DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Sulawesi – det bedste af to verdener
Sulawesi – det bedste af to verdener
Sulawesi – det bedste af to verdener
Sulawesi – det bedste af to verdener
Sulawesi – det bedste af to verdener
Sulawesi – det bedste af to verdener

Sulawesi

– det bedste af to verdener

Tekst og foto Jesper Kjøller

Hvad gør du, hvis du ikke kan beslutte dig for, om du på din dykkerejse helst vil opleve storladen vægdykning langs dramatiske drop offs, eller om du hellere vil møde underlige og usædvanlige skabninger i makrostørrelse? Du tager til et sted, der er berømt for at kunne levere begge dele inden for en radius af få timers transport. Du tager til Manado.
Den indonesiske ø Sulawesi er formet som noget, der kunne være et bogstav i et ukendt alfabet. Hovedbyen i den nordlige ”streg” hedder Manado. Herfra kan du enten tage til vestsiden, hvor du finder Bunaken National Park, eller du kan tage til østsiden, hvor der er adgang til det legendariske Lembeh Strait. Du kan med fordel kombinere opholdet – fx med en uge hvert sted. Flere af dykkeoperatørerne på Nordsulawesi har nemlig centre på begge sider, så du på denne måde kan opleve det bedste af to verdener.

Bunaken
Vi er midt i det mest artsrige område på kloden og alene i Bunarken National Park, kan du møde over 1.000 forskellige fiskearter. Parken er præget af lodrette vægge med et veritabelt festfyrværkeri af fiskestimer, der forsøger at holde sig nogenlunde på samme sted i de ofte stærke strømme.
Der er ingen kontinentalsokkel ved Nordsulawesi, så hyppigt falder væggene lodret ned til en kilometers dybde eller mere. Strømmene fører masser af næringsrigt vand med sig nede fra dybet, og det nyder både korallerne og fiskene godt af. Har du bare lidt færdighed i at kende forskel på arterne, kan du på samme dyk se fem forskellige slags af klovnfisk og tyve slags fanefisk (butterfly fish). Fiskebøgerne må studeres ivrigt mellem dykkene.
Der opdages stadig nye skabninger i området. For nylig dykkede en gruppe forskere med trimix til 130 meter. Det lykkedes dem at indsamle hele syv nye arter på ekspeditionen. Men det mest bemærkelsesværdige fund fandt sted i 1997, hvor man opdagede en ny kvastfinnefisk, den indonesiske blå fisk eller coelacanth (Latimeria menadoensis) nord for vulkanøen Manado Tua. Man troede først, at de fire millioner år gamle fisk var uddøde, men så fandt man enkelte eksemplarer ud for Madagaskar. Efter opdagelsen af de levende fossiler i Bunarken, ved man nu, at der også eksisterer en art i Indonesien. Selv om de sjældne skabninger lever på stor dybde, kan de af og til komme op på lavt vand, så når du dykker på Pangulingan i skyggen af vulkanen Manado Tua, så husk at kigge ned i det blå en gang imellem. Måske er du heldig at se en af verdens mest usædvanlige væsner? Og får du et billede af en omkringsvømmende blå fisk, er din lykke gjort.
Næsten alle dyk her er driftdives, hvor bådene venter drivende til dykkerne kommer op igen. Det er nemlig så godt som umuligt at forudsige hvilken vej strømmen vil gå, og ofte vil du på samme dyk blive ført både hid og did, når strømmen vender.
Ud over fisk og koraller, er parken også hjemsted for en bestand af søkøer. De ses ofte tidligt eller sent på dagen omkring fuldmåne,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også