DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Smarte spækhuggere – speciale i dræberhvaler
Hvert efterår søger flere millioner tons sild ind i fjordene ved Lofoten for at overvintre. 1.500 spækhuggere og masser af fiskerbåde følger efter.
Smarte spækhuggere – speciale i dræberhvaler
Smarte spækhuggere – speciale i dræberhvaler
Smarte spækhuggere – speciale i dræberhvaler
Hvert efterår søger flere millioner tons sild ind i fjordene ved Lofoten for at overvintre. 1.500 spækhuggere og masser af fiskerbåde følger efter.

Smarte spækhuggere

– speciale i dræberhvaler

Tekst Ylva Ericson Foto ylva ericson og WWF/Peter Harms-Ringdahl
Man kan møde spækhuggere i alle verdens have, fra de kolde polaregne til ækvator. De har en imponerende tilpasningsevne. En spækhuggerbestand uden for Lofoten i Norge har for eksempel lært at lytte efter fiskerbåde, fordi de ved, at de her kan få sig et hurtigt og nemt måltid mad. Ylva Ericson fra Uppsala Universitet skrev sit speciale om og blandt disse spækhuggere, for at finde ud af hvor stor nytte de egentlig har af fiskerbådene.

På min sidste arbejdsdag var alt perfekt. Der var ikke en sky på himlen, vandoverfladen var spejlblank og vi fandt en gruppe spækhuggere lige uden for havnen. Efter at have sejlet ved siden af den jagende flok i blot få minutter, begyndte skuespillet. Det var lykkedes spækhuggerne at omringe den sildestime, som de havde forfulgt. Nu begyndte de at svømme rundt og rundt omkring sildene og samtidig blæse bobler i et forsøg på at samle sildene tæt sammen, alt imens de fremviste deres skræmmende hvide maver. Dette var optakten til en karruseljagt, det vil sige den jagtmetode, disse spækhuggere anvender, når de vil fange deres favoritføde sild.

Slås bevidstløse
Når spækhuggerne har fået samlet en sildestime tilstrækkeligt tæt, slår de med deres kraftige halefinner mod stimen, så de derefter kan æde de døde eller bevidstløse fisk en efter en. Fra overfladen ligner dette jagtsamarbejde en karrusel, med alle spækhuggere i en synkron cirkel omkring stimen. De pruster, hopper og stikker nu og da hele overkroppen op over overfladen for at tjekke situationen. Forskræmte sild springer op af vandet i et sidste desperat forsøg på at undslippe de jagende hvaler. Når masser af sild samles så tæt på overfladen lokkes hundreder af måger desuden til, og det er ikke usædvanligt at en snes prægtige havørne dukker op for at tage del i festen. At få lov at se sådan en forestilling er i sandhed noget ekstraordinært. Dette skuespil havde desuden en stor betydning for mit specialearbejde.
Hvert efterår kommer omkring 1.500 spækhuggere ind i fjordene ved Lofoten. De følger efter de enorme mængder sild, som søger ind i fjordene for at overvintre, efter at have tilbragt sommeren ude til havs. Men spækhuggerne er ikke de eneste, der udnytter dette. Fiskeindustrien i området øger hvert år aktiviteten i takt med, at sildeforekomsten bliver større. Bådene laver en del spektakel, når de fisker og trækker deres net op. Disse lyde har lært spækhuggerne, at der er mad på bordet, idet masser af udmattede og chokerede fisk slipper ud af nettene under fiskeriet. En karruseljagt er både tids- og energikrævende for spækhuggerne, så det er ikke mærkeligt, at de sørger for at udnytte enhver mulighed, der måtte opstå, for at få et lettere tilgængeligt måltid mad.

Karruseljagter
Spørgsmålet er hvor meget det industrielle fiskeri egentlig påvirker spækhuggerne. Kan det udvikle sig til, at spækhuggerne til slut ikke selv behøver at jage overhovedet? Det var et af de spørgsmål, jeg ville forsøge at få rede på under mit arbejde 200 kilometer nord for polarcirkelen. Hver dag i halvanden måned, fra oktober til december, sejlede jeg ud på fjordene for at observere og nedfælde notater om spækhuggernes adfærd. Jeg fik oplysninger fra Norges Sildesalgslag om hvor mange sild fiskerbådene fangede de pågældende dage. Inden sæsonen havde jeg også været i området for at foretage observationer. Det jeg ville vide var, om...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også