Tangspræl

Tangsprællen er en langstrakt, ålelignende fisk, som bliver op til 25 cm lang. Dens udseende er ret karakteristisk og den er relativt let at kende fra andre danske arter. Hele fisken er brunspættet og gennem øjet går en mørk stribe. Langs ryggen findes som regel et antal hvidrandede sorte øjepletter. Rygfinnen strækker sig over det meste af ryggen på samme måde som finnerne hos en ål, men til forskel fra ålen og ålekvabben, har tangsprællen en tydeligt afsat halefinne. Udbredelsesområdet strækker sig fra Frankrigs kyst nordpå til Hvidehavet. Arten forekommer desuden i det vestlige Atlanterhav langs Grønlands sydvestkyst og Canadas kyster. I Danmark er tangsprællen almindelig i alle farvande, inklusive Østersøen, hvor den lever helt op til Åland og det sydlige Finland.

Tangsprællen lever enkeltvis fra overfladen og ned til ca. 30 m dybde. Den holder gerne til i tidevandszonen og kan ved lavvande blive tilbage på stranden under vådt tang i flere timer. Løfter man op i tangen, spræller den og smutter hurtigt væk. Det er selvfølgelig deraf, den har fået sit navn. Om vinteren opsøger den dybere vand og findes da ned til ca. 100 meters dybde. Den svømmer aldrig i åbent vand, men opholder sig udelukkende på bunden, hvor den gemmer sig blandt sten, tang og muslingeskaller. Som dykker ser man oftest tangsprællen om natten, når den bugter sig frem over bunden. Den er da ude for at søge føde. De almindeligste byttedyr udgøres af bundlevende orme, tanglopper, tanglus, mysis og fiskerogn.

Tangsprællen bliver normalt kønsmoden ved treårsalderen. Den er da omkring 12 til 24 centimeter lang. Yngleperioden er forskellig, afhængigt af geografisk område. I Skagerrak og i Nordsøen foregår legen fra november til januar, i Østersøen fra marts til april. Hannen finder et passende skjulested i fx en klippesprække, under en sten eller i en muslingeskal. Hunnen lokkes siden til stedet. Befrugtningen af æggene er med stor sandsynlighed indvendig og parringen sker formentlig umiddelbart før æglægningen. Hunnen lægger 80-200 klæbrige æg i en stor klump. Når æggene er lagt snor hun sig rundt om dem og former dem til en valnøddestor bolle. Forældrene hjælpes derefter ad med at tage sig af afkommet, hvilket er relativt sjældent i fiskeverdenen. I noget litteratur står der, at det er hannen, som vogter æggene og vifter frisk vand over dem, mens andre kilder hævder, at det er hunnen som gør det. I virkeligheden skiftes både hannen og hunnen til det. I tidsrummet hvor forældrene vogter æg, æder de normalt kun meget lidt eller slet ikke. Efter knapt to måneder klækker æggene og de 8-9 millimeter lange larver svæver bort i vandet og kan her føres langt bort med havstrømmene. Efter cirka seks måneder, som regel i juni-juli, søger ungerne ned til bunden. De er nu cirka 3 centimeter lange.