Top secret

Blandt engelske dykkere er vraget efter HMS M2 en stor berømthed. Den britiske ubåd sank ud for Dorsets kyst i Sydengland. Vraget blev genopdaget næsten 40 år senere i slutningen af 70’erne ud for Weymouth. I løbet af sommersæsonen har vraget været et favoritmål for tusindvis af dykkere. 

Vraget hviler på en relativ dykkevenlig dybde, blot 32 meter. Skroget står ret på kølen og er helt intakt. Tårnet er dækket af søanemoner og på fordækket er der en kran, der blev brugt til at løfte spionflyet om bord. Også kranen er intakt. 

M2 var den første ubåd, som medførte en flyvemaskine. Ombygningen til ”hangarfartøj” var færdig i 1927. I perioden før var ubåden i stedet udrustet med en monstrøs 12-tommer panserkanon foran tårnet – ligesom hendes to søsterfartøjer M1 og M3. 

Ulykken indtraf i fredstid. I 1932 begik besætningen på M2 en skæbnesvanger fejltagelse. Lugerne til hangaren blev åbnet for tidligt. Hydrauliksystemet blev oversvømmet og skroget blev ustabilt. Forliset var uundgåeligt og vraget fulgte M1s skæbne og endte på bunden af den Engelske Kanal. Søsterfartøjet var forlist syv år tidligere. Inden otte dage lokaliserede Royal Navy M2 med hjælp af sonar. M1 var på dette tidspunkt endnu ikke fundet. 

Første verdenskrig

Storbritanniens ubåde i M-klassen blev bygget i slutningen af første verdenskrig. De var unikke og alle tre blev de bevæbnet med 12-tommerkanoner fra et skrottet krigsfartøj i Majestic-klassen. Med hjælp af ”Dip Chick”-metoden kunne de gå lynhurtigt til overfladen, affyre en kanonsalve og dykke ned igen – alt på omtrent 30 sekunder!

Ubådene var tophemmelige eksperimentalfartøjer på deres tid. Man forestillede sig, at intet handelsfartøj ville overleve en fuldtræffer fra det nye våben. M-klassens ubåde blev færdige før krigsslutningen. Alligevel nåede de aldrig i kamp. Tyskland havde indtil videre domineret ubådskrigen. Man frygtede i den engelske marine, at tyskerne ville kopiere idéen og foranstalte et sandt blodbad. Derfor kom de aldrig i krig.

M1 blev meldt savnet den 12. november 1925. Hun befandt sig midt i en flådeøvelse ud for Devonshires kyst. Tabet forblev et mysterium indtil kulfragteren Vidar næsten en uge senere anløb en havn i Stockholmsområdet. Besætningen på Vidar rapporterede en kollision med et uidentificeret nedsænket objekt uden for Start Point i den Engelske Kanal. Skaderne på forstavnen viste spor af rester af en usædvanlig type maling. Samme maling var anvendt på M1. 

Flådens dykkere og eftersøgningsfartøjer søgte efter den savnede ubåd i en måned. Til sidst tabte man håbet om at finde hende. I de følgende 66 år hørtes nu og da rygter om vragets position. Der kom dog aldrig klare beviser frem. Men det var nogenlunde sikkert, at hun var gået tabt på dybt vand.

Senere begyndte de store dybder at blive tilgængelige for dykkere og dykning med trimix var efterhånden ikke længere kun forbeholdt et fåtal. Den...