DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto

UV-Fotoskole

Lektion #7 – Komposition

Tekst & foto: Torbjörn Gylleus

Hvad er det som gør, at man oplever nogle billeder som mere interessante end andre? Selvfølgelig kan det være interessant at se et billede af den der sjældne fisk eller skibsklokken fra det urørte vrag – særligt, hvis du selv var med på netop det dyk. For en udenforstående betragter spiller det dog ingen rolle, hvor spændende motivet på billedet er, hvis kompositionen fejler.

► Man kan selvfølgelig fotografere for at dokumentere et emne eller tage portrætfoto af fisk, hvor det æstetiske perspektiv ikke er afgørende. At bruge lidt mere tid på et billede og forsøge at gøre det så tiltalende som muligt er betydelig sjovere, synes jeg selv i hvert fald. Jeg kigger selv en del på andres undervandsbilleder, faktisk hver eneste dag.

Ved at betragte mange forskellige billeder lærer man hurtigt hvilken type fotografier man selv bedst kan lide. Man får også nye ideer til kompositioner og hvordan man kan forbedre billeder man allerede har taget. Det handler ikke om at forsøge at imitere andres, men om fortsat at udvikle sig som fotograf, få inspiration og skabe sin egen stil. Det er en dejlig følelse når de billeder man viser frem bliver værdsat af andre, men at forsøge at tilfredsstille den store masse er en fælde man bør undgå. Fotografer for din egen skyld med motiv og kompositioner som du selv brænder for.

Efter et stykke tid begynder du intuitivt at anvende de forskellige kompositionsregler når du fotograferer, uden overhovedet at tænke over det.

Hvad betyder komposition?
Komposition handler om at kombinere forskellige elementer i et billede for at skabe en helhed, som tiltaler betragteren. Der findes en del videnskab og teorier om hvordan mennesker reagerer på forskellige typer kompositioner, hvilket har ledt frem til et antal principper. Der findes ikke rigtigt eller forkert når det gælder komposition, og der findes heller ingen færdig recept på hvordan det perfekte billede skabes. Komposition handler ikke om videnskab, men om kreativitet og fornemmelse, hvor man kan benytte principperne som et værktøj.

Komposition under vandet er ofte mere udfordrende end på land. Vi befinder os i et fremmed miljø, hvor tiden er begrænset og med en hel del andet at tænke på end blot motivet og kameraet. Men der er en stor fordel, som vi ofte glemmer – til forskel fra fotograferne på landjorden, kan vi (hvis miljøet tillader det) bevæge os i alle retninger når vi komponerer vores billede.

Visualiser mere!
Planlægningen af et billede starter ofte allerede inden man har taget udstyret på. Vi konfigurerer kameraet til de motiver vi har tænkt os at fotografere og tilpasser os til det miljø vi skal dykke i. Vi vælger objektiv, port, blitz eller måske rødfilter. Det er en stor fordel, hvis du kender dykkerstedet og ved hvad du kan forvente at se dernede. Du har endnu større chance for at lykkedes med dine fotografier, hvis du på forhånd har et indre billede af slutresultatet og ved hvad du vil vise med dit billede. At svømme rundt og tage tilfældige billeder giver sjældent de bedste resultater. Fokuser i stedet for på et eller to motiver og sørg for at du kommer så tæt som muligt på dit mål fra forskellige vinkler.

At have en ide om hvordan du skal komponere dit billede hjælper dig et godt stykke med på vejen, men det kræver også tålmodighed,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #9:





SOME images:
, , Visualiser mere!  At have en ide om hvordan du skal komponere dit billede hjælper dig et godt stykke med på vejen, men det kræver også tålmodighed, eksperimenteren og en lille smule held.
Visualiser mere! At have en ide om hvordan du skal komponere dit billede hjælper dig et godt stykke med på vejen, men det kræver også tålmodighed, eksperimenteren og en lille smule held.
, Planlægningen af et billede starter ofte allerede inden man har taget udstyret på. Vi konfigurerer kameraet til de motiver vi har tænkt os at fotografere og tilpasser os til det miljø vi skal dykke i.
Planlægningen af et billede starter ofte allerede inden man har taget udstyret på. Vi konfigurerer kameraet til de motiver vi har tænkt os at fotografere og tilpasser os til det miljø vi skal dykke i.

Læs også