Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Symbiose – et koncept med succes
To store parasitter har bidt sig fast på en flagermusefisk, Platax orbicularis. Parasitterne er tanglopper, der æder af fiskens ydre.
Symbiose – et koncept med succes
Denne lillebitte og surfende reje holder sig fast på den svajende søstjernelarve, Asteria rubens, som er vores mest almindelige søstjerne.
Symbiose – et koncept med succes
Sugefiskenes design er specielt tilpasset til at kunne leve et liv på større dyr og deres forreste rygfinne er omdannet til en sugekop.
Symbiose – et koncept med succes
Eremitkrebsen Pagurus prideaux med “sin” anemone på sin eremitskal. Man kan tydeligt se anemonens tentakler på undersiden af eremitten.
Symbiose – et koncept med succes
Rødehavets tropiske koralrev har brug for klart vand og sol for at symbiosen med algerne Zooxanthellae skal fungere. Algerne lever i korallen og der finder fotosyntesen sted.
Symbiose – et koncept med succes
Rejekutlingen, Amblyeleatris gymnocephala, og dens konstant rengørende reje. Bemærk at rejens følehorn hele tiden er i kontakt med fiskens krop, så den bliver advaret om fare.
Symbiose – et koncept med succes
Det er mere almindeligt end man skulle tro, at gopler har blinde passagerer om bord. Denne svømmekrabbe er en af de større af slagsen. Nogle gør det for at undslippe rovdyr eller for at få et lift, mens andre er ufine nok til at spise af værten.
Symbiose – et koncept med succes
Se ekstra nøje efter næste gang du finder den store anemone Bolocera tuediae. Sommetider står der en bande liljeborgrejer, Spirontocaris lijeborgi under tentaklerne.
Symbiose – et koncept med succes
Ser man efter sidder der ofte parasitter på stenbideren. Det er Copepoder, der ligesom som tanglopperne på flagermusefisken æder af fiskerns yderste lag.
Symbiose – et koncept med succes
Klovnfiskene er afhængige af en søanemone for at overleve. Søanemonens vajende tentakler giver klovnfiskene beskyttelse, da de er fyldte af nældeceller, som kan være dødsensfarlige for andre dyr.
1 af 10

Symbiose

– et koncept med succes

Tekst og foto: Magnus Lundgren

Hvordan kan det være, at en lille bundlevende fisk bestemmer sig for at dele hjem med en reje? Hvordan ved de, at det vil fungere? Hvorfor findes der søanemoner uden klovnfisk, men ikke klovnfisk uden søanemoner? Der findes masser af eksempler på, at to vidt forskellige arter sameksisterer og gør det med succes. Tag med ind i dyreverdens mest interessante fænomen – symbiosen.

Menneskets tro har i moderne tid flyttet sig fra Bibelens skabelsesberetning til Darwins evolutionsteori. Livet i havet, ja i naturen, handler grundlæggende om at overleve. De unge lever for at vokse op uden at havne på menuen eller på tallerkenen hos andre. Den efterfølgende fase involverer virkeliggørelsen af individets eget selvfølgelige karma, nemlig at reproducere sig. At føre sine arveanlæg videre er en stor og stærk drivkraft i naturen.

Netværket overlever
Der findes forskellige strategier for at opnå succes. En velkendt strategi er fisks dannelse af en stime. Her drager de nytte af nærheden til andre, oftest af samme art, for at undgå at blive spist. Et andet og mere komplekst eksempel er spækhuggerne, som lever i et særligt flokhierarki, hvor både sønner og døtre bliver hos deres mor gennem hele deres liv. En slags tryghedspagt. Men den mest interessante strategi, i mine øjne, er når vidt adskilte arter af forskellig årsag lever sammen. Der findes mange mærkelige og tilsyneladende umulige symbiotiske forhold som går igen forskellige steder i vore oceaner.
Det er accepteret, at evolutionen involverer en skarp konkurrence, hvor kun de bedst egnede overlever. I mangt og meget er dette evolutionens fundamentale grundlag. Survival of the fittest, som vi har hørt David Attenborough sige på perfekt college engelsk så mange gange. Men jo mere vi studerer naturens mangfoldighed af systemer, som griber ind i hinanden, jo tydeligere ser vi også noget helt andet. Vi ser mange ”bedste relationer overlever”. Vi ser mange ”bedste interaktion overlever” og især ser vi mange ”bedste netværk overlever”. Det er dette faktum som gør symbiosebegrebet endnu mere interessant.

Undervurderet drivkraft
Ser man historisk på evolutionen har symbiosen fået meget mindre opmærksomhed som en drivkraft i sammenligning med predation og konkurrence. I dag findes der dog mange, der ser symbiosen som en vigtig faktor bag evolutionens langsomme, men vedholdende fremfærd. Biologen Dr. Lynn Margulis mener, at symbiosen er en af hoveddrivkræfterne. Darwins forestilling om den konkurrencedrevne evolution er ikke endegyldig ifølge hende. Evolutionen bliver også drevet af sameksistens, interaktion og gensidig afhængighed mellem organismer. Hun siger at ”Livet ikke erobrede jordkloden ved at bekæmpe hinanden, men ved at skabe forbindelser”

Leve sammen
Ordet symbiose kommer fra græsk og kan oversættes til at leve sammen og det anvendtes for første gang i 1879 af en tysk svampespecialist, der definerede fænomenet som sameksistensen mellem uens organismer. Det symbiotiske forhold beskrives i dag almindeligvis, som en tæt og varig interaktion mellem to vidt forskellige arter og beskrivelsen er dermed en slags samlet definition af de forskellige typer af symbiose.
Der er en del diskussion om hvad der skal indbefattes i begrebet symbiose, men generelt inddeler man...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også