Vi ved at der med dykningens teori, gear og gadgets, følger mange ord, teknikker og begreber at holde styr på. Derfor har vi lanceret et dykker-leksikon, der kan hjælpe med at navigere i begreberne.
God dykning mellem linierne!
A
En afart af vivipari hvor embryoerne æder hinanden. Den største unge æder de mindre og til sidst fødes kun én unge. Hos hajer, der har to livmødre, fødes derfor to unger.
Adventure dyk er betegnelsen for de kurser PADI og SSI udbyder i forbindelse med deres Advanced Open Water Diver (PADI) og Advanced Adventure Diver (SSI) certifikat. Du skal gennemføre 5 adventure dyk for at få certifikatet.
AED er en forkortelse af Automated External Defibrillator. På dansk kaldet en defibrillator eller hjertestarter.
Som Rescue Diver vil du typisk begynde at stifte bekendtskab med AED på dit EFR kursus.
Den rette afvejning, altså mængden af bly du skal bruge, er afgørende for at opnå en optimal opdriftskontrol.
AGE er en fortkortelse af Arterial Gas Embolism. På dansk også kaldet Luftemboli.
Luftemboli er en blodprop forårsaget af luft i blodet. For dykkere er der risiko for luftemboli hvis man foretager en for hurtig opstigning eller holder vejret under opstigning.
Nogle kalder også AEG eller luftemboli for dykkersyge. Luftemboli er ikke nødvendigvis det samme som dykkersyge eller trykfaldssyge. Trykskader eller decompression illness (DCI) dækker over flere sygdomstilstande, hvor luftemboli er én af dem.
Agter er et maritimt udtryk for bagenden på et skib eller blot "bagude". Ordet stammer fra hollandsk eller tysk.
Aktuel bundtid, også forkortet ABT, er den tid du aktuelt har været under vandet. Den aktuelle bundtid er den tid du skriver i din logbog – altså dykkets varighed. Når du dykker efter tabel ved gentagne dyk, bruger du bl.a. den aktuelle bundtid og dit overflade interval, til at beregne den tilladte bundtid for næste dyk.
Alternativ luftkilde er i virkeligheden en ekstra regulator (andettrin) der normalt er tilkoblet samme førstetrin som din primære regulator.
Da det i 70’erne begyndte at blive almindeligt udbredt, at man medbragte en alternativ luftkilde, man kunne tilbyde sin makker i en tom for luft-situation, steg dykkesikkerheden betydeligt. Det tog et par årtier, før alle organisationer gjorde det obligatorisk, men i dag hører det absolut til sjældenhederne, at se dykkere uden en eller anden form for ekstra luftkilde – ofte i den form, der har fået kælenavnet octopus.
Andettrinnet – ofte skrevet 2. trin – er det det andet trin i et komplet regulatorsæt. Et komplet regulatorsæt består af et 1. trin, et 2. trin og en octopus.
1. trinnet er den del, der skrues fast på flasken og som regulerer luftgennemstrømningen via en slange til 2. trinnet, som er dit mundstykke.
Et regulatorsæts 2. trin skal oversætte den naturlige åndedrætsadfærd til en mekanisk realitet. Andettrinnets opgave er at regulere mellemtrykket fra førstetrinnet til det omgivende tryk. Mellemtrykket ligger typisk på omkring 10 bar – lidt afhængig af mærke og model. Andettrinnet skal åbne og lukke for gassen i takt med dykkerens vejrtrækning. Det er altså en demand-ventil.
Ankerlinen er den line som dykkerbådens anker er fæstnet til. Ankerlinen bruges ofte som referencepunkt ved op- og nedstigning til og fra båden.
AOW = Advanced Open Water
Advanced Open Water Diver certifikatet er et PADI certifikat.
AOW-certifikatet kræver, at du først har taget Open Water Diver certifikat eller et tilsvarende certifikat.
Flere organisationer anderkender hinandens certifikater, men har forskellige betegnelser for dem.
Archimedes’ lov
“Et legeme, der nedsænkes helt eller delvist i væske, påvirkes af en opadgående kraft, der svarer til vægten af den fortrængte væskemængde”.
Archimedes’ lov gælder for alle væsker og gasser – fx også flydende bly eller brint. Den forklarer, hvorfor en supertanker kan flyde, hvordan en varmluftballon kan svæve, og hvorfor et isbjerg har 9/10 af massen under havoverfladen. Den forklarer således også, hvorfor du, når du dykker iklædt en tyk våddragt eller tørdragt, er nødt til at forøge din vægt i forhold til dit volumen med 10-15 kg bly.
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar. Argon er det tredje grundstof i hovedgruppe 8, ædelgasserne. Der er lidt under 1% argon i jordens atmosfære, og dermed er det den mest udbredte ædelgas på jorden.
Argon har en større varmekapacitet end luft og gassen var derfor tidligere populær som dragtgas blandt trimixdykkere, der har brug for en alternativ gas i stedet for den heliumbaserede trimix, som er for kold at fylde i dragten. Men fordelen ved argon i tørdragter erså minimal, at det ikke længere er en udbredt praksis. Man kalder dog stadig de små flasker med dragtgas for "argonflasker" og de er ofte mærket med "argon", selv om de oftest bare indeholder luft.
Når man skal beregne en given afstand under vand, kan man benytte sig af sin armlængde som måleinstrument.
Afstanden måles som afstanden fra fingerspids på højre hånd til fingerspids på venstre hånd med udstrakte arme.
ATA = Atmosphere Absolute.
Det samlede tryk inklusive det atmosfæriske tryk. Det tryk, som for eksempel en dybdemåler arbejder efter. For at udregne det absolutte tryk på en hvilken som helst dybde, skal man blot lægge det atmosfæriske tryk til manometertrykket.
Oprindeligt dannet i 1989 som et miljøinitiativ af PADI. Project A.W.A.R.E. blev startet for at øge miljøbevidstheden gennem dykkeruddannelse. I 1992 blev Project AWARE Foundation registreret som en selvstændig nonprofit organisation i USA. Senere er Project AWARE også etableret som britisk velgørenhed i 1999 og modtog formel nonprofit status i Australien i 2002.
B
Backmount refererer til dykning, hvor dykkerflasken bæres på ryggen. Dette er den mest almindelige form for rekreationel dykning.
Refleksion eller tilbagekastning af lys.
Man snakker særligt om backscatter indenfor undervandsfotografering, hvor fænomenet opstår, når der er mange partikler i vandet, som reflekterer eller tilbagekaster lyset og dermed skaber et grumset billede.
Maritimt udtryk, der angiver et skibs venstre side. Bagbord markeres om natten med rødt lys på skibet.
Når man ønsker at dykke med dobbeltsæt, anvender man oftest en BCD bygget op omkring en bagplade af metal. En almindelig BCD kan normalt ikke bære et dobbeltsæt.
Opsætning med bagplade; en oppustelig vinge (BC) fæstnes til bagpladen for at kontrollere opdriften. Ved hjælp af et såkaldt SS-bånd skrues de to flasker fast til bagpladen og holder vingen på plads. Et harness sættes på bagpladen og fungerer som skulderstropper og mavespænde.
Bar en den fysiske (metriske) måleenhed for tryk. Det atmosfæsriske tryk ved havoverfladen er generelt 1 Bar. For dykkere er tryk vigtigt, da det atmosfæriske tryk stiger, jo dybere man dykker, og det har derfor stor betydning for hvorledes kroppen pårvirkes og hvilke gasser det er sikkert at indånde.
Den luft eller de gasser man dykker med, er også under tryk i dykkerflaskerne, og derfor angives deres tryk i Bar. Derfor regner dykkere som regel også i Bar når de skal angive hvor meget indåndingsgas de har tilbage i flaskerne.
I USA anvendes måleenheden PSI ofte istedet.
En makkerline består ofte af to basisliner og en mellemline. Mellemlinen har en flyder i midten og i hver ende en hun-kobling, hvor dykkerne kobler deres basisline til.
Basislinen er den sidste del af makkerlinen, og den del af linen man holder fast i.
Batymetri er studiet af undersøisk dybde af sø eller havbund. Med andre ord, er batymetri en undersøisk model af topografi.
BCD er en forkortelse for Buoyancy Control Device – på dansk opdrift kontrol enhed. Forkortes nogle gange blot BC for Buoyancy Compensator
BCD'en bæres af dykkere for at kontrollere opdriften både under vandet og i overfladen. Den er ofte formet som en oppustelig vest og den giver dykkeren evnen til at tilpasse og styre den samlede opdrift for dykkeren og dykkerens tunge udstyr, og gør det muligt for dykkeren at opnå neutral opdrift, at forblive ved konstant dybde, eller at synke eller stige op på en kontrolleret måde.
Der findes flere typer af BCD'er, hvor de to nok mest brugte er jacket-style (billedet) og vinge-BCD, der adskiller sig fra hinanden ved, hvor deres opdrifts-blære er placeret. Ydermere findes der specialiserede typer som sidemount-BCD.
Et biom er et slags levefællesskab eller et område, der strækker sig over flere økosystemer, hvor dyr og planter har særlige fælles livsprocesser eller adfærdsmønstre.
Et biom er altså større end et enkelt økosystem. Økosystemerne er nøje forbundne og kan i praksis ikke isoleres fra hinanden. Vand er et godt eksempel herpå.
Vand kan både afgrænse og forbinde økosystemer og er et flydende levested for dyr og planter. Der findes både dyr og planter, der bevæger sig imellem forskellige økosystemer, som har nogle af de samme livsbetingelser. I vandet kan f.eks laks og ål flytte sig fra et havsystem til et ferskvandssystem, men livsprocesser og adfærdsmønstre er ens.
På den måde kan det være svært at afgrænse et enkelt økosystem og man har derfor brug for et begreb, der dækker bredere end økosystem – deraf begrebet biom.
At bringe nogen eller noget i sikkerhed. F.eks træner man på flere udvidede dykkerkurser, at bjærge en træt dykker i land eller at bjærge en bevidstløs dykker fra bunden til overfladen.
Man kan også snakke om at bjærge et skib eller andet, der er sunket. Når man bjærger et skib eller en anden genstand fra bunden, anvender man ofte hævesække, der ved luftpåfyldning løfter/hæver genstanden fra bunden til overfladen.
Et blåt hul – bedre kendt som et blue hole – er et dybt stejlt hul i et lavvandet hav. Hvor vandet er dybere, får det en mere intens og mørk blå farve end det lavere vand lige ved siden af hullet.
Et blue hole er et undersøisk jordfaldshul og stammer ofte tilbage fra seneste istid, hvor en indlejret isblok i morænedannelser er smeltet bort og dermed har skabt et jordfaldshul. Blue holes kan også været opstået i områder hvor undergrunden har haft et stort indhold af kalk, der er skyllet bort oghar medført at bunden er styrtet sammen.
Begrebet bly anvendes i dykkersammenhænge om den ekstra vægt eller ballast som dykkere medbringer for at udligne den positive opdrift vi har i vandet, også selvom denne ballast ikke altid er lavet af bly. Det kan f.eks. være i form af special-fremstillede metalklodser som sættes på et dertil indrettet bælte eller i form af mere anvancerede vægtsystemer, som i integreret vægt. Man er i de senere år gået mere og mere bort fra rent bly (se billedet) da det over tid afgiver bly til omgivelserne. Derfor er bly oftere og oftere indstøbt eller indpakket i gummi eller plast.
En bottom timer er et måleinstrument som automatisk måler din tid under vandet. Inden dykkercomputerens udbredelse var det et vigtigt instrument for mange dykkere. I dag anvender de fleste i stedet avancerede dykkercomputere, der måler mange flere parametre.
