Vraget i fokus

Forliset
Den 19. februar 1946 kl. 23.15 går mesterlosen U.A.A.Nyström i Dalarö ombord på det russiske fartøj Oleg Koshevoi, som sejler fra Stockholm til Stettin. Han skal lede skibet til Landsort i et vejr med sydøstlig vind og lette snebyger.

Den planlagte rute følges og alt går efter planen. De passerer fyret ved Viksten og afgiver lossignal til at blive hentet ved Landsort. Fyret ved Landsort er i sigte, ligesom lyset fra Vikstens og Skrapans fyr kan ses. For at holde skibet i luvart ved afhentningen af losen ved Landsort, sættes der kurs mod lysbøjen ved Bredgrundet.

Ud for den østlige loshavn ved Landsort opdager man, at styremaskinen er gået i stykker. Den befalingshavende beordrer at motoren stoppes så fejlen kan blive undersøgt. Imidlertid tager undersøgelsen en del tid og skibet begynder at drive, hvorfor man beslutter, at sænke havneankeret med 45 favne ankerkæde. Ankeret fæstnes og svinger skibet vindret. Herefter sænkes yderligere 45 favne ankerkæde. Der er gået fire timer og klokken er nu blevet 03:15. Hen på morgenen stiger vandstanden og vindhastigheden øges til 23 sekundmeter.

Den befalingshavende foreslår nu at ankeret hæves og at skibet manuelt ved håndstyring navigeres ind i skærgården til reparation af styremaskinen. Trods fuld rorafstand og fuld fart frem formår man, i den hårde vind, ikke at holde skibet op mod vinden og skibet driver endnu nærmere land.

Snart får skibet en grundstødning i agterenden, hvilket betyder, at stævnen lægger sig mod land og sætter sig fast. Da der nu er overhængende fare for besætningens liv, sættes en evakuering straks igang med hjælp fra øens beboere. Senere på dagen synker skibet.

I en kortere periode lå skibet på kun fem meters dybde og øboerne kunne ro ud og kigge ned i styrehuset. Skibet blev senere brudt op i to dele og sank ned på dybere vand. Agtermasten af stål stak dog fortsat op over overfladen, men blev sprængt væk af marinen i 1950.

Kilde: Riksarkivet och Fornsök

Dykning
“Ryssen” var i 1950’erne og 1960’erne en slags husvrag for min fars dykkerklub, Stockholms Sportdykarklubb.

Et emblem fra skibets skorsten med hammer og segl havnede senere på væggen i klublokalet og en håndværker, som ved et tilfælde kom forbi, undrede sig om de var en flok kommunister.
Jeg havde hørt beretninger om at “Ryssen” skulle være et velbevaret vrag, komplet med overbygning og at min far blandt andet dykkede ned i maskinrummet, hvor det meste stod intakt. I den forreste del kunne man nemt dykke ind i de forskellige etager, da skibet var knækket midtskibs.

Forestil dig min skuffelse da jeg kommer ned på vraget som en nybagt våddragtsdykker. Her er mørkt og det eneste jeg kan se er et virvar af forvredne plader og skrot – tilsyneladende har tidens tand sat sine spor.
Sidenhen har jeg besøgt vraget flere gange og det kræver nogle dyk før man kan orientere sig. Meget af skibet er...