Teknisk i troperne
- thailandsk vragsafari
Thailandbugten (tidligere Siambugten) har sin største dybde på cirka 90 meter lige ud for Pattaya, resten er ret flad og dybden er sjældent over 70 meter – det vil sige fuldt tilgængelig for nutidens tekniske dykkere. Eftersom landet var involveret i anden verdenskrig, findes det masser af krigsvrag at udforske. De fleste er japanske fragtskibe, som blev sænket af allierede ubåde.
Med denne viden startede Jamie McLeod og Stewart Oehl en seriøs teknisk dykkebase, og snart havde de opdaget og kortlagt mere end ti vrag. Et af dem er vraget efter USS Lagarto, en legendarisk amerikansk ubåd, som blev sænket under krigen. Hændelsen fik stor opmærksomhed i medierne og den amerikanske flådes marinedykkerskib USS Salvor gennemførte en række dyk på ubådsvraget sammen med MV Trident, for at bekræfte ubådens identitet. Efter at have bortsløset gigantiske mængder af den dyre helium, i form af en 16/84 helioxblanding, var identiteten fastslået og en mindehøjtidelighed blev afholdt med familiemedlemmerne til USS Lagartos besætning.
At vælge rigtigt
Jeg hørte om MV Trident for første gang fra Roger Ingebo. Han er teknisk dykkerinstruktør og en god ven, der bor i Thailand og som havde været ude med båden nogle gange. Når man googler på ”teknisk dykning Thailand” ender man oftest med en halv snes centre, der på deres hjemmesider tilbyder teknisk dykning på alle niveauer. I virkeligheden begrænser den pågældende ”tekniske dykning” sig ofte til nitrox32 i enkeltflaske, og derfor bør man være omhyggelig med, hvilket center, man vælger. Særligt med tanke på den så vigtige udstyrsleje og al logistikken, som behøves i forbindelse med en teknisk dykketur.
Mange skoler er ude efter hurtig profit og jeg er blevet tilbudt alt fra to enkeltflasker, nødtørftigt fastgjort til en gammel skolevest, som så kaldes for et dobbeltsæt, til en mindre glamourøs natrejse på en madras på dækket af en dagtursbåd, som man kaldte for en teknisk liveaboard. MV Trident er imidlertid en båd, der udelukkende er tilegnet den tekniske dykning og den så meget lovende ud på hjemmesiden. Hun er en tidligere tysk kystbevogtningbåd, købt af den thailandske flåde og er siden hen ombygget med dykning for øje. Hun kunne absolut tåle lidt søgang og hun rullede helt klart mindre end de fiskerbåde, som anvendes til fritidsdykning rundt omkring i Thailand. Helpension med europæisk mad var prikken over i’et og en meget velkommen detalje.
Kaotisk indledning
Jamies svar på min e-mail kom dagen efter, og det var både struktureret og informativt. Straks derefter bookede jeg en rejse med MV Trident. Datoen kunne jeg mere eller mindre vælge selv, eftersom jeg var ude i så god tid. Tre dage på havet med seks dyk passede mig perfekt og prisen blev ikke så blodig, som jeg havde frygtet, med tanke på, at teknisk dykning fortsat er lidt eksotisk i denne verdensdel.
Efter en kaotisk busrejse fra Bangkok og yderligere tre timer...