Boyles Lov beskriver forholdet mellem tryk, volumen og gastæthed i fleksible eller åbne beholdere ved uændrede temperaturer. Afbalancering og trykudligning, de to mest grundlæggende færdigheder i al dykning, styres således af Boyles lov.
Ved konstant temperatur er et volumen af en given gas omvendt proportional med det absolutte tryk
Det kan man beskrive matematisk som:
P·V = k
Hvor P = pressure (tryk),
V = volumen og k = konstanten.
Det betyder med andre ord, at når trykket stiger, så falder volumen. Og omvendt. Dykkermasken, mellemøret, lungerne og vesten er alle eksempler på luftrum, der er påvirket af Boyles lov. Det er derfor ikke tilfældigt, at undervisning i loven indgår i alle grundlæggende kurser i dykning.
Brandmandsløft en løfteteknik, der anvendes til at flytte en bevidstløs eller skadet person. Ved anvendelse af et brandmandsløft kan man flytte en person, der er større og tungere end en selv.
Som dykker er det en god ide at kende til teknikker, der kan hjælpe til at få en person ud af og væk fra vandet.
Brændingen er en ustabil bølgeform, der udvikles, når dybvandsbølger bevæger sig ind mod lavere vand. Formændringen begynder, når vanddybden er omkring halvdelen af bølgelængden. Bølgen bliver herefter stejlere og kammer til sidst over i en brænding, når bølgehøjden vokser til mere end 80 % af vanddybden.
BSAC = British Sub-Aqua Club.
BSAC blev stiftet i England i 1953 og er i dag en dykkerorganisation, der består af mere end 1100 lokale klubber 400 dykkerskoler.
Buddy er det engelsk ord for makker. Buddy systemet (makkersystemet) er en central del af rekreationel og teknisk dykning.
Buddy system er den engelsk oversættelse af Makkersystem. Se mere under Makkersystem.
Eller Buhlmanns dekompressionsalgoritme. En matematisk algoritme til beregning af nitrogenmætning i væv. Efter den Schweiziske læge Albert R. Buhlmann, der udviklede algoritmen i 1960'erne. Algoritmen anvendes i flere dykkercomputere.
Bundforhold er forhold på bunden af vandet i en sø, et hav, et vandløb el.lign.
Disse varierer kraftigt og har stor betydning for dykkere, da det kan have afgørende betydning for sigtbarheden og hvorledes man skal planlægge og udføre sit dyk.
Bundgas betegner den gas, der er beregnet til brug under de dybeste dele af tekniske dyk), og er ofte en gas, der ikke er velegnet til de lavere dele af dykket.
Bundgas kaldes ofte back gas, da det normalt er den gas, der transporteres i de bagmonterede cylindre, som i de fleste tilfælde er det sæt cylindre med størst kapacitet. Hvis en dykker medbringer bundgas eller back gas, medbringer han elller hun som regel også deko-gas.
Den samlede tid, fra begyndelsen af en nedstigning til begyndelsen af den sidste opstigning. Dette er en afgørende del af enhver dykkerplan. Angives i minutter.
Båddykning betegner alle dyk foretaget fra alle typer af både. Forskellen i type og størrelse af båd kan have stor betydning for adgang til og fra vandet, komforten ombord, samt sikkerhed og hvilke dykkersteder der er mulige at nå.
C
En Caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.
Calderaer kan være temmelig store, ofte når de er flere kilometer i diameter kaldes de supercaldera eller megacaldera og i så fald er årsagen til krateret som regel en supervulkan.
Ordet "caldeira" stammer fra portugisisk og betyder kedel.
En canister lygte er en type af dykkerlygte, der er kendetegnet ved at dens batteri-pakke er separeret fra selve lygten i en cylinder og kun forbundet med et kabel. Således kan man have den tunge del af lygten fastspændt et andet sted på kroppen, mens kun selve lygtehovedet kan være fastspændt på f.eks. en Goodman handle, hvor den kan kontrolleres meget præcist. Canister lygter bruges ofte på tekniske dyk, da de er driftsikre og har relativ lang batteritid.
En cenote – eller et ferskvandhul – er et jordfaldshul indeholdende grundvand med synlige stenede kanter.
Cenoter eksisterer primært på Yucatán-halvøen og nogle nære karibiske øer. Ordet Cenote er afledt af begrebet brugft af lavland Yucatec Maya til at referere til enhver lokalitet hvor grundvand er tilgængeligt.
Mens de bedst kendte cenoter er store åbentvandsbassiner, der måler ti meter i diameter, som dem ved Chichen Itza i Mexico, findes det største antal cenoter mindre beskyttede steder og har ikke nødvendigvis noget eksponeret overfladevand.
Cenoter er populære blandt dykkere, da de fleste tilbyder smukke geologiske strukturer, et helt specielt lys, meget klart vand og i særlige tilfælde også veldefinerede springlag.
Dykning i cenoter og hulder falder under kategorien teknisk dykning og kræver træning og uddannelse ud over det sædvanlige rekreationelle pensum.
Forandringen i tryk eller volumen i en given mængde gas er direkte proportional med forandringen i absolut temperatur.
Udtrykt matematisk ved:
P · V = k
T
Hvor T er den aktuelle temperatur i °C + 273 kelvingrader og P det absolutte tryk.
Charles’ lov beskriver temperaturændringers indflydelse på trykket.
Cirkelsøgning er en meget effektiv måde for dykkere at afsøge havbunden. Afsøgningen foregår i et cirkelmønster, der udvides efter hver fuldført cirkel.
Cirkelsøgning er en del af uddannelsen som redningsdykker.
Confédération Mondiale des Activités Subaquatiques er en international organisation, der samler de enkelte nationale dykkerforbund. CMAS blev dannet i januar 1959 og er organiseret i en bestyrelse, samt tre komiteer for henholdsvis sport, videnskab og teknik. Den repræsenteres i Danmark af Dansk Sportsdykker Forbund.
CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som også kaldes carbondioxid (dansk: kultveilte). Den kemiske betegnelse CO2 angiver, at kuldioxid består af ét kulstofatom og to iltatomer. Ordet oxygen bruges dog oftere end ilt.
Når mennesker indånder luft, som består af ca. 21% oxygen og 78% nitrogen, så bruger lungerne normalt en tredjedel af oxygenen og omdanner dele af denne til kuldioxid, der derefter udåndes sammen med den ubrugte nitrogen og ubrugte oxygen. I forbindelse med dykning er viden om CO2 vigtig, da kuldioxid i høje koncentrationer kan være farlig eller direkte livstruende.
Lukkede systemer som rebreathers genanvender den luft vi udånder ved - simpelt forklaret - at rense den for CO2 og tilsætte ren oxygen som kompensation for den forbrugte oxygen, så den bedste balance hele tiden genetableres.
CPR eller Cardiopulmonary resuscitation (på dansk hjerte-lungeredning) er en førstehjælpsprocedure hvor man kan opretholde blodcirkluation og iltmætning, ved at stimulere hjertemuskulaturen og ved at tilføre patienten ilt gennem maske eller via kunstigt åndedræt. Proceduren kan holde patienten midlertidigt i live eller sågar genoplive patienten i nær-døds situationer.
Førstehjælpsproceduren er almindeligt udbredt og en del af pensum for de fleste redningsdykkere.
Cylinder er en anden betegnelse for de flasker dykkere anvender til indåndingsgas. De kommer i flere forskellige størrelser, tykkelser, trykkapacitet og materialer.
D
En D-ring er et D-formet spænde (oftest i plast eller metal), der anvendes til fastgørelse af seletøj (på engelsk Harness) eller andet udstyr. De fleste BCDere på markedet kommer med indbyggede D-ringe, men de kan også købes og anvendes separat.
Loven siger, at:
Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de enkelte gasarters partialtryk, og hver gasart opfører sig, som om den alene fylder hele beholderens volumen.
Beskriver vi det matematisk, får vi, at:
Ptot = Pa + Pb + Pc …. + Pn
Hvor Ptot er det totale tryk i gasarten.
DAN = "Divers Alert Network". DAN er en non-profit organistation der har til mål at fremme research og praktiseren af sikker dykning. DAN formidler specialiserede kurser indenfor førstehjælp og dykkerrelaterede skader og ulykker. Man kan også tegne en særlig dykkerforsikring hos DAN.
DCI = Decompression Illness. På dansk Trykfaldsskade eller Barotraume. Dette udtryk dækker over flere forskellige sygdomtilstande foresaget af ændret tryk, som dekompressionssyge og luftembolismer.
DCS = Decompression Sickness (dekompressionsyge), eller på dansk, trykfaldssyge.
Trykfaldssyge kaldes også dykkersyge og er en af to typer skader, man kan få under eller efter dykning. Den anden type skade hedder trykskade (barotraume).
Årsagen til skaderne er, at det tryk, som omgiver kroppen, ændrer sig under vand. Indåndingsluften fra både naturlig luft og dykkerflasker indeholder nitrogen (kvælstof). Når dykkere indånder nitrogen under højt tryk ved dybe dyk, optager kroppen store mængder af denne luftart. Ved opstigningen tager det lang tid at frigive nitrogenet fra kroppen via lungerne. Hvis dykkeren stiger for hurtigt op, kan der dannes bobler af nitrogen i blodet, muskler, led, hud, lunger, rygmarv, hjerne og andre organer. Det giver det, man kalder dykkersyge.
Behandlingen af dykkersyge kommer an på, hvor alvorligt ramt dykkeren er.
Bevidstløse personer skal modtage almindelig førstehjælpsbehandling. Det vil sige, at man lægger personen i sideleje, sørger for frie luftveje, eventuelt giver mund-til-mund-metode og hjertemassage. Sørg for at tørre den tilskadekomne for at undgå nedkøling. Hvis muligt gives behandling med 100% ilt.
Ved alvorlig dykkersyge er det nødvendigt med trykkammerbehandling (hyperbar iltbehandling). Personen placeres i et kammer, hvor man øger trykket, så det svarer til dykning i ca. 18 meters dybde. Herefter mindsker man langsomt trykket, så det svarer til en langsom opstigning.
Deco = forkortelse for decompression eller på dansk dekompression.
Deep Stop eller Pyle stop (efter Dr. Richard Pyle, der pionerede teknikken) er betegnelsen på det første af en række dekompressions-stop som dykkere laver som led i deres opstigning fra dybe eller langvarige dekompressionsdyk, for at afgasse den nitrogen som er optaget i kroppen under dykket.
Defibrillering er fjernelse af ikkekoordinerede sammentrækninger af muskelbundter ved hjælp af elektriske stød. Funktionen udføres oftest med en AED (automated external defibrillator) altså det vi på dansk kalder en hjertestarter. Defibrillering benyttes til at redde liv ved akut hjertestop eller hjerteflimmer. Håndteringen af en hjertestarter er en del af pensummet på de fleste førstehjælpskurser.
Dehydrering en potentielt livstruende tilstand, hvor kroppen mangler den væske der skal til for at den kan fungere optimalt. Dehydrering kan potentielt lede til flere følgesygdomme, som hedeslag og solstik. Dykkere mærker ofte ikke at de rent faktisk sveder under vandet og også mister meget væske via luftvejene (da luften i indåndingsgassen har lav fugtighed) og det er derfor vigtigt for dykkere aktivt at holde sig hydrerede.
Dekompression er en betegnelse for en process, hvorved en dykkers omgivende tryk reduceres; typisk gennem opstigning i vandsøjlen eller i et trykkammer; hvorved der sker en reduktion af overskydende nitrogen fra dykkerens væv, med henblik på at undgå dekompressionssyge.
