DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – Mere ligelig fordeling af goderne
Mindre tun netop landet i havnen i Manado, Indonesien.
1 af 1

WWF-klumme

– mere ligelig fordeling af goderne

Af Lene Topp, WWF verdensnaturfonden

Mens vi sidder på cafeen og nyder tunsalaten eller tunsandwichen – eller køber tunbøffer til aftenens sydende grill, så er tunfiskerne i Indonesien bekymrede. De ved, at deres produkt er populært, men de oplever, at de ikke længere kan fiske de mængder tun, som de tidligere kunne. Og nedgang i tunbestanden betyder nedgang i en måske allerede ikke alt for stor indkomst – og at dåserne i supermarkedet bliver færre i fremtiden.
Fiskeriet i lande som Indonesien og Filippinerne udføres hovedsageligt af lokale fiskere fra mindre og kystnære samfund. Nedgang i fiskebestande har derfor en langt mere vidtfavnende betydning, end effekten på økonomien. Nedgang i fangsten betyder nemlig også mindre adgang til livsvigtigt protein. I Indonesien kommer mindst 53 % af landets protein-indtag fra fisk – og den procentdel er betydeligt højere blandt de ofte meget fattige kystsamfund langs landets 81.000 kilometer kystlinje. I nabolandet Filippinerne er situationen nogenlunde den samme.
Der findes data på, hvor mange tun, der fanges, men de er ret usikre. De officielle tal menes at være voldsomt underdrevne og eksperter vurderer, at de reelt nok er 40-70 % højere end rapporteret. Alligevel viser de eksisterende og ret usikre meldinger, at flere arter af tun i dag er fuldt udnyttet eller overfisket. Situationen er altså voldsom kritisk for denne globalt vigtige ressource.
Og det hele kompliceres af elementer i tunfiskens livscyklus. Sagen er nemlig, at unge tun, der vokser op for eksempel omkring Filippinerne, senere i deres liv bevæger sig mod øst, og ender i Stillehavet. Her har internationale fiskeflåder købt sig til fiskeri-rettigheder, og indtægten fra tunfiskeriet går derfor hovedsageligt til lande i Stillehavsregionen og fjerne nationer. Intet flyder tilbage til de områder, hvor tunfiskene gyder og hvor de unge fisk har opholdt sig i deres allertidligste leveperiode. Det mener forskellige aktører i Koraltrekants-regionen, at der nu skal laves om på, for det ligger ikke specielt naturligt til mennesker at passe godt på noget, som andre bare scorer kassen på? Incitamenter for at passe på disse for tunbestandene vigtige havområder er i dag simpelthen ikke til stede, og der fiskes lystigt – og specielt meget – i de områder, hvor man ved, at fiskene samles for eksempel for at gyde.
Gyde-, vækst- og migrationsområder for næsten 90 % af verdens tunbestande findes i Koraltrekanten, så noget må gøres. Skal ressourcen reddes, så er der brug for nytænkning og aftaler på tværs af grænser og regioner. Under WWFs tun-strategi arbejdes der i øjeblikket på udvikling af et finansielt regime for tun-industrien og på skabelsen af en politisk ramme for bæredygtig forvaltning af tun, hvilket også inkluderer beskyttelse af kritiske områder for gydning og migration. Landene i Koraltrekanten har holdt møder om problemet og håbet er, at der snarest kan skabes enighed om et system, der på mange måder minder om handel med CO2-kvoter. Her...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også