Tilbage til naturen

Gamle dykkerotter kan fortælle, hvordan de plejede at køre i jeep med beduinerne langs Rødehavets kyst på Sinai-halvøen. De sov under stjernerne og var misundelige på de, af deres kammerater, der havde været forudseende nok til at medbringe en strikhue. Ferskvand var en sjælden luksus, så man kunne ikke tage et bad. Man måtte lade saltet fra havvandet tørre ind til skorper, der faldt af efterhånden. Eller også skrubbede man dem af med en håndfuld salt.
Når naturen kaldte, så forrettede man sin nødtørft bag en passende stenblok – hvis man kunne finde en. Men man fandt sjældent et velegnet sted, der ikke allerede var anvendt til samme formål. Denne livsstil var ikke særlig bekvem, men den var i hvert fald miljøvenlig!
Israelerne indførte en del luksus, mens de havde magten over Sinai. De oprettede dykkelejre med bekvemmeligheder som telte, elektricitet fra dieselgeneratorer, feltkøkkener og spisepladser. Man improviserede overdækkede områder af grene og strå. Og man introducerede toiletfaciliteter og etablerede normer, som har været i brug lige siden.
Nye dykkelejre dukkede op langs Ægyptens sydlige kyst mod Rødehavet i 1990’erne. Det kom ikke som en overraskelse, at virksomheden Red Sea Diving Safari anvendte samme modeller i lejrene ved Marsa Shagra, Marsa Nakari og Wadi Lahami. De tilbød overnatning i telt, regelmæssige og veltilberedte måltider, fælles toilet- og badefaciliteter og så meget usuperviseret dykning, man orkede.
Måske lejrerne stadig mindede om udposter i ødemarken, men landet består ikke af meget andet end ørken, så det eneste alternativ var at bo om bord på en båd hele tiden.

Ubegrænset dykning
I dag er det anderledes. Dykkelerlejeren ved Marsa Shagra, cirka 16 kilometer nord for Marsa Alam, har store, flotte hoteller som fx Kahramana som nærmeste naboer. Teltene er der stadig, og de er populære, men lejeren er blevet udvidet. Ledelsen i lejeren har fundet det nødvendigt at tilbyde indkvartering i murstenshytter, de såkaldte madyafa. De har eget toilet og bad og nogle af dem har oven i købet luftkonditionering og minibar. Ved Marsa Nakari, der ligger omtrent lige så langt syd for Marsa Alam, har man gjort noget lignende. Også ved Wadi Lahami yderligere 160 kilometer mod syd, hvor man stadig kan opleve afsidesliggende faciliteter.
Rødehavets Riviera udbygges nu i rasende fart. Snart vil selv de mest afsidesliggende lejre kunne høre diskoteksmusikken fra formodentlig mindre miljøvenlige turistanlæg i nærheden.
Hvorfor skulle nogen ville bo i en miljøvenlig lejr i stedet for på et veludrustet hotel eller om bord på en båd? Yvonne Lode er sygeplejerske, dykkerinstruktør fra Dorset og rødehavsveteran. Hun var ved at afslutte sin ferie, da jeg spurgte, hvorfor hun havde valgt at komme tilbage til Marsa Shagra med sin veninde Di endnu en gang.
– Begge rejser viste sig at være billigere end en liveaboard-tur, fortalte hun.
– Dette var min...