Dykning hvor kombinationen af aktuel bundtid og dybde medfører at optagelsen af nitrogen har mættet kroppen så meget, at man ved normal opstigning ikke kan vaske kvælstoffet ud ved hjælp af åndingen. Det er således ikke er muligt at stige op til overfladen i normalt tempo uden stop (dekompressionsstop) på vejen op. Modsat ikke-dekompressionsdykning, hvor man til enhver tid kan lave en direkte nødopstigning.
Hellukkede rebreathers (CCR) fødes af en flaske med oxygen, men da rent oxygen bliver giftigt allerede på 6-10 meters dybde er det nødvendigt med en gas, der kan fortynde (engelsk: dilute) oxygenet. Diluentgassen i en CCR kan være luft, nitrox eller trimix.
DIN er en forkortelse for Deutsche Industrie Norm. DIN-koblingen er således et europæisk fænomen og er derfor mest udbredt uden for USA. Den fungerer ved, at førstetrinnet skrues direkte ind i ventilen. O-ringen er derfor godt beskyttet og hele systemet er strømlinet og elegant.
DIN-koblinger findes i to størrelser. Den normale har fem gevindomgange og anvendes til 200 bars-flasker. Til 300 bar er gevindet længere og har i stedet syv omløb. Fidusen er, at en 300 bars regulator vil passe både i en 200- og i en 300 bars-ventil. Men en 200 bars-regulator vil med sine fem omløb aldrig kunne nå bunden i en 300 bars-ventil.
DIR – Doing it Right
DIR udspringer af Woodville Karst Plain Project (WKPP) og er uløseligt forbundet med George Irvine III, projektets karismatiske leder midt i 1990’erne. Han tog udgangspunkt i den såkaldte Hogarthiske udstyrskonfiguration, der tilskrives huledykkeren William ”Hogarth” Main. Og sammen med andre ledende WKPP-dykkere, ikke mindst Jarrod Jablonski, videreudviklede George Irvine de Hogarthiske udstyrsprincipper til en holistisk filosofi, der også omfattede livsstil og havde et meget stærkt fokus på teamorienteret dykning.
Selve begrebet Doing It Right menes at stamme fra en artikel, som George Irvine skrev i 1995.
En divemaster er en titel inden for PADI systemet. Det er det første niveau som professionel dykker. Som Divemaster er det tilladt at fungere som dive guide for certificerede dykkere og at assistere en PADI instruktør i forbindelse med uddannelse af nye dykkere, men en Divemaster kan ikke selv uddanne dykkere. For at blive Divemaster indenfor PADI systemet, skal man være certificeret rescue-diver, have minimum 40 loggede dyk inden start, 60 loggede dyk ved uddannelsens afslutning, samt være fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Dobbeltsæt. Når dykkere snakker om dobbeltsæt, så refererer de til muligheden for at dykke med to flasker eller cylindere, spændt sammen og forbundet med en isolationsmanifold, der gør det muligt at trække luft fra en eller begge tanke samtidigt.
Alternativt kan man med isolationsmanifolden, vælge at lukke tilførslen fra den ene tank, så du gemmer noget af gassen som reserve. Da dobbeltsæt som regel giver dobbelt volumen af indåndingsgas bruges de ofte til dybe eller teknisk krævende dyk (som i vrag eller huler), hvor den ekstra volumen kan give ekstra sikkerhed. Det er også en udbredt opfattelse, at et velmonteret dobbeltsæt kan give bedre balance og trim, da det ikke har tendens til at rulle rundt på ryggen som en enkelt-flaske kan gøre det.
DPV = Diver Propulsion Vehicle eller på dansk undervandsscooter.
En dump valve er en type ventil, der nemt tillader at lukke luft eller anden gas ud af en oppustelig blære eller andet oppusteligt rum, som f.eks. en BCD, en tørdragt, SMB eller en hævesæk.
Dybdedykning er et fleksibelt begreb, men generelt må rekreationelle dyk der overstiger 30 meters dybde anses for værende dybdedykning, da de kræver speciel uddannelse og særlige forholdsregler.
Dybdegrænsen er den maksimale dybde du må dykke til. Dybdegrænsen kan være defineret af din uddannelse, din indåndingsgas, foregående dyk, din dykker-plan eller de fysiske parametre for dykkerstedet. Det kan - som det er i mange tilfælde - også være en grænse som dykkercenteret, båden eller den lokale lovgivning fastsætter.
En dybdemåler er et instrument som måler og viser den aktuelle dybde fra havoverfladen (oftest i meter eller fod). I moderne dykkercomputere er dybdemåleren integreret, men traditionelt har den været båret som et selvstændigt instrument på armen eller i en konsol. Det er et obligatorisk instrument for alle rekreationelle dykkere.
Det er ikke ufarligt at dykke, men de fleste ricisi kan minimeres med god planlægning af dykket og de omgivende faktorer. Af samme grund er et af dykningens grundprincipper: Plan the dive, Dive the plan. En regel som alle dykkere bør følge. Det er naturligvis vigtigt, at alle dykkere i gruppen er bekendt og indforstået med dykkeplanen, så man på den måde får det bedste ud af dykket og undgår eller minimerer de muligheder der må være for at noget går galt. En dykkeplan kan indeholde mange elementer, men bør som minimum inkludere følgende:
- Navne og uddannelsesniveauer på alle der dykker i gruppen.
- Hvem der dykker med hvem, i hvilke makkerpar.
- Sted og afgrænsning for dykket. Adgang og exit fra vandet.
- Maksimal dykke-dybde (dybdegrænse) for alle dykkere.
- Maksimal dykke-tid for alle dykkere.
- Kommunikation (håndsignaler mm.)
- Nødhandlingsplan med sikkerhedsprocedurer.
- Afmærkning med dykkerflag, bøje eller andet.
En dykkeprofil er en beskrivelse af en dykkers tryk-eksponering over tid. Det kan være simplificeret helt ned til bare dybde og tid, som f.eks. 20 minutter på 30 meters dybde. Moderne dykkercomputere kan dog give en meget mere præcis beskrivelse, f.eks. i form af en grafisk repræsentation over hele dykket, sekund for sekund.
En dykkercomputer er et elektronisk instrument, ofte båret på håndledet eller i en konsol, der hjælper dykkeren til at holde styr på dybde, tid, dykkeprofil, opstigningshastighed og ikke-dekompressionsgrænser. Dermed hjælper det dykkeren til at gennemføre sit dyk på forsvarlig vis, så risikoen for f.eks. trykfaldssyge minimeres.
En dykkerdragt er designet til at beskytte en dykker fra det undersøiske miljø. Dykkerdragter kan falde indenfor flere kategorier, som våddragt, tørdragt eller dykkerdragter designet til at opretholde atmosfærisk tryk til særlig dybe dykninger, hvor trykket er højt. For rekreationelle dykkere anvendes oftest våddragt eller tørdragt lavet i enten neopren eller trilaminat.
Et dykkerflag er et signalflag der signalerer til andre, at der er dykkere i vandet, så man på den måde øger dykkernes sikkerhed. I Danmark er det lovpligtigt at hejse et dykkerflag. Flaget fortæller bådene omkring dykkestedet, at de skal holde afstand, og sikrer dig derfor en ufarlig opstigning efter endt dyk.
I Danmark er flaget blåt/hvidt, mens det internationale er rødt/hvidt.
En dykkerflaske er den cylinder som dykkere bruger til deres luft eller indåndingsgas. De findes i forskellige volumen-størrelser, tryk-kapaciteter og kan være lavet af forskellige materialer. Langt de fleste er lavet af stål eller aluminium. Sætter man to flasker sammen i samme system, taler man om et dobbeltsæt.
En dykkerklub er en mindre eller større organisation, der arrangerer dyk og dykkerture for deres medlemmer. Normalt er dykkerklubberne tæt forbundet med et dykkercenter, så man derigennem kan tilbyde salg af kurser og udstyr.
I følge Dansk Sportsdykker Forbund har vi (primo 2020) omkring 150 dykkerklubber i Danmark, fordelt over hele landet.
En dykkerkniv er en kniv beregnet til brug under vandet. I de fleste tilfælde er bladet derfor lavet af rustfrit stål eller titanium. For dykkere er dykkerkniven et vigtigt værktøj, ikke til brug mod fisk eller dyr, men i tilfælde af at man bliver viklet ind i garn eller fiskenet og har brug for at skære sig fri. Af samme grund er det mange steder obligatorisk for professionelle dykkere som guider eller instruktører, at være forsynet med en dykkerkniv på dykket. Normalt fastspændes kniven på enten benet, på lavinflatorslangen eller på stroppen på dykkerens BCD.
En dykkerlygte er en lygte beregnet til brug under vandet. En dykkerlygte er et vigtigt redskab, der både kan forøge sikkerheden og fornøjelsen ved stort set alle dykkeaktiviteter. Naturligvis er en dykkerlygte vandtæt og den er oplagt til aktiviteter som natdyk, huledyk og vragdyk, men den har også en stor effekt i forbindelse med fotografering eller videooptagelser under vand, hvor farverne har en afgørende betydning. De fleste dykkerlygter ligner en almindelig lommelygte med batterierne lokaliseret inde i selve lygten, men canister-lygter udnytter en tungere og seperat batteripakke, som er forbundet med et kabel til selve lygtehovedet, der så er lettere og kan styres mere præcist, f.eks. med en Goodman handle.
Et dykkerur er et ur der kan anvendes til dykning. Det er ikke det samme som en dykkecomputer eller en bottom timer, men i bund og grund et urværk, der er vandtæt ved mange atmosfæres tryk. Urmagerbranchen har flere forskellige definitioner af hvilke ure der kan dykkes med, men for at være helt sikker, så skal uret have en påtrykt certificering til en dybde på 200m. Nej, vi dykker ikke så dybt, men det er den betegnelse som uret skal have for med sikkerhed at holde tæt på almindelige rekreative dyk til maksimalt 40 meter.
Ure med en certificering til mindre end 200 meters dybde bør derfor ikke anvendes dykning.
En dykketabel er et værktøj der benyttes til at planlægge dybde, bundtid og opstigning i forbindelse med et eller flere gentagne dyk. Ved at holde sig inden for grænserne beskrevet i tabellen, kan dykkeren minimere risikoen for trykfaldssyge. De forskellige organisationer, der tilbyder certificering af dykkere har hver deres tabeller. PADI's RDP (Recreational Dive Planner) er nok en af de mest kendte og den findes også i en elektronisk form (eRDP).
En dønning er en vindskabt bølge, der eksisterer længe efter, at vinden har lagt sig. Dønninger kan bevæge sig over store afstande, op til flere tusinde km.
E
EAN = Enriched Air Nitrox. Herhjemme oftest betegnet Nitrox. En gasblanding af nitrogen og oxygen, der som navnet antyder er beriget med mere oxygen end atmosfærens normale 21%.
Skrives også EANx, hvor x udskiftes med andelen af oxygen i blandingen.
F.eks. indeholder EAN32 en nitrogen andel på 68% og oxygen udgør 32%.
EFR = Emergency First Response er et førstehjælpskursus, der udbydes af Emergency og PADI. EFR kurset er et krav for at kunne påbegynde uddannelsen som Rescue-diver (redningsdykker) hos PADI.
Epipelagisk (fra overfladen ned til ca. 200 meters dybde) – det er den oplyste overfladezone, hvor der er lys nok til fotosyntese. Det er hovedsageligt her, at planter og dyr er koncentreret. Det er stedet, hvor man f.eks. finder tun og hajer.
