden og en kanon blev sprængt i stumper. Hun vendte om og forsvandt i krudtrøgen og det tiltagende mørke.
Ved totiden næste morgen var hun tilbage i kampen. – Vi fik igen øje på det fjendtlige slagskib, både fra den forreste og fra bagbords udkig, husker den britiske befalingshavende Stirling. Han var chef for den 12. jægerflotille. Citatet er hentet fra Zbigniew Flisowskis bog Slaget ved Jylland. – Vi øgede straks farten til 25 knob og ændrede kurs for at angribe fra 45 graders vinkel. Det stod klart, at tyskerne ikke havde set os…
–...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også