Vraget i fokus

►  I 1995 gjorde besætningen på flådens minestryger Koster et uventet fund. De ledte faktisk efter en forsvundet øvelsestorpedo uden for Älvsnabben, men fandt i stedet et velbevaret vrag på 35 meters dybde. Vraget blev kendt som Koster-vraget, men hvad skibet egentlig hed, og hvor det engang kom fra, er endnu uvist.

Mange detaljer
Skibet er cirka 22 meter langt og 7,4 meter bredt. Det havde to master og et agterspejl. Derfor antages det, at det er en galeas, en af ​​de mest almindelige typer af handelsskibe i Østersøen i 1700-tallet. Gennem såkaldt ​​Dendrokronologi, hvor træprøver fra vraget blev analyseret, er det konstateret, at det er bygget med tømmer fra Nordtyskland eller Danmark engang i perioden 1752–1767.

Vraget er meget velbevaret og skroget intakt, bortset fra det øverste af agterspejlet som er faldet ned. På bunden under vragets stævn, som er afrundet og kan forveksles med agterstavnen på senere skibe, findes to ankre og dele af rigningen. Hvis man stiger lidt op og svømmer ind over stævnen, bliver man mødt af et stort bradspil. Der er masser af planker og genstande på dækket. Lige bagved ligger resterne af en redningsbåd og en lastluge. Analyser af vragets last viser, at den bestod af korn i form af byg og hvede. Der blev også fundet rug og havre, men i så små mængder, at der snarere er tale noget, der ufrivilligt er indgået som urenheder i hveden og byggen.

Plyndring og ødelæggelse
Fortsætter man agterud, kan man se resterne af en muret kabys med mursten og træbeklædning, der stadig står tilbage. Bag dette lå der tidligere et dækshus, hvor besætningen boede. Her står blandt andet en skibskiste tilbage. Tidligere var der flere kister med indhold. De øvrige kister er desværre nu smadret og tømt for deres indhold. Der har tidligere været mange fine detaljer på dækket, men desværre har vraget siden fundet, været udsat for plyndring, og meget er forsvundet. Der er stadig knækkede kridtpiber, glasflasker og keramik her og der. Længst agter er en mast ved det delvist nedfaldne agterspejl, der gør det muligt at kigge ind i agterkahytten, hvor man kan skimte udsmykkede møbler.

Forvirring?
Koster-vraget er en del af det, der er kendt som Dalarö-dykkerparken, og tidligere var der en fast fortøjningsbøje med svømmeline for at mindske skader på vraget i forbindelse med ankring og for at gøre det nemmere at finde vraget. Bøjen blev desværre fjernet i august 2018, fordi det svenske søfartsvæsen anså den for at være uhensigtsmæssig. Siden da er risikoen igen større for flere skader på vraget og dets detaljer, når dykkerbåde besøger vragstedet. Ikke langt fra Koster-vraget, ved Älvsnabben, i cirka 20 meters dybde, ligger et andet længe kendt vrag, hvor blandt andre min far dykkede i 1960'erne og 1970'erne. Det vrag har længe været antaget at være en galeas ved navn Concordia, der sank i 1754. Vraks marinarkæologer har undersøgt både vraget ved...