Equalize er det engelske begreb for at trykudligne. Altså udligne det tryk der er i kroppens hulrum ( f.eks. bihuler og øre-kanaler) med det omgivende tryk.
eRDP = electronic Recreational Diveplanner. En elektronisk udgave af PADI's rekreationelle dykkertabeller.
Det eustakiske er et rør 3-4 cm langt rør løbende fra mellemøret til svælget; det er rettet nedad mod svælget og munder ud bag den bløde gane. Se punkt 9 på illustrationen. Rørets øverste tredjedel består af knogle, resten er brusk.
Dets hovedfunktion er at ventilere mellemøret og dermed udligne trykket på begge sider af trommehinden. Det meste af tiden er røret lukket, men det åbnes under synkning, hvorved undertrykket i mellemøret udlignes.
Ordet bruges om søer og havområder, der indeholder for mange næringssalte, især nitrat og fosfat.
Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu = god + trofe = ernæring. Det betyder altså: skabelse af velnærethed.
Eutrofiering kan opstå af naturlige årsager, men i de fleste tilfælde skyldes fænomenet enten tilførsel af gødning via dræn eller udledning af spildevand. Resultatet er det samme: Biomassen (altså mængden af organisk stof) vokser, mens biodiversiteten falder. Begge dele skyldes en øget vækst hos de forholdsvis få arter, der kan udnytte den øgede adgang til gødningsstoffer (især alger), på bekostning af de mange, som trives bedst i forholdsvis næringsfattige omgivelser.
F
Et fangstnet er et ske-formet type af fiskenet, som kan anvendes til at løfte fangsten ud af vandet. Det kan også være et lukbart taske- eller pose-formet net til opbevaring af fangst.
Når dykkere snakker om farvetab, så drejer det sig om at farverne forsvinder jo dybere man dykker. Da vand har en densitet som er 800 gange større end luft, bliver en stor del af lyset absorberet. Det synlige lys kan deles op i et spektrum, der starter med rødt lys, som har en længere bølgelængde til violet/blå med en kortere bølgelængde. De forskellige bølgelængder har forskellige evner til at bryde gennem vandet. Det langbølgede lys (rødt) aftager allerede på nogle få meters dybde, mens det blå lys trænger betydeligt dybere ned.
50-50 eller fifty-fifty er en gasmix bestående af 50% oxygen og 50% nitrogen. 50-50 bruges primært som dekompressionsgas.
Finner eller svømmefødder til dykning og snorkling kommer i flere forskellige typer, farver og former. De mest udbredte er fuldfodfinner, hvor man har hele foden nede i finnen og halvfodsfinnen, der er beregnet til brug med en dykkerstøvle eller -sko. Disse omslutter kun den foreste del af foden og er ofte noget tungere og kraftigere end fuldfodsfinner. Begge typer kommer i mange variationer, som bl.a den korte, solide jetfin, der er udbredt og elsket bladt tekniske dykkere og GUE dykkere til splitfinner, der med deres fiskehale-lignende design prøver at udnytte den teknik som naturen har givet fiskene.
Der er mange producenter af finner og endnu flere typer og modeller, men de fleste er lavet af en kombination af blød gummi eller silikone og noget hårdere plast.
Finnespark er den bevægelse dykkere laver med deres finner for at få fremdrift under vandet. Der findes flere forskellige teknikker, men de to mest udbredte er flutterkicks og frøspark. Nogle skoler som GUE lærer også deres elever at lave finnespark med baglæns fremdrift.
Flasketryk er det tryk der er i dykkerflasken/cylinderen og måles i BAR eller PSI. 1 bar svarer til det atmosfæriske tryk vi alle oplever ved havets overflade. De fleste fyldte flasker til brug ved dykning har et normalt flasketryk på mellem 180 og 300 bar alt afhængigt af flasketypen.
En flydeline er en line eller et reb med positiv opdrift.
Free-flow opstår, når regulatoren fortsætter med at levere luft i stedet for at stoppe forsyningen, når dykkeren stopper med at indånde, eller når regulatoren begynder at levere luft, selvom den er ude af dykkerens mund.
På grund af en trykforskel på hver side af membranen eller et utilsigtet tryk på purge knappen, kan luften fortsætte med at strømme på grund af "venturi effekten" – et reduceret indre tryk forårsaget af høj strømningshastighed af den udstrømmende luft. Hvis free-flow er forårsaget af en "venturi effekt" kan det stoppes øjeblikkeligt, simpelthen ved at lukke mundstykket f.eks. med et par fingre.
For dykkere er en fri nedstigning, en nedstigning i vandsøjlen uden brug af referencer, så som en reference- eller ankerline.
Fridykning er dykning, hvor man kun benytter den luft, man har indåndet i overfladen. For at lære at holde vejret længe og udføre teknikken til at dykke dybt, så træner fridykkere nogle grundelementer. Her blandet andet: indre ro, åndedrætsteknik og svømmeteknik.
Frøspark er en type af finnespark som dykkere bruger til at skabe fremdrift under vandet. Se mere under finnespark.
En full face mask (eller FFM) er en speciel maske, der omslutter hele ansigtet og derfor har lufttilførsel (regulator) indbygget. Det giver mulighed for at bruge kommunikationsudstyr i selve masken og full face masker er derfor populære i f.eks. dokumentarfilm, da de tillader dykkeren at tale under vandet. Full face masker er kompliceret udstyr og special-træning er derfor nødvendig inden brug.
Udtrykket Fun dive, bliver brugt af dykkere til at beskrive dyk, som ikke er en del af et kursus, en uddannelse, eller forbundet med en specifik arbejdsopgave. Altså bare et dyk for sjov.
Førstetrinnet er den første del af en regulator. Det er den del som forbindes direkte med dykkerflasken eller cylinderen og har til formål at omdanne trykket fra flasken (flasketryk) til et mellemtryk, normalt på 7 - 10 bar, inden at luften eller gassen sendes videre til anddettrinnet, der omdanner tykket til hvad der svarer til det omgivende tryk. Herefter leveres luften eller gassen til dykkeren gennem andettrinnets mundstykke.
G
Udtrykket gas benyttes af dykkere som fællesbegreb for den eller de gasser som de anvender på dykket, uanset om der er tale om almindelig luft, nitrox, trimix eller anden sammensætning. Det kan være som bundgas, travel gas, dekompressionsgas eller andet. Ved brug af rebreathers snakker man også om diluent gas.
Gauge er det engelske ord for et måleinstument eller en tæller. En trykmåler (manometer) hedder f.eks. pressure gauge, lige som en dybdemåler hedder depth gauge. Nogle dykkercomputere har en indstilling som hedder Gauge Mode, der ændrer computerens funktionalitet.
Indstilling på dykkercomputeren, hvor computer fungerer som dybdemåler og bundtidstæller.
Giant Stride (eller kæmpe-skridt) er en procedure for dykkere til at komme sikkert i vandet fra en båd eller høj kant (som i svømmehallen eller fra en mole). Proceduren er en del af uddannelsen som de fleste dykkere gennemgår i forbindelse med deres certificering og almindeligt udbredt over hele verden.
Håndtag til montering af udstyr som f.eks. lygte eller videokamera.
Håndtaget lader lygten hvile på oversiden af din hånd, hvilket tillader dig fri brug af hånden og samtidig pege lygten hvor du har brug for det.
Navnet skyldes opfinderen: Bob Goodman.
GUE (Global Underwater Explorers) er en uddannelsesorganisation med streng fokus DIR metodikken. Oprindeligt udviklet i 90'erne for at sikre konsistent og ensartet support for tekniske og videnskabelige dyk. I dag er GUE en højt respekteret og velanset organisation, som tilbyder kurser til ikke-dykkere, rekreationelle dykkere, tekniske dykkere og hule-dykkere.
H
Hageløft er en vigtig håndgrebs-teknik til at sikre frie luftveje hos en bevidstløs person. Ved at løfte kæben og bøje hovedet bagover kan det hindres, at tungen glider bagud og lukker for luftpassage. Det er en teknik de fleste dykkere stifter bekendtskab med i forbindelse med CPR eller EFR træning på deres rescue diver kursus,
Haloklin er en grænse (springlag) mellem vandmasser med forskelligt saltindhold. Grænsen mellem to lag med forskelligt saltinhold ses ofte tydeligt, f.eks. i vandfyldte grotter nær havet eller i Østersøen. Vandet med mest salt er tungere end det mindre salte og det gør at det mere salte vand lægger sig nederst.
Harness = Seletøj på dansk. Bruges i dykkersammenhænge om det seletøj der anvendes til at spænde en bagplade og en opdriftsblære sammen i en vinge-konfiguration.
En harpun er et simpelt våben til brug ved undervandsjagt.
He = Helium. Helium er en gasart der til tider anvendes af tekniske dykkere, for at minimere indholdet af nitrogen i indåndingsgassen.
Hedeslag er en livstruende tilstand, hvor kroppens temperatur når over 40°C. Hedeslag påvirker både hjertet og hjernen. Bevidstheden påvirkes og man bliver vrøvlet, forvirret og kan opleve hallucinationer. Der kan forekomme lammelser, balanceforstyrrelser, dobbeltsyn og utydelig tale. Vejrtrækningen bliver hurtig. Huden er bleg, tør og varm. Tilstanden kan udvikle sig til shock, hvor man bliver bevidstløs.
Heliox er en indåndingsgas bestående af en blanding af helium (He) og oxygen (O2).
Helium – He, atomnummer 2 – er det næstletteste grundstof, kun overgået af Hydrogen. Helium er en usynlig og smags- og lugtfri inert gasart.
I forbindelse med dykning er helium først og fremmest et langt bedre alternativ til nitrogen, når oxygen skal fortyndes. Oxygen bliver giftigt ved større dybder. Derfor må det fortyndes med en anden gasart.
Naturens eget forslag er nitrogen, men under vandet er nitrogen problematisk, når trykket bliver større end fire-fem atmosfærer (dvs. 30-40 meter). Dels fordi vi bliver skæve af nitrogennarkose, og dels fordi det tykke nitrogen er sværere at hive gennem slangerne på store dybder. Helium giver ingen narkose og er så let en gasart, at det er markant lettere at trække vejret, når der er helium i blandingen.
Henrys lov siger, at opløseligheden af en gas i en væske ved konstant temperatur vokser proportionalt med gassens tryk over væsken. Ved overtryk kan der således opløses større mængder kuldioxid i vand end ved atmosfæretryk; kuldioxiden frigives igen ved atmosfæretryk, et fænomen, der også kendes fra kuldioxidholdige læskedrikke.
Et hestehul eller revlehul er et hul i en revle, hvor der kan dannes en kraftig udadgående lokal og midlertidig strøm. Revlehullerne ligger med 100-400 meters interval langs (sand-) stranden og opstår, når der er tilstrækkeligt meget vand inden for revlen grundet bølger, som giver et pres, der danner en udadgående strøm gennem revlen.
Bliver man fanget i et hestehul, er det vigtigt ikke at forsøge at kæmpe sig i mod strømmen. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, ikke engang for de dygtigste svømmere. Istedet skal man lade sig føre med stømmen og forbi hestehullet, hvorfra man så kan søge mod land.
HID = High Intensity Discharge. Dette er en type af lyskilde, der anvendes i flere dykkerlygter. De har en endnu højere farvetemperatur og er mere effektive i deres energiforbrug end almindelige pærer. Ulempen er, at en HID-lyskilde ikke kan lide at blive tændt og slukket for mange gange efter hinanden og den er desuden forholdsvis kostbar.
