Sra Keow

Hver gang jeg kører fra Pang Nga i retning mod Ao Nang, dagdrømmer jeg om det gamle Siam med jomfruelige afrundede bjergtoppe, afbrudt af laguner med stille drivende sampaner, hvorfra handlende sælger deres varer i de små landsbyer med bambushytter.
Meget har ændret sig og Ao Nang er blevet en hyggelig turistby med adgang til uberørte strande, shopping, luksuriøse spa-bade og ikke langt med båd til de to alternative strande Railae og Ton Sai. De små træboder er for det meste blevet erstattet af nyopførte thai-restauranter og europæiske bistroer. Udsigten er dog fortsat den samme: snesevis af farvestrålende longtail-både, den røde solnedgang og de mange øer i horisonten.
Vores rejse går dog ind i landet denne gang. Vi skal til en lille landsby ved navn Sra Keow, cirka 20 km nordøst for Ao Nang. Sra Keow er kendt for sin trekking på elefantryg, sine store huler og den uberørte regnskov. Turistbutikker er der ikke mange af. Derimod er der masser af bambushytter, elefantgødning og smukke klippeformationer. Krabis undergrund består af kalksten, som gennem millioner af år er formet af regnvandet, så den mest af alt minder om en gigantisk emmentaler.

Elefanternes vandhul
De fleste huler i Thailand er ikke dybe – de når ofte kun 40-50 og indeholder smukke formationer af stalaktitter og stalagmitter, der er vidnesbyrd om, at hulerne oprindeligt var tørre.
Sra Keow-systemet adskiller sig fra andre thailandske huler. Der er ingen drypstensformationer under 40 meter, men der er tegn på vanderosion. Hvis man hænger ubevægeligt nær indgangen, vil man bemærke en meget stille strøm af vand, der løber ud af hulen. Måske er der et kildevæld?
Da vi talte med nogle geologer blev vor nysgerrighed vakt. Vi fik at vide, at nogle huler snildt kunne nå 300 meters dybde, især hvis de ligger ved foden af et bjerg eller en klippevæg. Og det gør vores hule. En kæmpemæssig hvid klippevæg rejser sig ved bredden af et mindre vandhul midt i junglen. Hullet er ikke meget større end en almindelig baghave og det er et yndet drikkested for elefanter.
Jeg møder den erfarne tek-dykker Cedric Verdier i Phukets lufthavn. Vi falder hurtigt i hak og i samtalens løb kommer vi snart ind på Sra Keow-hulen. Cedric og Mike Gadd er tidligere nået 200 meter ned i hulen på et hold sammen med Bruce Konefe og Lek Fukjeen. Jeg bliver fascineret af Cedrics fortællinger og min interesse vokser. Jeg spørger, om Cedric ville være interesseret i at nå længere ned i hulen, og han er ikke afvisende over for tanken. Mike Gadd blive kontaktet for at høre om han også er interesseret i en Sra Keow III-ekspedition. En måned senere har vi samlet et hold med tre dykkere, der alle anvender forskellige systemer. Cedric på Megalodon-rebreather, Mike på Ouroboros-rebreather, og jeg på åben scuba. Vi har dog alle to ting til fælles: Vi skal bruge en masse bail-out gas i hulen i tilfælde af, at noget går galt og vi skal bruge et tørt habitat,...