Ubåde
– sådan er deres anatomi
Jeg rejser rundt i hele England for at dykke på ubåde. Jeg bemærker, at de fleste dykkere er ret entusiastiske, når det angår ubåde. Alligevel har de svært ved at få styr på hvad det egentligt er de ser. Hvilken funktion har de forskellige dele på en ubåd? Hvad skal man se efter? Det bliver især vanskeligt på uidentificerede vrag. Jeg vil her prøve at give jer nogle basale kundskaber, så I kan få så meget som muligt ud af at dykke på havets ulve.
Britiske dykkere er ret forvænte. Langs de britiske kyster ligger der nemlig tusinder af vrag og blandt disse er der flere hundrede ubåde. De fleste ubådsvrag ved de Britiske Øer er tyske eller engelske. De tyske er primært blevet sænket under krigshandlinger. De britiske er som regel forlist i fredstid.
Ubåde er interessante dykkeobjekter af flere grunde. De er for det meste meget velbevarede og de ser stort set ud som dengang de sank. Næsten alle er så små, at man kan nå at svømme rundt om dem på ét dyk. De fleste har mange interessante detaljer at studere. I hovedparten af tilfældene er oplysningerne om en ubåds mission og skæbne lige fascinerende som tragiske.
Mange dykkere elsker spændingen ved at identificere vrag. Alligevel er adskillige ubåds-vrag fortsat ikke blevet ordentligt katalogiseret og klassificeret.
Hvordan så ubåden ud?
Alle ved hvordan en ubåd ser ud. Lang og slank og med et tårn på midten. Men der er større forskel på ubåde end man skulle tro. Ubåde er blevet konstrueret til forskellige specialformål i mere end hundrede år. Tag for eksempel M2, der sank ud for Weymouth. Ved forliset var hun indrettet som hangarfartøj. Dele af ubådstårnet var en flyhangar. M1 ligger ud for Start Point. Hun var forsynet med en tolv tommers kanon fra et slagskib. Disse er to af ekstremerne når det gælder ubåde i specialudgaver.
Normalt byggede man ubåde for at løse én ud af tre opgaver. At torpedere fjendtlige skibe, at skyde på fjenden med dæksartilleri eller at udlægge miner. Nogle kunne gøre alle tre ting. U65 ud for Eastbourne og andre tyske UCII-klasse ubåde fra første verdenskrig er eksempler på dette. Flertallet af ubådsvrag ved de Britiske Øer kunne klare mindst to af opgaverne.
Ubådsvrag kan have højst varierende størrelser. Britiske ubåde i K- og M-klassen var enorme. Den lille Holland 5 (et fredet vrag ud for Øst Sussex) og britiske ubåde i A-klassen er bittesmå. Der findes en god måde at lære den ubåd at kende, som man tænker at dykke på. Studér et foto af en ubåd fra samme klasse og om muligt en tegning. Fra sådanne dokumenter bør det være muligt at se hvor mange torpedorør den havde, om den havde artilleri oppe på dæk og om der kunne udlægges miner fra udgange placeret i formskroget. Placering og antal af sådanne installationer gør orienteringen lettere når man dykker på vraget.
På fotografier af ubåde kan man ofte se andre typiske kendetegn. Antallet af skruer, ror og hydroplaner, periskop,...