Idag er LED lygter blevet mere populære på grund af bedre holdbarhed og mindre strømforbrug.
Husrev er oftest betegnelsen for det rev eller det dive site som ligger lige udenfor dykkercenteret. Husrev bruges ofte til nye eller uerfarne dykkere, men flere dykkercentre har helt fantatiske husrev, som kan benove og imponere selv de mest prøvede dykkere.
Forstavelsen hyper betyder ”for meget”. Capnia kommer af det græske kapnos (røg), men refererer i denne sammenhæng til kuldioxid eller CO2. Hypercapnia er altså for meget kuldioxid. Men hvorfor er det et problem? Kuldioxid er et restprodukt af forbrændingen af oxygen i cellerne og er vigtig i reguleringen af vores åndedræt. Det er nemlig tilstedeværelsen af CO2 i blodet snarere en fraværet af oxygen, der giver os lyst til at trække vejret. Vi kan derfor ikke undvære CO2. Men har vi for meget i blodet, kan der opstå en række problemer. For det første kan en overstimulering af åndedrætsfrekvensen medføre en negativ spiral idet det medfører en overfladisk vejrtrækning, som er mindre effektivt, når kroppen skal skille sig af med CO2 – resultat er, at åndedrættet bliver endnu mere overfladisk og så kører bussen. For det andet er CO2 en tyk gasart og den er dermed sværere at ånde ud og for det tredje, så har CO2 et 20 gange større narkotisk potentiale end nitrogen, der ellers ofte får skylden for narkose.
Hypercapnia kan opstå ved utilstrækkelig rensning af udåndingsgassen i en rebreather, på grund af dårligt vedligeholdt udstyr, på grund af forkert åndingsgas i forhold til dybden eller som følge af dårlige vejrtrækningsvaner. God fysisk form er et godt værn mod hypercapnia.
Hyperventilation betyder direkte oversat: over-ånding, eller med andre ord for kraftig vejrtrækning. I de fleste tilfælde af hyperventilation ånder man både for hurtigt og samtidig unødvendig dybt.
Fridykkere anvender dog ofte helt bevidst kontrolleret hyperventilation, for at udvaske kuldioxid fra blodet umiddelbart inden neddykning.
Hypotermi betyder lav kropstemperatur og defineres som en kropstemperatur på under 35 C.
Hypoxia = Hypoxi på dansk. Hypoxi er betegnelsen for iltmangel, dvs. nedsat iltforsyning til vævene. Kan skyldes nedsat iltkapacitet, nedsat arteriel ilttension eller nedsat blodgennemstrømning.
En hævesæk er en oppustelig (ofte dråbeformet) bøje eller hæveballon, der anvendes til at hæve tunge genstande fra havbunden. De kommer i forskellige størrelser og løftekapacitet.
Højdedykning defineres som al dykning der foregår mere end 300m over havets overflade. Da det atmosfæriske tryk er lavere i disse højder end ved havoverfladen, så anvender man specielle dykketabeller og procedurer for højdedykning.
Det højeste registrede dyk blev foretaget af ungareren Ernő Tósoki i en højde på 6.382 i Chile.
Da det er meget svært at kommunikere verbalt under vandet, så anvender de fleste dykkere håndsignaler til vigtig kommunikation. Der findes mange forskellige tegn, der indikerer alt fra nødprocedurer til specifikke lokationer af vragdele og typer af undervandsliv.
I
IANTD = International Association of Nitrox and Technical Divers.
IANTD er en dykkerorganisation, der beskæftiger sig med certificering og træning inden for fritidsdykning, teknisk dykning, huledykning, vragdykning, rebreather-dykning og dykkerledelse. Der findes flere forskellige dykkerorganisationer, hvor du kan tage dykkercertifikater, IANTD er en af dem.
Ihop er betegnelsen for den bevægelse du laver når du hopper i vandet. Der findes flere forskellige former for ihop, som anvendes alt efter dykkeforholdene.
Et ikke-dekompressionsdyk er et dyk, hvor dybde og bundtid holder sig indenfor en grænse, der gør, at man ved normal opstigning ikke er i risiko for trykfaldssyge.
De fleste anvender idag en dykkercomputer til at hjælpe med at holde sig indenfor ikke-dekompressionsgrænserne. Grænseværdierne kan også udregnes ved hjælp af en dykketabel.
Ikke-dekompressionsgrænsen er den grænse man som rekreationel dykker skal holde sig indenfor for at undgå at ens dyk bliver til dekompressionsdyk og man derfor har brug for at lave ekstra dekompressionsstop (ud over sikkerhedsstoppet) på vej mod overfladen. Al rekreationel dykning er pr. definition ikke-dekompressionsdykning. Din ikke-dekompressionsgrænse er påvirket af hvor dybt og hvor længe du dykker, samt foregående dyk og den indåndingsgas som anvendes.
En inert gas er en gas, der ikke har nogen metabolisk effekt i kroppen. Oxygen indgår i stofskiftet og der produceres kuldioxid. Disse gasser er altså ikke inerte, da de vekselvirker med kroppens væv på forskellige måder.
Nitrogen og helium har ingen metabolisk vekselvirkning og er derfor inerte, men de kan stadig forårsage trykfaldssyge og narkose.
En inflator er en del af dykkerudstyret og anvendes til at kontrollere den mængde luft eller gas der fyldes i et oppusteligt rum eller blære, som i BCD'en eller en tørdragt. Som regel forbundet direkte med førstetrinnet via en lavinflatorslange.
En instrumentkonsol er en konsol, der parktisk samler to eller flere instrumenter i samme ramme, som f.eks. SPG, dykkercomputer og kompas.
Et integreret vægtsystem er et system, hvor vægtene (blyet) ikke sættes på et bælte og spændes om livet, men til gengæld kan sættes direkte i BCD'en via specialindrettede vægtlommer.
Dobbelsæt er forbundet med en manifold, der i praksis for fx 2x12 til at opføre sig som 1x24 liter. Denne manifold er ofte forsynet med en isolator, så det er muligt at isolere højre og venstre side i tilfælde af et problem med en af ventilerne. Ved at lukke for isolationsventilen kan man i det mindste redde halvdelen af gassen.
En isolator er i dykkersammenhænge en del af isolationsmanifolden, som styrer gastilførslen på et dobbeltsæt af tanke. Man kan på denne måde vælge at isolere tilstrømningen af gas, fra en eller begge tanke.
J
J-ventilen ligner K-ventilen, som nok er den mest anvendte ventil på en dykkerflaske idag. Til forskel fra K-ventilen, har J-ventilen en reserveventil. Reserveventilen fungerer vha en fjedermekanisme, der yder modstand i luftstrømmen, når trykket i flasken falder til et vist tryk, typisk 50 bar. J-ventilen var meget udbredt i 70'erne og 80'erne. Reserveventilens fjedermekanisme giver modstand i luftstrømmen og "lukker" således af for luftstrømmen og advarer på den måde dykkeren om at være faretruende tæt på at løbe tør for luft. Ved at trække i håndtaget til reserveventilen (via en stang, som sidder på siden af flasken) kan man åbne op for luftstrømmen igen og stige mod overfladen.
J-ventiler anses ikke længere for at være sikre og det anbefales derfor ikke at dykke med flasker, hvor der er monteret en J-ventil.
En Jon Line er en kort line der fastgøres til en ankerline eller lignende under et sikkerhedsstop eller et dekompression stop.
K
K-ventilen var i mange år den mest udbredte og er i dag stadigvæk standardventilen på dykkerflasker i USA. K-ventilen er den mest simple ventiltype på dykkerflaske.
K-ventilen tilkobles førstetrinnet med en yoke tilkobling. I Europa er DIN-ventilen i dag mere udbredt end K-ventilen. De fleste identificerer i dag dykkerflasker på enten at have en yoke tilkobling eller en DIN tilkobling. DIN-ventiler kan påmonteres en yoke-adapter, hvorimod en yoke ikke kan påmonteres en DIN-adapter uden at det bliver kluntet og sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at dykke med.
Et kompas er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol, der ikke er det samme som den rigtige nordpol, der er en kendt misvisning. Det er nyttigt at vide, når man skal navigere, da man ved at holde en fast kompaskurs kan bevæge sig i en lige linje.
Navigation med brug af kompas over eller uder vandet. på de fleste Advanced Open Water (AOW) kurser er navigation en obligatorisk del af kurset.
En kompressor er en maskine, der kan komprimere luft, hvorved lufttrykket øges i den beholder, som luften komprimeres i. Ved dykning anvender vi komprimeret luft og gasser i tanke også kaldet cylindere eller dykkerflasker.
Dug og kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde overflader. Når varm luft med relativ høj luftfugtighed kommer i kontakt med kolde overflader, nedkøles luften og den fugt, der er i den varme luft, kondenserer på den kolde overflade.
Det kan f.eks. være en lygte der tages med ned på dykket. Hvis den oppe i varm luft er blevet åbnet for reparation eller batteriskift, vil denne luft kondensere på lygtens inderside, f.eks. på frontglasset, i kontakten med det kolde vand. Det samme kan ske i en tørdragt, en BCD, en rebreather, et kamerahus eller alle andre lukkede rum, der medbringer fugt-holdig luft.
Koralblegning kan ske, når koraller udsættes for højere temperaturer end normalt.
Blegningen betyder, at korallerne bliver ’syge’ og udsultede, og hvis varmen fortsætter længe nok, dør korallen.
Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk eller elektrokemisk. Korrosion af jern eller stål giver f.eks. rust.
L
En lavtryksinflator er en del af en BCD og har til funktion at fylde eller tømme gas eller luft fra BCD'ens opdriftsblære. Som navnet antyder, så gør den dette med et lavt tryk fra førstetrinnet. En lavtryksinflator kan også anvendes til manuelt at fylde BCD'en med luft fra lungerne via indpustning.
En lavtryksslange er en slange der kun er certificeret til at håndtere en gennemstrømning af luft eller gas under lavt tryk. Anvendes ofte sammen med en lavtryksinflator.
LED er en forkortelse for Light Emitting Diode og er en lyskildeteknologi, der helt har overtaget markedet for undervandsbelysning. Moderne LED-baserede lygter er kraftige, har høj farvetemperatur, udvikler ikke meget varme og er særdeles energieffektive sammenlignet med tidligere tiders glødetråds- og halogenbaserede lygter. Udviklingen går hurtigt og LED-lygter forbedres hele tiden.
Indenfor huledykning og i nogle tilfælde vragdykning, hvor man befinder sig i det, der kaldes et overhead environment (altså et sted hvor man ikke kan lave en direkte opstigning i nødstilfælde), der anvendes ofte reference-liner eller snor til at guide dykkere ind og ud i sikkerhed. Line markers er små plastik-markører, der kan sættes på reference-linen, så man dermed kan signalere eller kommunikere vigtige informationer langs med linen.
Linesignaler er signaler der gives via ryk i en line. De anvendes oftest ved hule-, vrag eller is-dykning hvor dykkerne befinder sig i et overhead environment (altså et sted hvor man ikke kan lave en direkte opstigning i nødstilfælde) og skal naturligvis være aftalt og testet dykkerne imellem. Det kan f.eks. være 1 ryk = giv mere line, 2 ryk = alt ok, 3 ryk = træk linen ind, flere ryk = Nødsignal.
I fritidsdykningsbranchen, er liveaboard en service der tilbyder sine gæster at blive ombord på en båd i en eller flere nætter, i modsætning til en dagbåds-service. Det giver tid til at rejse til fjernere dykkesteder og generelt optimerer det tiden til selve dykkene. Typisk vil en liveaboard tur være for mellem ti og tredive passagerer.
