Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – når det ser rigtig sort ud
Et træ står som et ensomt vidne til konsekvenserne af oliekatastrofen ved Guimaras.
WWF-klumme – når det ser rigtig sort ud
Flere hundrede tusinde mennesker i Filippinernes kystsamfund er helt og aldeles afhængige af ressourcer fra det omgivende hav.

WWF-klumme

– når det ser rigtig sort ud

Af Lene Topp, WWF Verdensnaturfonden

Den 11. august bød på triste nyheder fra Visayas-regionen i Filippinerne. Området er kendt for dykkersteder som Bohol, Cebu, Malapascua og Negros. Den dag sank olietankeren M/V Solar 1 i uroligt vejr med to millioner liter olie i lasten. Fartøjet lagde sig på 640 meter, kun 10 sømil syd for øen Guimaras og olien sivede. Få dage efter ramte flere hundrede tusinder liter olie kysterne ved de nærliggende øer. Den filippinske kystvagt erklærede, at det var den værste miljøkatastrofe i landets historie. Og med en utæt olietanker på 640 meters dybde kan man godt forstå, hvis de syntes, at det så rigtig ‘sort ud’. Filippinerne har ikke udstyr til at operere på så store dybder, og de måtte bede om hjælp og ekspertise udefra.
WWF Filippinerne har i en årrække arbejdet med bæredygtig kystforvaltning i Guimaras-strædet, og er meget chokerede over hændelsen. Guimaras-strædet har en utrolig artsrigdom. Her findes truede arter som søkøer og havskildpadder, og flere arter af hvaler og delfiner passerer gennem farvandet. Her er søgræsområder og mangrove samt hvide sandstrande og rige koralrev, der hvert år tiltrækker tusindvis af turister. I områdets kystsamfund lever desuden flere hundredetusinde mennesker, der er afhængige af ressourcer fra det omgivende hav. For dyr som mennesker i området er det livgivende miljø i dag dødt, sort og giftigt.
Ligesom Danmark har Sydøstasien i 2006 været udsat for ekstreme vejrforhold, og mange forventer, at sådan vil det blive fremover. Derfor vil der være brug for et stramt regelsæt for transport af farligt gods i internationale farvande, og skibsruter bør holdes i tilstrækkelig afstand fra værdifulde og sårbare hav- og kystmiljøer. Der bør også være regler for skibene, der færdes i disse områder. I den forbindelse er det vel næsten overflødigt at fortælle, at M/V Solar 1 var et enkeltskroget skib.
WWF arbejder allerede med problemerne gennem det, der kaldes PSSA (Particularly Sensitive Sea Areas). WWF ønsker at få flere områder udpeget som PSSA, og det sker gennem FNs internationale maritime organisation, IMO, som sætter regler for hvor, hvordan og hvilken transport, der kan foregå gennem PSSA-områder.
Eksempler på PSSA-områder er så forskellige som Great Barrier Reef og Vadehavet, og i 2005 blev hele Østersøen med undtagelse af russisk territorialfarvand, erklæret for et PSSA-område. I Sydøstasien ser det mindre godt ud.
WWF Danmark har et program med fokus på ‘Koraltrekanten’ – verdens mest artsrige havområde fra de østlige dele af Malaysia til Indonesien, Filippinerne, Papua Ny Guinea og Salomonøerne. Et enormt rigt, men også meget sårbart område. I dette 5,7 millioner km2 store havområde er der i dag kun udlagt ét område som PSSA. Det blev udpeget så sent som i 2005, da Great Barrier Reef PSSA’en blev udvidet mod Papua New Guinea.
Jose Ingles fra WWF Filippinerne fortæller, at man for et års tid siden begyndte at arbejde sammen med det filippinske udenrigsministerium...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også