DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – ude af øje, ude af sind
Nyudklækkede havskildpadder (uægte karette) fanget i plastikaffald, der er skyllet op på stranden ved Manatee Lagoon Beach, Belize.
1 af 1

WWF-klumme

– ude af øje, ude af sind

Af Lene Topp, WWF Verdensnaturfonden

Jeg elsker at bo i troperne, men også her er der ting, der kan gøre mig arrig. Den værste er den evige kamp for at undgå at komme hjem med hundredvis af plastikposer, når jeg er ude og handle. Jeg har aldrig forstået hvordan et produkt, der er tusind år om at forgå, er blevet til noget, vi kun bruger én gang.
Men her ses overdrevent brug af poser som service, og personalet har klare regler for hvilke produkter, de må pakke ned sammen – og det uanset om de allerede er i plastikindpakkede æsker, konservesdåser, eller glas med tætsluttende låg. Bliver tingen for stor, så bindes der en plastikpose uden på. Det betyder, at varen er betalt.
Forleden lyttede jeg til en BBC-radioudsendelse, og det jeg hørte var skræmmende. Charles Moore fortalte, at de på vej hjem fra en kapsejlads sejlede gennem et havområde i Stillehavet, hvor ikke mange skibe kommer, blandt andet fordi der hverken er fisk eller vind. I en uge sejlede de helt alene med hav til alle sider – og affald. Charles berettede, at så langt øjet rakte var der plastik, og senere bekræftede en havforsker, at området faktisk er på størrelse med Texas, og at det kaldes for the eastern garbage patch – det østlige affaldsfelt. Det er et fjerntliggende havområde, hvor man finder seks kilo plastik, hver gang man finder et kilo dyreplankton.
Store mængder affald ender hver dag ubehandlet i havet, hvor en stor del spises af havdyr, der forveksler det med egentlig føde. Næsten alle døde havfugle, der undersøges har således plastik i maven, og WWF i England fortæller om dramatiske fund såsom en død vågehval med 800 kg plastikposer i maven, og en læderskildpadde med ikke mindre end 57 kg. Og fra havet skylles affaldet op på strande. Da WWF Australien lavede en undersøgelse af affald på en række strande fandt de, at 85 procent bestod af plastik.
BBC-udsendelsen bekræftede da også, at en gåtur på stranden, er en gåtur i plastik – også der, hvor man ikke umiddelbart kan se det. Prøver taget på strande over hele verden – også langt væk fra menneskelig aktivitet – viste sig alle at indeholde mikroskopiske plastikstykker. Det har desuden vist sig, at store mængder af andre giftstoffer, såsom DDT og PCBer, binder sig til plastikstykkerne. Og når disse syntetiske og giftige stoffer indtages af havdyr, kan de være medvirkende til at svække sundhedstilstanden hos hele populationer. Og husk på, at plastik ikke forgår, det nedbrydes kun fysisk. Så der er altså en evig akkumulering af giftstoffer i havmiljøet – nu blot i usynlig form.
Heldigvis indfører flere og flere lande forbud eller beskatning af plastikposer. Eksempelvis nedsatte Irland i 2001 sit forbrug på 1,2 milliarder plastikposer med omkring 90 procent ved blot at indføre en plastikafgift, og samtidig sparede man de 18. millioner liter olie, der skulle have været brugt til at producere de mange poser. Også ikke-vestlige lande såsom Bangladesh, Rwanda, Eritrea, Tanzania og Somalia har indført lignende tiltag,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også