En logbog er en fysisk eller elektronisk fortegnelse over en dykkers fuldførte dyk. Der er stor forskel på hvordan dykkere logger deres dyk, men logbogen indeholder ofte den vigtigste information, så som dykkested, dykkermakker, dykketid og maximal dybde. For nye dykkere er det ekstra vigtigt at føre en logbog, da flere af de mere avancerede dykkerkurser kræver at man kan fremvise bevis for dykkererfaring. For PADI's Divemaster uddannelse skal man f.eks. kunne dokumentere at man har minimum 40 loggede dyk inden kurstets start og minimum 60 loggede dyk for at kunne blive certificeret. Det samme gør sig gældende for mange liveaboards, der kræver et minimum af 25 eller 50 loggede dyk før at man får lov til at påmønstre.
I dag er mange logbøger elektroniske og kan opdateres direkte fra en dykkercomputer.
Long hose er en del af det som kaldes long hose setup, hvilket er en måde at konfigurere dit udtyr, så dykkerens primære andettrin er sat op med en lang slange der tillader bedre bevægelsesfrihed i tilfælde af at man skal dele luft med en anden dykker. I dette setup giver man sit primære andettrin til den dykker som behøver hjælp og har så sit eget reserve-andettrin hængende rundt om halsen.
Long hose setup anvendes i DIR konfiguration af flere tekniske dykkerorganisationer som bl.a. GUE og NAUI.
Luftemboli er en blodprop forårsaget af luft i blodet og kaldes i dykkerkredse også for AGE (forkortelse for Arterial Gas Embolism).
Se AGE for mere information.
En Lungeekspansionsskade er en fysisk skadestilstand, hvor trykket i lungerne har ændret sig i en sådan grad at der er fysiske skader på væv og organer. Det kan f.eks. være en lungesprængning hvor lungevævet brydes og luft slipper ud i bughulen. En lungeekspansionsskade er en meget, meget alvorlig skade for dykkere, og personen skal med det samme i medicinsk behandling og sandsynligvis igennem et trykkammer-forløb. En Lungeekspansionsskade falder under kategoerien trykfaldssyge eller DCI.
Luvart eller luv side, er betegnelsen på den side på et skib hvor vinden rammer ind (modsat læ siden).
Lækage betyder at væske eller luft trænger igennem et hul eller en revne opstået ved et brud.
M
Som udgangspunkt dykker man altid med en dykkermakker. Makkersystemet er et sæt af procedurer, der er lavet for at skabe større sikkerhed ved dykning.
Makkerseparation er når du og din makker bliver adskilt og mister kontakten under vandet. Grund-reglen ved makkerseparation, er at lede under vandet i maksimalt 1 minut og derefter gå sikkert til overfladen, hvor det er nemmere at spotte hinanden.
Makkersystemet indenfor dykning, går i bund og grund ud på at vi aldrig dykker alene, men altid med en makker. Ydermere er der nogle faste procedurer, som både du og din makker skal følge i forbindelse med dykket. 1. Altid udføre makkercheck inden påbegyndelse af dykket. 2. Planlæg jeres dyk inkl. kommunikation og altid dykke efter den lagte plan.3. Aftale og gennemgå Procedurer ved makkerseparation. Såfremt forholdene kræver det, bør en makkerline benyttes. 4. Gennemgang af Nødprocedurer i.h.t. forskrifter.
En manifold er i dykkersammenhænge en dobbetventil, der tillader at trække luft eller gas fra to tanke eller flasker sat sammen i et dobbeltsæt. En isolationsmanifold tillader at man isolere tilstrømning fra en eller begge tanke.
Oprindeligt betegnelsen for et instrument der bruger en kolonne af vædske til at måle tryk, men nu om dage bruges det ofte om ethvert måleinstrument, der måler tryk.
I forbindelse med dykning refereres der til det måleinstrument som viser trykket i en dykkerflaske og dermed mængden af tibageværende gas. Manomenteret kan være integreret i en konsol med flere måleinstrumenter som f.eks. kompas eller dybdemåler.
Med maske menes en rigtig dykkermaske. Altså en maske lavet til brug under vand (og tryk), som med en manchet af silikone eller gummi (helst silikone) der omslutter øjne og næse, giver dykkeren mulighed for, at trykudligne masken og derved undgå maske-squeeze. Der findes et utal af forskellige typer og mærker på markedet.
Master Scuba Diver er er det højeste niveau man kan nå indenfor PADI's uddannelsessystem, med mindre man bliver professionel. Master Scuba Diver titlen kræver at man er certificeret rescue-diver og der udover har fuldført fem speciale-kurser, som f.eks. Nitrox, Wreck diver, Peak Performance Buoyancy, Drift diver, Dry suit diver eller Deep diver.
Medicinsk evakuering, ofte forkortet til medevac eller medivac er den rettidige og effektive flytning og pleje undevejs, som medicinsk personale yder til sårede, der evakueres fra en slagmark, til sårede patienter, der evakueres fra et ulykkessted til modtagelse af medicinske faciliteter eller til patienter på et landhospital, der har behov for akut behandling på et bedre udstyret anlæg ved hjælp af medicinsk udstyrede luftambulancer, især helikoptere.
Dette udtryk dækker også over overførsel af tilskadekomne fra et dykkested eller fra en behandlingsfacilitet til en anden, foretaget af medicinsk personale, såsom fra et lokalt hospital til et traumecenter eller en facilitet der har trykkammer i modsætning til det lokale traumecenter.
Mediastinal emfysem er en alvorlig medicinsk skadestilstand, der defineres som en ansamling af luft i brystkassen i området mellom lungene (mediastinum).
MOD = Maximum Operating Depth. Altså din maksimale dybdegrænse ved dykning.
Anvendes ofte i dykkersammenhænge til at definere dybdegrænsen for en given indåndingsgas.
Monkey diving handler om at skrælle alle uvæsentlige udstyrskomponenter bort – og så tilføje en scooter.
Ideen til monkey diving opstod om bord på liveaboarden MV Tala i 2006. Tala er forsynet med masser af udstyr til teknisk dykning, så overalt er der dobbeltsæt, uv-scootere, stageflasker og alt hvad man ellers har brug for, når Rødehavet skal udforskes. Med alt det udstyr på dykkeplatformen begyndte besætningen sommetider at snuppe en stageflaske og hoppe i vandet, hvis de lige skulle efterse skruen, rengøre båden nedenunder eller hente en tabt genstand op. Snart fandt de ud af, at det var praktisk også at tage en bagplade på. Dels gav den lidt ballast, dels udgjorde den et sted at anbringe stageflasken, så man havde frie hænder. Denne opsætning viste sig at være enormt behagelig og praktisk – teamet oplevede en frihed, de aldrig før havde været i nærheden af. Det næste skridt var logisk – hvorfor ikke tage en uv-scooter med?
Multilevel dykning er dyk hvor man planlægger at tilbringe kortere eller længere dele af dykket på forskellige dybder. Tidligere skulle man anvende specielle dykkertabeller (som the Wheel) eller en multilevel eRDP til at beregne og planlægge multilevel dyk, men i dag lader de fleste deres dykkercomputere udregne detaljerne.
Mætningsgruppe er et begreb som anvendes ved brug af dykkertabeller i forbindelse med planlægning af dyk. På en dykkertabel en en mætningsgruppe en simpliceret måde at betegne hvor stor mætningen af nitrogen er i kroppen før og efter et givent dyk.
N
NAUI = National Association of Underwater Instructors. NAUI er en uddannelsesorganisation indenfor dykning.
NAUI blev stiftet i 1959 af Albert Tillman i Florida. NAUI's motto: "The definition of diving"
Nedstigning er en bevægelse eller transport fra et højere til et lavere beliggende sted. I dykkersammenhænge er det bevægelsen fra overfladen og ned. Modsat Opstigning.
Neopren eller polychloropren er et materiale af syntetisk gummi der er fyldt med luftbobler. Det er fleksibelt og har, på grund af luftboblerne, en god isoleringsevne. Det benyttes til en lang række formål, blandt andet våddragter. Neopren fremstilles ved polymerisering af chloropren.
Neopren er opfundet af den internationale virksomhed DuPont og er egentlig et varemærke fra DuPont.
Nitrogen har atomnummer 7 og betegnelsen N. På dansk kaldes gassen også for kvælstof. Som gasart optræder nitrogenmolekylerne altid parvis to og to. Derfor betegnes nitrogen N2 og er det mest almindelige stof i atmosfæren (~78%).
I forbindelse med dykning giver nitrogen to problemer at håndtere: nitrogennarkose og trykfaldssyge. Begge problemer er knyttet til det forhold, at N2 ikke forbruges i din krop. N2 transporteres rundt i kroppen via blodet og da det ikke forbrændes, mættes det i vævene.
Nitrogennarkose – også kendt som dybderus – er en tilstand, der kan opstå når nervesystemet påvirkes af forskellige faktorer som nitrogenmætning og dykkets dybde. Denne tilstand, der kan opstå, når man indånder nitrogenholdig luft som f.eks. atmosfærisk luft under tryk, påvirker hjernen, så man opnår en form for rus, deraf navnet dybderus. Dette skyldes, at nitrogen ved øget tryk får en anæstetisk effekt. Denne rus kan blandt andet give sig udtryk i hallucinationer. Effekten aftager, når trykket mindskes, som f.eks. ved opstigning. Nitrogennarkose forekommer hyppigst hos dykkere, der dykker dybere end 30 meter, men kan opstå allerede ved lavere dybder.
Nitrogennarkose kan være ekstremt farlig, da den kan få dykkere til at tage stærkt irrationelle beslutninger og det har været medvirkende til en lang række dødsfald blandt dykkere.
Ordet Nitrox er en sammentrækning af nitrogen og oxygen.
Der er mange, der benytter betegnelsen iltberiget luft (enriched air/EaN), for at præcisere, at der er tale om en gasart med mere oxygen end normalt. Nitrox32 har fx 32 procent oxygen i stedet for de 21 procent i atmosfærisk luft.
Nøddekompression kan bedste beskrives som de procedurer man skal følge i tilfælde af at man har overskredet sin ikke-dekompressionsgrænse. PADI foreskriver f.eks. at såfremt man har overskredet grænsen med mindre end 5 minutter, så skal man foretage et 8-minutters nøddekompressionsstop på 5 meters dybde. Dykkeren bør efterfølgende ikke foretage nye dyk de næste 6 timer. Har man der i mod overskredet grænsen med mere end 5 minutter, så skal man foretage et 15-minutters nøddekompressionsstop på på 5 meters dybde og dykkeren bør under ingen omstændigheder dykke igen de efterfølgende 24 timer.
En nødhandlingsplan er en plan for hvad man skal gøre i nødstilfælde. Planen skal naturligvis laves inden dykket og i samarbejde med de andre som man dykker sammen med.
En nødopstigning er en direkte opstigning til overfladen i tilfælde af en nødsituation. Oftest en tom-for-luft-situation. Der er vigtige procedure i forbindelse med en nødopstigning, hvilket også er grunden til at man på de fleste dykker-grund-kurser træner en kontrolleret svømmende nødopstigning, eller CESA (controlled emergency swimming ascent på engelsk).
Begrebet nødudstyr kan dække over mange ting, men for dykkere er det vigtigste nødudstyr nok ren ilt (O2), da det er den primære behandling i flere alvorlige nødsituationer indenfor dykning. Dog skal man også huske på vigtige elementer som redningskrans, pocket-mask og AED, som man måske ikke finder i en almindelig førstehjælpskasse.
