DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Sprogø – øen i midten
Fyrtårnet på Sprogø er smukt beliggende på toppen af øen.
Sprogø – øen i midten
Fra motorvejen kan man nede til højre se det sydøstlige rev på Sprogø, mens man er på vej over højbroen.
Sprogø – øen i midten
Blåmuslingen filtrerer mange liter vand dagligt, og på Sprogø har den gode vækstbetingelser. Især på bropillerne på vestsiden af øen.
Sprogø – øen i midten
Eremitkrebsen er altid underholdende at møde og et godt fotomotiv.
Sprogø – øen i midten
Den toplettede kutling er den mindste fisk i Danmark, men er klart den hyppigst forekommende fisk rundt om øen. Den optræder i store stimer og kan hensætte stemningen til sydlige himmelstrøg.
Sprogø – øen i midten
Tangnålen sniger sig langs bunden og fanger små krebsdyr med sin trutmund.
Sprogø – øen i midten
For uv-fotografen er Sprogø et rigtig godt sted. I vinterhalvåret kan man møde de fleste af vores nøgengællesnegle her.
Sprogø – øen i midten
Sandkutlingen ligger på bunden og følger gerne dykkere, som en gang imellem roder lidt op i den.
Sprogø – øen i midten
Når tangen i en kort periode blomstrer, er den et godt makromotiv.
Sprogø – øen i midten
Tangnåle finder man især på det sydøstlige rev på Sprogø. Her optræder de sammen med snippen i stort antal.
Sprogø – øen i midten
Gråtungen er en meget velsmagende spisefisk, og den er eftertragtet af lystfiskere. Men uv-jægeren har også gode muligheder for at få den harpuneret. Her er den i gang med at fortære en børsteorm.
1 af 11

Sprogø

– øen i midten

Af Ulrik Westphal

Sprogøs beliggenhed midt i Storebælt bevirker, at øen i højsommeren er et kæmpe spisekammer for ynglende hornfisk, multer og fladfisk. De to førstnævnte kan man finde i endog meget store stimer på det sydøstlige rev. Og det gode ved dykningen her er, at når man får nok af snørebåndstangen, fortsætter man ud på lidt dybere vand, hvor vegetationen skifter karakter.

 Lige der midt i Danmark og midt i Storebælt ligger der en lille ø. Men den har været mindre. Indtil midten af 1990´erne var den faktisk fire gange mindre, end den er nu. Øens navn er Sprogø. Vi kender den alle som den klat jord, vi kører over, når turen går på tværs af Storebælt. Det var i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen og tunnelerne, at Sprogøs areal blev firedoblet til de nuværende 164 hektar. Fordelen ved en ø af en vis størrelse er, at der altid er læ et eller andet sted langs kysten på øen, og dette gælder også for Sprogø. Blæser det for meget det ene sted, ja så fortrækker man bare til den modsatte side af øen. Allerede dette faktum trækker op hos os dykkere. Normalt er der ikke mange, som dykker ved øen i midten af Storebælt. Grunden til, at den lever en stille tilværelse i dykkerkredse, er, at Vestbroen, som forbinder Fyn og Sprogø, også byder på rigtig god dykning. Men ikke den samme slags dykning. Næsten alle bropillerne er dykbare fra Knudshoved til Sprogø. Dog kan dykning ved gennemsejlingsfagene ikke anbefales. Dybden varierer og går fra fire meter ned til næsten 30 meter. Men som det også er gældende ved dykning omkring Sprogø, skal man kontakte O-Rummet i Korsør for at få tilladelse til dykning. Dette er dog sjældent et problem at opnå.

Storebælt
Østersøen var for indtil et par tusind år siden en indsø. Faktisk var den en af verdens største indsøer. Dens ferske vand mødte det salte Kattegatvand, da havet steg og steg for et par tusind år siden. Og det sted, hvor vandene mødtes, var i Storebælt, så Sprogø ligger lige på tærsklen mellem det salte Kattegat og det ferskere Østersøvand. Og denne faktor har en kæmpe betydning for livet under overfladen. Sammen med den ofte stærke strøm i bæltet har det marine liv meget gode vilkår. Saltindholdet i midten af Storebælt er tilpas højt til, at mange arter kan opholde sig her, og det er også tilpas lavt til, at en del brakvandsarter kan leve her. Fx er ålekvabben ikke en ualmindelig fisk at møde på et dyk på revene omkring øen. Skulle man få lyst til at få meget dybde på sit dyk, er det blot at sejle længere væk fra Sprogø mod øst, men her bliver bunden kedeligere, jo dybere man kommer. Men overalt i denne del af Storebælt møder man lystfiskere. Og især ved dykning på bropillerne skal man huske meget god afmærkning, da man ellers kan risikere nærkontakt med disse.

Rev
På Sprogø finder man ikke kun ét rev. Der er faktisk et par stykker og af varierende karakter. Man finder stenrev på den vestlige og nordvestlige strækning af øen. Disse er kunstige, men er egentlig ikke etableret med vilje. Forstået på den måde, at de store sten er placeret der for at kystsikre øen og broen. Men heldigvis har livet indfundet sig, og det får man straks syn for, når man dykker under. Der er store huler, man kan svømme ind i, og Danmarks mindste fisk, den toplettede kutling, møder man i store stimer overalt langs det...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også