DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
Instruktøren på fotospecialet vil blandt andet fokusere på din opdrift. Kun hvis du kan ligge helt stille i vandet, kan du få skarpe billeder uden at ødelægge omgivelserne.
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
På dybdespecialet får du blandt andet prøvet ned- og opstigninger langs en line direkte fra overfladen og til dykkets dybeste del.
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
Meget af hemmeligheden ved at dykke i tørdragt ligger i at være omhyggelig med at tage den rigtigt på.
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
På et tropisk natdyk kan du komme helt tæt på den sovende papegøjefisk. Om dagen er den svær at nærme sig.
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
Overalt i verden bliver det mere og mere almindeligt at se flasker med de karakteristiske gule mærkater, der fortæller, at indeholdet er nitrox.
Specialiteter - Mod på mere end at blæse bobler
Vragspecialet er et af de mest populære og udbytterige specialkurser. Du lærer blandt andet hvordan du vurderer faremomenterne omkring fartøjet.

Specialiteter

- Mod på mere end at blæse bobler

Tekst og foto: Jesper Kjøller
Når man starter med at dykke er det som regel nok bare at være under vandet og mærke vægtløsheden. Men efter et par dyk begynder en vis rastløshed at indfinde sig – der skal mere til end bare at blæse bobler. Det er her specialkurserne i forskellige dykkeaktiviteter kommer ind i billedet. Vi gennemgår nogle af de mest oplagte og populære specialer.

Det kan være svært at finde vej gennem uddannelsesjunglen. Uanset hvilken organisation, du uddanner dig inden for, går tendensen i samme retning. Der kommer flere kurser til, og de bliver mere modulopbyggede og mere individualiserede. Formålet er selvfølgelig at gøre dem lettere tilgængelige og mere fleksible, men det kan også skabe en vis uoverskuelighed med alle de valgmuligheder. 

Efter dit grundkursus er du klar til at kaste dig over specialerne. Du kan også tage en række adventure-dyk eller et advanced-kursus først for at få mere erfaring. Eller en kombination. Der er nemlig mange muligheder. PADIs specialkurser er (med få undtagelser) opbygget så hver af adventure-dykkene inden for det pågældende emne, modsvarer det første dyk på det pågældende speciale. Det betyder fx, at hvis du tager et adventure deep dive, kan du senere færdiggøre deep-specialet ved at tage de dyk, du mangler. Det virker også den anden vej. Tager du fx et nat-speciale, svarer det første dyk til et adventure-natdyk og du kan krediteres for det i forhold til adventure- eller advanced-certificeringen. Det er dog vigtigt at understrege, at det er op til instruktøren at vurdere omstændighederne. Hvis der fx er gået lang tid mellem dykkene, eller de har fundet sted et andet sted i verden, hvor der råder andre forhold, giver det måske mere mening at gennemføre dykket igen – det skulle jo også gerne være sjovt. Og hvem tager et kursus for at slippe med så få dyk som muligt?

Meget for pengene De fleste specialkurser er først og fremmest praktisk orienterede. De er tilrettelagt, så de indeholder så meget dykning som muligt. Den teori og baggrundsviden, der er nødvendig i forbindelse med den pågældende aktivitet, tilegner du dig som oftest via selvstudie med en manual, video, dvd eller andet supportmateriale. På visse af kurserne testes din forberedelse med en skriftlig prøve, eller simpelthen i en dialog med instruktøren, hvor eventuelle misforståelser og tvivlsspørgsmål ryddes af vejen. Derefter tager du typisk mellem to og fire kursusdyk inden for den aktivitet, du har valgt.

Du kan have glæde af specialkurserne i mange sammenhænge. De kan fx tjene som en genopfriskning efter en periode med inaktivitet, hvor det er rart at deltage i organiserede aktiviteter og dykke under vejledning af en instruktør. De kan være en god mulighed for at prøve nyt udstyr som fx uv-scootere eller videokameraer. Du får nye færdigheder og får udvidet dine grænser, så du fx kan dykke om natten, eller dykke dybere (eller sågar højere, hvis du tager et altitude specialty). Men vigtigst af alt: du får en masse spændende og indholdsrige dyk sammen med andre, der har de samme interesser, som du.

Kigger man på prisen for et typisk speciale og opgør den dyk for dyk, er det ofte ikke dyrere, end dykkene ville have været ét for ét – og der indgår undervisning, certificering og måske udstyrsleje eller andet i kursusprisen. Mange dykkercentre har pakketilbud...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet