Strømsholmen
- Norsk jubilar
Vores første dykkedag startede med, at himlen var grå og regntung. Vi valgte at stå det første dyk over, og hægtede os på en time senere i stedet. Det viste sig at være et godt valg. For i takt med, at solen steg, så gled skyerne fra hinanden og tilbage var en klar blå himmel. Sommetider har man lov at være heldig...
Vi sejlede ud via Vevangstrømmen og lavede det første dyk ved fyret, lige vest for dykkercentret. Havet bølgede frisk, og vi gyngede i takt med dønningerne. Neden for os strakte tangen sine stilke frem som spøgelsesagtige arme. De forsøgte hele tiden at gribe os med deres fingerlignende blade, men en ukendt magt trak dem tilbage lige inden de snoede sig omkring vore lemmer. Vi gik ned og søgte beskyttelse i de mange raviner, hvilket medførte, at vi fik tangen oven over os. Herfra kunne vi i fred og ro studere livet i tangskoven. Over os, i det frie vand, svømmede fisk i store stimer. De havde travlt med at holde behørig afstand til de store torskefisk, der svømmede omkring og slikkede sig forventningsfuldt om munden. Også på dette dykkested er det muligt at svøm-me lidt dybere ned til klippeformationerne og det liv som oftest findes i det miljø. Dykket blev udført med nedstigning på vestsiden til en fastlagt dybde. Man følger derefter klippen medsols og opstigningen foretages ved den ventende dykkebåd på modsatte side. Dykkestedet er meget behageligt og let dykket og giver mulighed for at observere en mængde arter af fisk, krebs- og bløddyr mv.
Stærke strømme
Det andet dyk foretog vi i Storstrømmen eller strømmen med stort S. Dette dykkested er ret heftigt. Vi hoppede i vandet fra ydersiden og lod strømmen føre os ind i sundet langs dets nordlige side. En stor ravine åbnede sig foran os. Størrelsesfornemmelsen vokser med sigten. Jo bedre sigt, desto mere ravine ser man. Mægtigt! Væggene var helt overvokset af lysegul læderkoral og imponerende søjler strakte sig mod overfladen.
Den høje fart i vandet gjorde, at man følte sig som i en flyvende eventyrverden – et egentligt ubeskriveligt miljø. Jeg fandt en stor havtaske, som poserede tillidsfuldt for os. Da Magnus ville tage et billede af den, så lykkedes det mig at skræmme en velkamufleret mindre slægtning op. ”Lillebror” svømmede sin vej og lagde sig ovenpå ”storebror”. Den blev til gengæld irriteret og smækkede hurtigt sin enorme kæft sammen om den mindre. Et slagsmål udspillede sig i nogle sekunder inden lillebror slap løs og kunne svømme væk. Det var sikkert et held for lillebror, at havtasker ikke er kannibaler.
Den første dags natdyk lavede vi ved dykkercentret. Det er bare at hoppe i fra anløbsbroen, så er alt muligt at kigge på. Vi svømmede ud mod den inderste spids af Vevang-strømmen. Der gik vi ned til ca. fire meters dybde og fandt hurtigt den store sten, som uv-fotografen Nils Aukan havde fortalt om. Der findes blandt andet forskellige kutlinger og den godt skjulte stenbider som vi ledte efter. Vi fandt den ikke på...