O
OC = Open Circuit. Open circuit er en betegnelse for scuba konfigurationer, hvor den brugte luft eller gas lukkes ud af systemet (og i de fleste tilfælde forsvinder som bobler), modsat CC eller closed circuit, hvor den luft man udånder genanvendes ved at rense den for CO2 og derefter tilsætte ren ilt, så den rette balance genoprettes. Disse systemer betegnes normalt som CCR eller Closed Circuit Rebreathers.
Se Alternativ Luftkilde. I dykkersammenhænge er dette det daglige brugte udtryk (eller slang) for den sekundære regulator som dykkere har med sig som sikkerhed eller for at kunne donere luft til en anden dykker under vandet.
En afart af vivipari hvor embryoerne æder hinanden. Den største unge æder de mindre, uudviklede æg.
Opdrift er den opadrettede kraft, der påvirker din position i vandet.
Der er to kræfter, der påvirker dig i vandet: tyngdekraften og din opdrift. Din opdrift er bestemt af din krop, hvilken dragt, BCD og hvor meget bly og andet udstyr du har med dig.
Opdrift bestemmes af Archimedes lov:
"Ethvert objekt, helt eller delvist nedsunken i en væske, bliver påvirket af en opdrift lig vægten af væsken forskudt af objektet" - Archimedes af Syrakus ca. 250 fvt.
I daglig tale blandt dykkere bruges også det engelske ord "buoyancy" i stedet for opdrift.
Opdriftskontrol (buoyancy control på engelsk) kan bedst beskrives som en dykkers evne til at kontrollere hvor han eller hun befinder sig i vandsøjlen og dennes kropsposition (eller trim) i vandet. Opdriftskontrol er en af de vigtigste færdigheder for en dykker at mestre, da det kan påvirke stort set alle former for dykkeraktiviteter, sikkerheden og luftforbruget. Flere uddannelsesorganisationer tilbyder special-kurser netop med opdriftskontrol i centrum.
Opstigning er en bevægelse eller transport fra et lavere til et højere beliggende sted. I dykkersammenhænge er det bevægelsen mod overfladen. Modsat Nedstigning.
Din opstigningshastihed er den hastighed hvormed du bevæger dig mod overfladen og måles oftest i meter pr. minut. For at undgå eller i det mindste minimere risikoen for trykfaldssyge, er der udbredt enighed om at jo langsommere, desto bedre. De forskellige uddannelsesorganisationer har lidt forkellige holdninger til hvor hurtig en opstigning må foretages, men hvis man holder sig under 9 meter pr. minut, så burde man være på den sikre side. De fleste moderne dykkercomputere hjælper ved at advare hvis en for hurtig opstigning foretages, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på specielt én ting. Man skal altid huske på, at den største relative trykforskel er mellem fem meter og overfladen og du skal være speciel omhyggelig med at stige langsomt op på de sidste fem meter.
En overfladebøje er en (ofte oppustelig) bøje, der bliver i overfladen mens du dykker og dermed gør andre både og sejlere opmærksom på at der er dykkere under overfladen. En overfladebøje er normalt i stærke farver og udstyret med et dykkerflag. I nogle tilfælde også med påskriften "DIVER BELOW". Det er altså ikke det samme som en SMB.
Overfladeinterval er betegnelsen for den tid en dykker tilbringer over vandet i mellem to dyk. Overfladeintervallet har afgørende betydning for udvaskning af resterende gas fra kroppen, og er derfor vigtigt for dykkere og deres sikkerhed.
Overfladeovervågning er en del af almindelig overfladeorganisation. Det betyder ganske simpelt at man har nogen til at blive på land (eller båden) og derfra overvåge overfladen mens det planlagte dyk pågår. På den måde øger man sikkerheden og der er altid nogen som fra overfladen kan assistere og hjælpe til i en nødssituation.
En type af reproduktion hos dyr, hvor emryoerne, der udvikler sig inde i æg, bliver i moderens krop indtil de er klar til at klække. Denne metode svarer til vivipari, men embryoerne har ingen navnlestreng og modtager i stedet deres næring fra æggets blommesæk.
OW = Open Water. Bliver oftest brugt i betegnelsen OWD eller Open Water Diver som er den indledende uddannelse og det første certificeringsniveau for de fleste dykkere.
Ilt eller oxygen, som gasarten bør kaldes, er et grundstof med betegnelsen O og atomnummer 8. Stoffet optræder ofte som O2, da oxygenmolekylerne oftest forekommer parvis.
Vi slipper desværre nok aldrig helt af med misforståelsen i den brede offentlighed om dykning og ilt (oxygen). Næsten hver gang dykkere omtales i medierne, hører man f.eks. om deres iltflasker. Når vi reagerer så kraftigt på denne vildfarelse, er det naturligvis fordi vi dykkere udmærket ved, at ilt under større tryk både er giftigt og brandnærende. Og vi ved, at det er atmosfærisk luft eller måske nitrox eller trimix, vi normalt dykker med. Og vi ved, at vi altid forsøger at begrænse mængden af ilt i forhold til dykkedybden.
En oxygen analyzer er et instrument der kan analysere, måle og vise iltindholdet i den luft som blæses igennem den. Instrumentet anvendes af de dykkere som dykker med en anden blanding af indåndingsgas end den atmosfæriske luft (f.eks. nitrox, heliox eller trimix), da det er afgørende for sikkerheden at man kender iltprocenten.
Oxygenforgiftning eller Iltforgiftning kan opstå, når man har indåndet gas/luft hvor iltpartialtrykket er på niveau med eller højere end ca. 1,6 bar.
Inden for dykning skelner man imellem to former for iltforgiftning: lungeforgiftning, også kaldet helkropsforgiftning og centralnervesystemsforgiftning (CNS).
P
P-valve = Pee valve. Tisseventil på dansk. Anvendes i tørdragter på lange, tekniske dyk, hvor det ikke ellers er muligt at lade vandet.
PADI = Professional Association of Diving Instructors. En af de største og mest udbredte uddannelsesorganisationer indenfor rekreationel og teknisk dykning.
PADI blev stiftet i 1966 af John Cronin (1928-2003) og Ralph Erickson (1922-2006) i USA. John Cronin var allerede på daværende tidspunkt instruktør i forbundet NAUI, men ønskede at ændre datidens praksis med at tage ét langt og meget omfattende dykkerkursus for i stedet at dele dykkeruddannelsen op i mindre og mere overskuelige bidder for derved at gøre rekreativ dykning mere tilgængelig.
Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder. Ulig væsker vil gasarter expandere og udfylde det volumen, som står til rådighed for dem.
Pelagisk (fra græsk pelagos, hav) er et ord som bruges til at beskrive planter og dyr som lever i tilknytning til de frie vandmasser i hav og indsøer. Begrebet benyttes også om aktiviteter på åbent hav, for eksempel pelagisk hvalfangst.
Den pelagiske zone er den del af det åbne hav eller oceanerne, som har meget stor vanddybde. Zonen omfatter ikke de kystnære områder eller havbunden. Den pelagiske zone opdeles i et antal underzoner, som afgrænses af deres forskellige, økologiske kendetegn. I store træk hænger det dog sammen med dybden:
Epipelagisk (fra overfladen ned til ca. 200 meters dybde) – det er den oplyste overfladezone, hvor der er lys nok til fotosyntese. Det er hovedsageligt her, at planter og dyr er koncentreret. Det er stedet, hvor man f.eks. finder tun og hajer.
Mesopelagisk (fra 200 meter ned til ca. 1000 meters dybde) – tusmørkezonen. Der når ganske vist en smule lys derned, men det er for svagt til fotosyntese.
Bathypelagisk (fra 1000 meter ned til ca. 4000 meters dybde – herfra taler man om dybhavet) – I den dybde er oceanerne næsten fuldstændigt mørke (når man ser bort fra nogle få, selvlysende organismer). Der er ingen levende planter, og de fleste dyr klarer sig ved at æde af det døde, organiske materiale, som langsomt synker ned mod havbunden, eller ved at jage andre. Kæmpeblæksprutterne lever dernede, og det er der, de store kaskelothvaler jager dem. Fra o. 1800 m
Abyssopelagisk (fra 4000 meter ned til laget umiddelbart over havbunden) – der er intet lys som trænger derned overhovedet, og de fleste organismer er blinde og blege. Navnet kommer af græsk abysssos = "bundløs", fordi man en overgang troede, at oceanerne var bundløse.
Hadopelagisk (det dybe vand i oceangravene) – navnet stammer fra græsk hades, som var den klassiske, græske underverden.
Den epipelagiske og (med en vis begrundelse) den mesopelagiske zone danner tilsammen oceanernes fotiske zone. Alle de øvrige danner oceanernes afotiske zone.
De bathypelagiske, abyssopelagiske og hadopelagiske zoner ligner hinanden meget, og nogle marinebiologer betragter dem som én zone eller samler i hvert fald de to sidste under ét.
Pneumothorax også kaldt punkteret lunge er en akut tilstand. I nogle tilfælde medfører den punkterede lunge, at der samles luft mellem brystvæggen og lungen - imellem de to blade af lungehinden (pleura). Det fører til, at trykket stiger, og det stigende tryk i denne lufthule vil trykke den skadede lunge mere og mere sammen. På fagsproget betegnes denne tilstand som trykpneumothorax, overtrykspneumothorax eller ventilpneumothorax. Den lungeskadede person vil få tiltagende besvær med at trække vejret. Det er en livstruende tilstand som kræver hurtig behandling.
En Pocket Mask er transparent maske, man lægger over næse og mund med en envejsventil, som man kan give kunstigt åndedræt igennem. Masken beskytter både giver og modtager mod bakterier og vira. Ydermere kan en pocket mask gøre det nemmere og mere praktisk at give kunstigt åndedræt i overfladen, og formindske risikoen for, at der kommer vand i luftvejene. De fleste dykkere stifter bekendtskab med en pocket mask på deres rescue-kursus eller i forbindelse med deres EFR eller andet førstehjælpskursus.
En pony flaske (eller Pony Bottle på engelsk) er en en lille ekstra reserve cylinder med tilhørende selvstændig regulator. Flasken medbringes af dykkere som en reserve-flaske, der i nødstilfælde (som en tom-for-luft-situation) tillader dykkeren at lave en normal opstigning i stedet for en kontrolleret svømmende nødopstigning. Det vigtigste ved en pony flaske er, at den udgør en fuldstændig uafhængig og redundant luftkilde for dykkeren. Tilnavnet pony kommer af den lille størrelse som flasken har, ofte kun nogle få liter.
Pooldyk er et dyk foretaget i en swimming pool. Oftest anvendes pooldyk til træning og kurser.
PSI er en enhed der bruges til at måle tryk, for eksempel lufttryk i en dykkerflaske eller et bildæk. PSI angiver trykket i Avoirdupois pound-force pr. engelske kvadrattommer. Måleenheden er i dykkersammenhænge oftest brugt i nord- og syd-amerika. I resten af verden er BAR den mest almindelige måleenhed for tryk i en dykkerflaske.
R
Tætsiddende overdel eller trøje som typisk er vævet helt tæt af polyester eller nylon i kombination med et elastsik materiale som f.eks. spandex. Ordet betyder egentlig udslæt-beskytter og en rashguard beskytter netop mod bl.a. solskoldning og udslæt eller hudafskrabninger ved let berøring af havdyr eller koraller.
En rashguard kan bæres under en våddragt men benyttes også ofte når vejret er for varmt til våddragt.
En RDP tabel er en Recreational Dive Planner, eller på dansk en dykketabel. RDP'en er en dykkertabel udviklet af PADI og bruges derfor indenfor PADIs uddannelsessystem.
