DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Dykker på udkig efter havål i et af torpedorørene på M2.
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Nej, det er ingen torpedo, men en luftflaske om bord på U1003.
Ubåde – sådan er deres anatomi
I det dette område på U1217 blev redningsbådene opbevaret.
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Ubåde – sådan er deres anatomi
Skruen kan ofte give et godt fingerpeg om, hvilken type ubåd det drejer sig om. Her er det U2511.

Ubåde

– sådan er deres anatomi

Tekst Innes McCartney Illustrationer Rico Oldfield Fotos Patricia McCartney og John Liddiard
Når man finder et ubådsvrag på havets bund kan det ved første blik ligne en hvilken som helst ubåd – en lang cigar med et tårn på midten. Men så enkelt er det ikke. Den som ved lidt mere om hvordan havets ulve er konstrueret kan lettere identificere alle detaljerne. Ubådsspecialisten Innes McCartney lærer os alt hvad han ved om disse fartøjer.

Jeg rejser rundt i hele England for at dykke på ubåde. Jeg bemærker, at de fleste dykkere er ret entusiastiske, når det angår ubåde. Alligevel har de svært ved at få styr på hvad det egentligt er de ser. Hvilken funktion har de forskellige dele på en ubåd? Hvad skal man se efter? Det bliver især vanskeligt på uidentificerede vrag. Jeg vil her prøve at give jer nogle basale kundskaber, så I kan få så meget som muligt ud af at dykke på havets ulve.
Britiske dykkere er ret forvænte. Langs de britiske kyster ligger der nemlig tusinder af vrag og blandt disse er der flere hundrede ubåde. De fleste ubådsvrag ved de Britiske Øer er tyske eller engelske. De tyske er primært blevet sænket under krigshandlinger. De britiske er som regel forlist i fredstid.
Ubåde er interessante dykkeobjekter af flere grunde. De er for det meste meget velbevarede og de ser stort set ud som dengang de sank. Næsten alle er så små, at man kan nå at svømme rundt om dem på ét dyk. De fleste har mange interessante detaljer at studere. I hovedparten af tilfældene er oplysningerne om en ubåds mission og skæbne lige fascinerende som tragiske.
Mange dykkere elsker spændingen ved at identificere vrag. Alligevel er adskillige ubåds-vrag fortsat ikke blevet ordentligt katalogiseret og klassificeret.

Hvordan så ubåden ud?
Alle ved hvordan en ubåd ser ud. Lang og slank og med et tårn på midten. Men der er større forskel på ubåde end man skulle tro. Ubåde er blevet konstrueret til forskellige specialformål i mere end hundrede år. Tag for eksempel M2, der sank ud for Weymouth. Ved forliset var hun indrettet som hangarfartøj. Dele af ubådstårnet var en flyhangar. M1 ligger ud for Start Point. Hun var forsynet med en tolv tommers kanon fra et slagskib. Disse er to af ekstremerne når det gælder ubåde i specialudgaver.
Normalt byggede man ubåde for at løse én ud af tre opgaver. At torpedere fjendtlige skibe, at skyde på fjenden med dæksartilleri eller at udlægge miner. Nogle kunne gøre alle tre ting. U65 ud for Eastbourne og andre tyske UCII-klasse ubåde fra første verdenskrig er eksempler på dette. Flertallet af ubådsvrag ved de Britiske Øer kunne klare mindst to af opgaverne.
Ubådsvrag kan have højst varierende størrelser. Britiske ubåde i K- og M-klassen var enorme. Den lille Holland 5 (et fredet vrag ud for Øst Sussex) og britiske ubåde i A-klassen er bittesmå. Der findes en god måde at lære den ubåd at kende, som man tænker at dykke på. Studér et foto af en ubåd fra samme klasse og om muligt en tegning. Fra sådanne dokumenter bør det være muligt at se hvor mange torpedorør den havde, om den havde artilleri oppe på dæk og om der kunne udlægges miner fra udgange placeret i formskroget. Placering og antal af sådanne installationer gør orienteringen lettere når man dykker på vraget.
På fotografier af ubåde kan man ofte se andre typiske kendetegn. Antallet af skruer, ror og hydroplaner, periskop,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også