Viden
– Daltons lov
I denne artikelserie kan du genopfriske tidligere lærdom samt forhåbentlig tilføje den endnu et par aspekter. Vi vil i hvert nummer fremover gennemgå de basale grundlove og deres ophavsmænds liv og levned.
Den viden, vi har om vores fysiske reaktioner på vand og tryk, skylder vi først og fremmest fem herrer, der tilfældigvis har arrangeret sig kronologisk og næsten alfabetisk: Arkimedes, Boyle, Charles, Dalton og Henry.
I vores gennemgang af dykkerfysikkens alfabet er vi nået til D som i Dalton.
Både Boyle og Charles’ love (se DYK11 og 12, 2010) beskriver gassernes opførsel uden at tage hensyn til, at de kan være blandinger af flere forskellige gasarter. Men Dalton interesserer sig for, hvordan de enkelte gasser i en blanding opfører sig. Loven siger, at:
Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de enkelte gasarters partialtryk, og hver gasart opfører sig, som om den alene fylder hele beholderens volumen.
Beskriver vi det matematisk, får vi, at:
Ptot = Pa + Pb + Pc …. + Pn
Hvor Ptot er det totale tryk i gasarten.
Den enkelte gas’ egenskaber er altså uafhængig af de andres tilstedeværelse i blandingen. Trykket, der udgøres af de enkelte gasarter i sammensatte gasarter, kaldes for partialtryk eller deltryk.
Når du anvender gasser under tryk, er det vigtigt, at du kender de enkelte gasarters egenskaber i en blandingsgas som fx atmosfærisk luft. Dykker du med nitrox, trimix eller andre sammensatte gasarter, skal du også tage hensyn til Daltons lov. Det er nemlig sådan, at selvom mængede af en gasart ikke øges procentuelt, når trykket stiger, så reagerer kroppen på det øgede partialtryk, som om der var mere af gassen.
Når vi dykker med atmosfærisk luft, så bliver oxygen giftig, efterhånden som partialtrykket stiger til mere end 1,6 bar, selv om der stadig kun er knap 21 pct. oxygen i flasken.
Daltons liv
John Dalton (1766-1844) var fysiker og meteorolog. Han var allerede af sin samtid kendt som noget af et geni og vidunderbarn. Han var lærer og leder af en skole allerede som tolvårig …
Dalton var under vingerne hos den blinde videnskabsmand John Gough, der underviste det unge geni i bl.a. meteorologi, matematik og botanik.
Fra barnsben og frem til sin død holdt Dalton en meteorologisk dagbog med optegnelser og observationer af dagens vejr. Hans omfattende notater – han nåede op på over 200.000 anmærkninger – dannede baggrund for hans første bog, Meteorological Observations and Essays (1793).
Daltons idéer om fordampning kom senere til at spille en rolle for de første atomteorier, og det var også i denne bog, at han argumenterede for det, der ville blive kendt som Daltons lov om partialtryk. Hans værk gjorde dog ikke større indtryk på samtiden.
Både Dalton og hans bror (ikke at forveksle med Dalton-brødrene) led af farveblindhed, en lidelse, der endnu ikke var blevet identificeret af datidens fysiologer. Hans undersøgelser blev publiceret i værket Extraordinary facts relating to the vision of colours. Selvom hans teorier blev gennemhullet af hans samtid, bliver hans værk alligevel betragtet som et mesterværk, og daltonisme var i mange år en almindelig betegnelse for farveblindhed.
Dalton var kvæker, en religiøs bevægelse, der bl.a. altid gik i mørkt tøj. Da han blev æresdoktor på...
