DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Spættet kutling - Pomatoschistus pictus
Spættet kutling - Pomatoschistus pictus
1 af 1

Spættet kutling

- Pomatoschistus pictus

Tekst og foto: Anders Salesjö
Hvad sker der dog? Den lille, farvestrålende fisk spiler finnerne ud og buser med fuld fart mod hunnens rognfyldte bug. Så snart den har ramt hunnen, tager hannen atter tilløb og sætter af mod den rognfyldte bug igen. Hunnen må finde sig i flere af den slags angreb, men følger alligevel villigt med hannen til boet.

Episoden udspillede sig i juni, på et par meters dybde, på en grusbund. Fiskene jeg så, var spættede kutlinger. Små uanselige fisk, som er meget almindelige langs hele Europas Atlanterhavskyst ned til den sydlige Biscayabugt. Den forekommer desuden i Middelhavet og findes på hård bund ved Danmarks kyster til et stykke ned i Øresund, men ikke i Østersøen. Vi har flere arter af kutlinger herhjemme, som er ret almindelige og som ser ret ens ud. Spættet kutling ligner især sandkutlingen og lerkutlingen. De er alle små sandfarvede fisk, der hviler på bunden støttende sig på deres bugfinner. Den spættede kutling er dog noget mindre, end de to andre arter og bliver normalt ikke mere end 5-6 cm lang. Største længde opgives til 9,5 cm. Generelt har spættet kutling en mere broget farvetegning end både sand- og lerkutlingen. Det sikreste kendetegn findes dog på rygfinnerne. En spættet kutling har altid to rækker mørke pletter i sine to rygfinner. At spættet kutling har kraftigere farver og mønster end sand- og lerkutlingen har givet anledning til dens danske navn og sandsynligvis også til dens engelske navn painted goby (malet kutling). Især hanner i yngledragt kan have en meget smuk farvetegning.

Spættet kutling findes normalt fra 0 til omkring 50 meters dybde, men den kan gå endnu dybere om vinteren. Den findes på de fleste bundtyper med undtagelse af ren lerbund. Generelt kan man sige, at den foretrækker et grovere bundmateriale end sand- og lerkutlingen. Favoritstedet er blandet bund med grus, sand og småsten, hvor der ligger mange tomme muslingeskaller.

Om foråret kommer den spættede kutling ind på lavt vand for at gyde. Lavvandede beskyttede vige er de områder, som varmes hurtigst op af forårssolen og det er netop sådanne lokaliteter, de opsøger. For at æggene skal klække hurtigt, er de afhængige af varmen. Jo varmere det er i vandet, desto flere kuld kan de få på en sæson. Den spættede kutling er kønsmoden allerede efter et år, og legen forgår i april-juli. Som indledning udgraver hannen en hule under en stor muslingeskal. Ofte benyttes skallen fra sandmuslingen, Mya arenaria, men lignende genstande kan også benyttes. Når hulen er klar, er den godt skjult og blot en lille åbning fører ind til den. Hannen forsøger nu at lokke så mange hunner han kan med sig ind i hulen. Accepterer de hans invitation, følger de med og afsætter de pæreformede æg i hulens loft. Bagefter efterlades hannen alene med æggene. Han vogter og pusler om dem til de klækker. De nyklækkede larver er cirka 3 mm lange og driver rundt som plankton til de er 11-12 mm. Derefter søger de ned til bunden. Hunnen er kønsmoden ved 28 mm. Levetiden overstiger normalt ikke to år.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også