Vragsøgning

Grundlaget for al vragsøgning er at kunne bestemme sin position og holde styr på, præcis hvor man er. Derfor er opdaterede søkort og en god GPS et must. En såkaldt DGPS (Differentiel GPS, der ud over satellitter, også arbejder med referencestationer på land), giver en ekstra præcision. Alternativt fås GPS-enheder med indbyggede søkort eller mindre (og billigere) håndholdte modeller. Uanset om man får en frisk position eller om det er en ældre position, er det vigtigt at sikre, at man har en GPS-enhed i det rette format. Dette er en indstilling, som gøres på selve GPS’en. Det format, der normalt anvendes i dag, er den såkaldte WGS84. Har man koordinater fra andre standarder, skal de konverteres eller også skal GPS’en stilles om til det aktuelle format. 

Naturligvis er et opdateret søkort et must, hvis man vil kunne finde vej blandt banker og skær. Det hører med til håndværket, at man plotter sine kurser ind i søkortet. Det gør det lettere at lave eftersøgninger. Naturligvis kan det gøres manuelt med lineal og blyant, men et computerbaseret søkort, der er koblet til en GPS gør, at de gennemsøgte strækninger automatisk bliver registreret i søkortet. Så kan man fokusere på det væsentlige: at finde vraget med sine instrumenter.

Ekkolod

Brug af ekkolod er nok den enkleste og billigste søgemetode, når der skal søges vrag. Et godt ekkolod skal have en høj opløsning. Der er visse ekkolod på markedet, hvor producenten hævder, at de er perfekte til at finde vrag, men de fleste af de vragjægere, vi har talt med, som har testet disse ekkolod i skandinavisk farvande, mener, at da disse enheder er forholdsvis dyre, er det bedre at investere i et godt todimensionelt ekkolod uden vragsøgefunktioner. 

For at få det bedste billede, gælder det om at have så høj frekvens som muligt. Tredimensionelle ekkolod i nordiske farvande har det problem, at de fungerer bedst på flade bunde og ved større dybder. Når man vælger et ekkolod, er det bedst at gå efter ét, der viser billedet i farver. Det gør det meget lettere at tolke billedet og bedømme hårdheden i ekkoet.

Ulempen ved ekkolod er naturligvis, at det kan være svært at se hvad det er, der dukker op på skærmen. Det er vigtigt, at man lærer sig at aflæse sit ekkolod ordentligt. Derfor kan man sejle over allerede kendte vrag for at øve sig i at tolke billederne på skærmen. Det ville jo være ærgerligt at misse et nyt vrag, fordi man ikke kender sit udstyr.

Vi har talt med Manuel Dahlberg, der er en erfaren vragjæger på dykkeskibet Moby Dick. Han siger, at man kan komme langt med ekkoloddet, men det kræver mange timer på havet. På et normalt år finder han 2-3 nye, ukendte vrag. Adspurgt om hvor meget tid han bruger på sine eftersøgninger, svarer han: 

– Der går grotesk meget tid med at eftersøge vrag. De færreste forstår hvor lang tid, og hvor meget arbejde, det kræver. Gennem årene har han kun fundet tre vrag...