Velkommen til Bali

Så er jeg endelig fremme og planlægger mit opvarmningsdyk på husrevet ved Pondok Sari Resort. Chefen for centret hedder Dude, og jeg spørger ham, hvilket objektiv jeg skal begynde med. – Vi har masser af småkravl her, men prøv at spørge Suef. Han er en af vores revgartnere, og han er ret god til at få øje på puslingerne.
Pligtskyldigt monterer jeg mit mest ekstreme makroobjektiv og følger Suef ned ad det sorte sand ud for stranden. Efter et stykke tid bliver det stejlere, og sigten klarer op. Små koralknolde rejser sig i sandet hist og her, men min guide sløser ikke tiden væk på det første stykke. Han har sat kursen mod sit favoritrev og svømmer direkte hen til en orangekantet nøgensnegl med et spættet sort-hvidt mønster. Det kan umuligt være en kunstig nøgensnegl af plastik, som han har lagt ud i forvejen – dertil bevæger den sig for hurtigt.
De næste par fotomotiver er helt almindelige: en hummer, en båndet koralreje, en pyjamasnøgensnegl og et par af Nemos granfætre. Men så får Suef øje på en mere sjælden krabat. En nøgensnegl, som minder om en sammenrullet bold af silke. Det tager mig lidt tid at regne ud, hvad der er for og bag på den, og jeg er stadig ikke helt sikker i min sag.
Vi finkæmmer et par viftekoraller efter pygmæsøheste, men har ikke heldet med os. De sagnomspundne småskabninger står højt på alle makrofotografers ønskeliste. I stedet finder vi nogle mærkeligt mønstrede nålefisk i småstenene under korallen. Snart er vi tilbage på nøgensneglesporet, og jeg fotograferer en blåkantet hvid af slagsen med sorte pletter.
Godt en time senere er vi tilbage på stranden efter at have fundet yderligere et par nøgensnegle og mange af revets øvrige indbyggere. Jeg afslutter min fotosession med kutlinger, høgefisk, en ottearmet blæksprutte, skorpionfisk og dragefisk. De to sidstnævnte er for store til at kunne rummes i helfigur med mit makroudstyr, så jeg må nøjes med nærbilleder af dem.

Koraldyrkning
Selv om dette er, hvad et stranddyk på et husrev handler om, så er det i virkeligheden slet ikke det, som det handler om alligevel. I virkeligheden er vores hovedinteresse The Project, som er ét blandt mange bestræbelser på at beskytte koralrev og stimulere deres vækst. I dette tilfælde sker det med en række stålrammer, hvor dykkere har bundet stykker af levende koraller fast. En svag elektrisk strøm sendes gennem rammerne og ud i vandet. Strømmen får korallerne til at vokse mindst fem gange hurtigere end normalt.
Ser man nøje efter, kan man se en fin sky af bittesmå bobler stige op fra rammerne på grund af elektrolyse. Den ærefulde titel reef gardener tildeles de dykkere på egnen, der hjælper på The Project og ser efter de beskyttede områder på revet. Både koraller og fisk er komplet ligeglade med formen på stålrammerne, så jeg antager, at deres udformning skyldes balinesernes kunstneriske traditioner.
Jeg tilbringer nogle dage med at lave dagture til Menjangan...