DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi

Spækhuggere

– 12 fakta

Tekst: Sune Dadda Karma Harms
Jonas Beyer m.fl.

Spækhuggerens størrelse og styrke gør den i stand til at opnå en hastighed på op mod 60 km/t og det placerer den som et af de hurtigste havpattedyr i verden.
 

1. En stor delfin
Hvis vi kigger på den videnskabelige klassifikation af dyr, befinder spækhuggeren sig selvfølgelig først og fremmest i dyreriget eller kategorien Animalia. Herunder befinder spækhuggeren sig i rækken af rygstrengsdyr (Chordater) og i pattedyrsklassen (Mammalia). Så langt er vi som mennesker i samme kategori som spækhuggeren. Klassen af pattedyr deler sig i et utal af arter, som betegnes ”orden”. Spækhuggeren hører under ordenen hvaler (Cetacea) som igen inddeles i to underordener, bardehvaler (Mysticeti) og tandhvaler (Odontoceti). Underordenen af tandhvaler inddeles endvidere i familier, hvor spækhuggeren hører til delfinfamilien (Delphinidae). Videnskabeligt, kan man derfor med rette kalde spækhuggeren for en delfin.
2. Verdens hurtigste
Spækhuggerens størrelse og styrke gør den i stand til at opnå en hastighed på op mod 60 km/t og det placerer den som et af de hurtigste havpattedyr i verden.

3. Udbredelse
Spækhuggeren er det næstmest udbredte pattedyr i verden (mennesket er det mest udbredte). Spækhuggeren lever i alle verdenshavene fra de kolde arktiske regioner til de varme tropiske have. Det er uvist hvor mange spækhuggere, der findes i verden, men formentlig eksisterer der mere end 50.000 individer.

I Nordnorge kan man hvert år se spækhuggere, mens de sjældent ses i Danmark og Sverige. Er man heldig, kan man dog med jævne mellemrum opleve spækhuggere i både danske og svenske farvande

4. Øverst i fødekæden
Spækhuggeren er et af de mest fleksible rovdyr når det gælder føde. Den foretrækker fisk, havfugle, havskildpadder, sæler, hajer, søkøer og andre tandhvaler. Spækhuggeren ligger absolut øverst i den maritime fødekæde og er kendt for også at angribe bardehvaler, primært gråhvaler og blåhvaler. Der findes endda rapporteringer om, at spækhuggere også har spist elsdyr.

Der findes ingen beretninger om, at spækhuggere i det fri har angrebet mennesker og den ses ikke som en trussel for mennesker.

5. Kært barn har mange navne
Orca orcinus eller spækhuggeren, som vi kalder den på dansk, fik oprindeligt sit navn Orca i det antikke romerrige. Orca er i dag også den mest anvendte betegnelse verden over.

Kilder angiver forskellige forklaringer på navnet Orca. Nogle fortæller, at navnet sandsynligvis stammer fra ordet ”Orc” eller ”Ork”, som blev brugt til at beskrive store fisk, hvaler og søuhyrer. Andre kilder siger, at det latinske navn Orcinus orca stammer fra den romerske gud Orcus, som var en af underverdenens guder, der straffede dem, som udførte onde handlinger. Orcinus betyder i denne forbindelse ”stammer fra dødsriget”.

Tidligere blev spækhuggeren kaldt for ”Grampus” på engelsk, men kun få bruger i dag det navn. Nogle gange bliver ordet ”Blackfish” fejlagtigt brugt som betegnelse for spækhuggeren.
På mange sprog benævnes spækhuggeren ”killer whale”,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Spækhuggere jagter hurtig båd
Spækhuggere jagter hurtig båd
Læs artiklen i DYK #8:





SOME images:
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
, , Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
, I japan hedder spækhuggeren ”shachi”, hvilket er en kombination af tegnene for fisk og tiger.
I japan hedder spækhuggeren ”shachi”, hvilket er en kombination af tegnene for fisk og tiger.

Læs også