Vraget i fokus

►  I forbindelse med havmålinger, uden for Umeå, i slutningen af ​​september sidste år, stødte det svenske søfartsvæsen på et meget velbevaret skib på omkring 35 meters dybde. Fundet havde stor bevågenhed i medierne, men på grund af risikoen for vragplyndring, valgte man at undlade at afsløre positionen. Spekulationerne gik straks i gang om, hvilket vrag det kunne være, og man antog, at det var fragtdamperen Dodona, der gik på grund uden for Umeå i 1913.

Skibet identificeres
Samtidig begyndte flere at lede efter vragets position. De første til at nå stedet var Simon Kenttä og Mikael Rönnkvist fra Norrbotten. Det lykkedes så at identificere vraget som det britiske fragtskib Annie, der sank i 1891. Det var altså ikke Dodona, men et meget ældre skib. En anden dykker, Pelle Larsson, havde omtrent samtidig med Simon formået at finde lokationen. Et par uger senere blev jeg kontaktet af Per Normark, som driver Dykplattformen. Han planlagde at gennemføre en ekspedition med en gruppe dykkere for at dokumentere vraget og derefter sende fotomaterialet til marinarkæologer med speciale i vrag – selvfølgelig ville jeg med!

Kraftig vind
Det er korte dage sidst på efteråret i det nordlige Sverige, og efter en tidlig hotelmorgenmad i Umeå kører vi ud til Holmsund, hvor Umeå Havforskningscenters forskningsfartøj R/V Botnica venter. Solen er netop stået op, da vi læsser udstyr ombord og begiver os ud til Norra Kvarken. Det gynger lidt, fordi det blæste over 20 m/s i løbet af natten, men nu er det faldet til omkring 7-8 sekundmeter.

Efter en times tid nærmer vi os, men vragets position er ikke så nem at finde. Botnica cirkler rundt et par omgange uden at se noget tydeligt ekko på bunden. Heldigvis havde vi en sidescanner, der bliver genudsat, og efter mindre end en halv time er vraget fundet. Et slæb med bøje kastes i, og samtidig låses skibet på plads ved hjælp af dynamisk positionering uden ankre.

Mørkt farvand
Jeg og mine holdkammerater Aron og Markus hopper i. Det er en ret kraftig overfladestrøm, der fører os til bøjen et stykke bagved skibet. Vi går hurtigt ned for at undgå strømmen. Vandet er nærmest lidt grøn-brunt i farven, og det mørkner i et hurtigt tempo. I 15 meters dybde er det allerede kulsort, og når vi først er på bunden på ​​35 meter, er sigtbarheden kun få meter. Markus sætter sin spole fast på ankeret og begynder at lede efter vraget. Jeg følger efter, og efter kun få meter kan man se, først nogle brædder og så en skrogside. Vi glider op på dækket, hvor Aron sætter sin strobe på spolen. Jeg leder dykket og svømmer hen over et lastrum, da en mur dukker op. Lige over mig hører jeg pludselig Aaron råbe og cirkle med lampen. Det viser sig, at han har fundet broen, og jeg ser roret, der er faldet ned i rummet nedenfor.

Udfordrende fotografering
Det er trangt og udfordrende, at fotografere i det begrænsede udsyn, men Aron og...