DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Et fornuftigt alternativ til åbent scuba er en hellukket rebreather. Her er Mike Gadd med sin Ouroboros CCR.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Selvom huledykkere på dette niveau i sagens natur er solodykkere, kræver det et team af hjælpere og supportdykkere at gennemføre rekordpenetreringer. Cedric får hjælp med sin Megalodon Rebreather.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Omhyggelighed i forberedelsen er alfa og omega. Enhver detalje kan have livsvigtig betydning. Ben tjekker sin opsætning endnu en gang.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Der skal masser af gas til så lange hulepenetreringer. Ud over at bære fem flasker på ryggen, har supportteamet i forvejen anbragt masser af gas i hulen.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Linen er bogstavelig talt en huledykkers livline. Bliver den skåret over eller går den løs, kan det være umuligt at finde ud af hulen igen.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Cedrik Verdier (tv) og Ben Reymenants i deko-habitatet, hvor de indånder nitrox80. Seks timers dekompression er mere behagelig, når man kan spise, drikke, snakke og læse.
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Sra Keow – blandt elefanter og rejer
Et tværsnit af hulen, lavet før de 240 meter blev nået. Derfor stopper tegningen ved 200 meters dybde.

Sra Keow

– blandt elefanter og rejer

Af Ben Reymenants
Når talen falder på dykning i Thailand, er det som regel klart blåt hav med farvestrålede tropiske fisk og koralrev, man tænker på. Men Krabi-provinsens undergrund er hullet som en ost, og tidligere på året lavede en gruppe tekniske dykkere en spændende udforskning af Sra Keow-hulesystemet. Det blev til rekorddybe 240 meter – det dybeste huledyk i Asien.

Hver gang jeg kører fra Pang Nga i retning mod Ao Nang, dagdrømmer jeg om det gamle Siam med jomfruelige afrundede bjergtoppe, afbrudt af laguner med stille drivende sampaner, hvorfra handlende sælger deres varer i de små landsbyer med bambushytter.
Meget har ændret sig og Ao Nang er blevet en hyggelig turistby med adgang til uberørte strande, shopping, luksuriøse spa-bade og ikke langt med båd til de to alternative strande Railae og Ton Sai. De små træboder er for det meste blevet erstattet af nyopførte thai-restauranter og europæiske bistroer. Udsigten er dog fortsat den samme: snesevis af farvestrålende longtail-både, den røde solnedgang og de mange øer i horisonten.
Vores rejse går dog ind i landet denne gang. Vi skal til en lille landsby ved navn Sra Keow, cirka 20 km nordøst for Ao Nang. Sra Keow er kendt for sin trekking på elefantryg, sine store huler og den uberørte regnskov. Turistbutikker er der ikke mange af. Derimod er der masser af bambushytter, elefantgødning og smukke klippeformationer. Krabis undergrund består af kalksten, som gennem millioner af år er formet af regnvandet, så den mest af alt minder om en gigantisk emmentaler.

Elefanternes vandhul
De fleste huler i Thailand er ikke dybe – de når ofte kun 40-50 og indeholder smukke formationer af stalaktitter og stalagmitter, der er vidnesbyrd om, at hulerne oprindeligt var tørre.
Sra Keow-systemet adskiller sig fra andre thailandske huler. Der er ingen drypstensformationer under 40 meter, men der er tegn på vanderosion. Hvis man hænger ubevægeligt nær indgangen, vil man bemærke en meget stille strøm af vand, der løber ud af hulen. Måske er der et kildevæld?
Da vi talte med nogle geologer blev vor nysgerrighed vakt. Vi fik at vide, at nogle huler snildt kunne nå 300 meters dybde, især hvis de ligger ved foden af et bjerg eller en klippevæg. Og det gør vores hule. En kæmpemæssig hvid klippevæg rejser sig ved bredden af et mindre vandhul midt i junglen. Hullet er ikke meget større end en almindelig baghave og det er et yndet drikkested for elefanter.
Jeg møder den erfarne tek-dykker Cedric Verdier i Phukets lufthavn. Vi falder hurtigt i hak og i samtalens løb kommer vi snart ind på Sra Keow-hulen. Cedric og Mike Gadd er tidligere nået 200 meter ned i hulen på et hold sammen med Bruce Konefe og Lek Fukjeen. Jeg bliver fascineret af Cedrics fortællinger og min interesse vokser. Jeg spørger, om Cedric ville være interesseret i at nå længere ned i hulen, og han er ikke afvisende over for tanken. Mike Gadd blive kontaktet for at høre om han også er interesseret i en Sra Keow III-ekspedition. En måned senere har vi samlet et hold med tre dykkere, der alle anvender forskellige systemer. Cedric på Megalodon-rebreather, Mike på Ouroboros-rebreather, og jeg på åben scuba. Vi har dog alle to ting til fælles: Vi skal bruge en masse bail-out gas i hulen i tilfælde af, at noget går galt og vi skal bruge et tørt habitat,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også