Se mere under Dykketabel.
En rebreather er et åndedræts-apparat, der absorberer kuldioxid fra brugerens udåndingsluft for at tillade genindånding (genbrug) af den væsentligt mængde ubrugt oxygen, der i hvert åndedræt. Oxygen tilsættes løbende for at erstatte den mængde, der metaboliseres af brugeren.
Dette adskiller sig fra et åben-kredsløb system, hvor den udåndede gas udledes direkte til omgivelserne.
Rebreather teknologi kan anvendes, hvor gasforsyningen til indånding er begrænset, såsom under vand eller i rummet, hvor miljøet er giftige eller hypoxisk, som i brandbekæmpelse, mineredning og højtliggende operationer, eller hvor indåndingsgassen er specielt beriget eller indeholder dyre komponenter, såsom helium eller anæstesigasser.
I forbindelse med dykning er én af fordelene også, at der udledes ingen eller meget lidt gas til omgivelserne, altså ingen bobler, hvilket forstyrrer dyreliv mindre og ved huledykning forurener miljøet minimalt.
Reef Environmental Education Foundation (REEF) er en international organisation for havbeskyttelse, der implementerer praktiske programmer til at involvere lokale samfund i bevaringsfokuserede aktiviteter. REEF blev grundlagt i 1990 og er baseret i Key Largo, Florida, med eksternt personale i Illinois, Californien og Washington. Dets mission er at beskytte den biologiske mangfoldighed og livet i havet ved aktivt at engagere og inspirere offentligheden gennem videnskab, uddannelse og partnerskaber med det videnskabelige samfund.
REEFs arbejde fokuserer på fire hovedprojekter: Volunteer Fish Survey Project, Grouper Moon Project, Invasive Species Programmet og Explorers Education Program.
En referenceline er en line, ankerkæde eller et reb, der anvendes til at lette op- og nedstigninger i forbindelse med dykning. Med denne har dykkerne et referencepunkt hele vejen ned eller op, modsat fri nedstigning, der foregår frit i vandsøjlen uden referenceline.
En dykkerregulator er en trykregulator, der reducerer trykket af indåndingsgassen til det omgivende tryk og leverer den til dykkeren. Gassen kan være alm. luft eller en af en række specielt blandede indåndingsgasser. I almindelig dykning tilføres fra gassen fra en flaske/cylinder, transporteret af dykkeren (ofte på ryggen). En regulator har en eller flere ventiler i serie (normalt beskrevet som førstetrin og andettrin), der reducerer trykket fra kilden, og bruger nedstrømstrykket som feedback til at kontrollere strømningshastigheden og dermed det leverede tryk, hvilket sænker trykket i hvert trin.
Ved et regulatorsæt menes den efterhånden mest anvendte regulator-konfiguration, med et førstetrin (Yoke eller DIN), en primær regulator (andettrin), en sekundær regulator (sekundært andettrin) kaldet en octopus og et manometer/SPG til at måle trykket. Der kan være afvigelser fra dette, men ovenstående er de basale grundelementer i et regulatorsæt
Rekompression eller rekompressionsterapi er når en dykker med formodet trykfaldssyge sættes tilbage under tryk (enten under vandet eller i et trykkammer), for på den måde at hjælpe kroppen til at afgasse eller helt eliminere den resterende mængde nitrogen som har ophobet sig i vævet eller blodbanerne. I disse situationer er det vigtigt at patienten samtidigt indånder rent ilt (O2), da man af gode grunde ikke ønsker at kroppen skal optage yderligere nitrogen.
Rescue Diver er et certificeringsniveau i PADI's uddannelsessystem.
Man kan påbegynde sin uddannelse som Rescue Diver så snart, at du er certificeret AOW (Advanced Open Water) eller tilsvarende og samtidig har fuldført et anerkendt førstehjælpskursus, som f.eks. EFR. Som Rescue Diver lærer man om sikkerhed, psykologi og fysiologi i forbindelse med dykning, men også en række praktiske teknikker og rednings-procedurer, så man er i stand til at genkende nødsituationer og hjælpe dig selv eller andre (nødstedte) dykkere.
En ræling er den øverste del af siden på en båd eller et skib. Rælingen hjælpe både med at holde vand væk fra dækket men bruges også til at holde gods og personer inde på dækket. Der er typisk lavet huller helt nede ved dækket, der gør det muligt for vand at løber ud igen, således at man ikke fylder dækket op.
S
SAC = Surface Air Consumption. Det er den mængde luft som en given dykker forbruger per minut i overfladen. Da dykkere og deres fysiologi er forskellig, så er dette tal forskelligt fra dykker til dykker, men kan for den enkelte bruges til at beregne luft- eller gas-forbruget inden et dyk. Måles i PSI eller BAR pr. mnut.
SCR = Semi-closed Circuit Rebreather. På dansk en halvlukket rebreather. Dette er en ældre type af rebreather, hvor tilsætningsgassen er nitrox istedet for ren oxygen og tilførslen til loopet er konstant. Der er altså ingen elektronisk kontrol over tilførslen af gas, som i et lukket system (CCR). Overskydende gas må derfor konstant ventileres ud af systemet for at gøre plads til nytilført iltberiget gas. Fordelen med et halvlukket system er, at man kan gå noget dybere uden risiko for oxygenforgiftning og samtidigt er systemet relativt simpelt, så der er færre ting som kan gå galt. De fleste halvlukkede systemer er i dag erstattet af lukkede systemer (Closed Circuit Rebreather).
SCUBA = Self Contained Underwater Breathing Apparatus.
Side-mount er en udstyrskonfiguration, hvor man i stedet for at have sine dykkerflasker på ryggen, bærer en cylinder på hver side af kroppen. Tekniske dykkere anvender ofte mere end en flaske på hver side. Side-mount har flere fordele, da det bl.a. giver en bedre balance, en mere strømlinet profil, let adgang til ventilerne og ofte som minimum den dobbelt mængde gas, da man altid dykker side-mount med mindst to flasker. Teknikken kræver dog specialudstyr i form af en specialiceret BCD og ekstra regulatorsæt, da tankene fungerer som separate luftkilder.
Sigt er nok et af de mest omtalte og debaterede emner blandt dykkere. Når der refereres til sigten, så menes der sigtbarheden under vandet på et givent dyk. Der er mange faktorer der kan påvirke sigten i det område man dykker. Det kan være lys, vejr, strøm- og bundforhold, men også partikler i vandet, som silt, plankton eller andre mikroorganismer.
Et sikkerhedsstop (på engelsk safety stop) er en sikkerhedsprocedure, som anvendes af de fleste, hvis ikke alle rekreationelle dykkerorganisationer, og anbefales efter alle dyk. Et sikkerhedsstop indebærer et stop, der forestages i forbindelse med en opstigning til overfladen, og afvikles i overensstemmelse med den dykketabel, som anvendes til planlægning af dykket. Oftest er dette et stop på 5 meters dybde i 3 minutter, inden man fortsætter mod overfladen. Sikkerhedstoppet har til formål at give kroppen tid til at afgasse mest mulig nitrogen og mindske påvirkningen af trykfaldet der sker på vej op.
Silt er en jordtype med en meget lille kornstørrelse. Materialet er så fint, at det under vand let hvivles op og kan forringe sigtbarheden markant. I værste tilfælde taler man on Silt out eller siltout.
Siltout er betegnelsen for fuldstændig tab af sigt pga. af silt.
SMB står for Surface Marker Bouy og er en bøje der under dykning kan fyldes med luft/gas og dermed sendes op til overfladen for at markere, at man (dykkeren) er på vej op. SMB'en er oftest lang og smal og har en kraftig synlig farve, gerne gul eller orange.
En snorkel er – i sin moderne form – et buet rør af plast/silikone med et tilhørende, fleksibelt mundstykke, som tillader brugeren at trække vejret i vandoverfladen, med hovedet under vand.
Speleologi betyder huleforskning eller udforskning af huler. Som videnskabelig disciplin begyndte speleologi først i 1900-tallet.
I dykkerverden bruges ofte betegnelsen huledykning eller den engelske betegnelse cave diving, som idag har udviklet sig til at være en anerkendt ekstremsport.
SPG = Submersible Pressure Gauge (manometer på dansk).
SPG'en eller manometeret viser det resterende tryk i din dykkerflaske og dermed hvor meget luft du har tilbage.
Normalt vises trykket i bar eller PSI. SPG'en er enten mekanisk og tilkoblet førstetrinnet med en højtryksslange eller er indbygget i din dykkercomputer som modtager et trådløst signal fra en transmitter som er tilkolblet førstetrinnet.
Spring strap er en hælerem til dykkerfinner. En spring strap er lavet med en fjeder og er for de fleste mere komfortabel, gør det nemmere at tage finnerne på og er samtidig mere holdbar. Spring strappens fjeder gør, at man ikke skal justere på hæleremmen, hver gang man tager finnerne af og på.
Springlag er vandlag i søer og hav, der har enten forskellig temperaturer eller forskelligt saltindhold. Der skelnes på denne måde mellem temperaturspringlag (termoklin) og saltspringlag (haloklin). Temperatur- eller- saltforskellen i springlagene gør, at vandlagene får forskellig massefylde og derved har svært ved at blandes. Ofte er det overfladevand og bundvand, der adskilles.
Som dykker kan man ofte mærke springlagene som temperaturskift og i nogle tilfælde fremstår det visuelt, som en uklar skillevæg mellem to lag.
Squeeze er den ubehagelige følelse, der opstår, når kroppens naturlige hulrum ikke kan opnå samme tryk som omgivelserne. Den mest normale type squeeze blandt dykkere er i ørene og i bihulen, men også i tænderne kan squeeze opleves. Squeeze kan også opstå i masken eller i tørdragten.
Squeeze kan føre til skader, kaldet squeezelæsioner, bl.a. blodudtrædninger, blodnæse og sprængning af trommehinde.
Squeeze undgås ved jævnligt at trykudligne.
SSI er (Scuba schools International) er en uddannelsesorganisation, der i mere end 45 år har leveret uddannelse, dykkecertificering og uddannelsesressourcer til dykkere, dykkeinstruktører, dykkecentre og resorts over hele verden. Siden starten i 1970 har SSI udviklet sig til at blive en af de allermest udbredte og anerkendte skoler.
Begrebet stammer fra tidlige tekniske huledyk, hvor man havde brug for ekstra flasker udover det primære gasforråd, som befandt sig på ryggen i dobbeltsæt. Dekompressionsgasser og sikkerhedsflasker kunne anbringes i stageflasker på forskellige etaper i hulen (stage betyder denne sammenhæng etape eller stadie). Stageflasker bæres i D-ringe på skulderen og hoften, og de hænger generelt lidt længere væk fra dykkeren. De er beregnet til at kunne blive samlet op eller anbragt i hulen (de bliver staged). Men begrebet stageflaske er gledet ind i dagligt sprogbrug og betegner efterhånden enhver flaske, der bæres i siden – hvis der vel at mærke allerede er flasker på ryggen.
Et strømdyk er et dyk hvor man planlægger og dykker i overensstemmelse med den strøm som er på stedet man dykker. Det bør tage hensyn til strømmens styrke, de geografiske og batymetriske forhold, dykkernes erfaring, samt adgang til og fra dive sitet. Er strømmen stærk vælger man f.eks. ofte at starte dykket opstrøms og og så lade strømmen føre en tilbage til slutpunktet. Dykker man fra en båd som kan følge dykkerne, så vælger man muligvis at dykke med strømmen, og lade båden samle dykkerne op efter dykket. Dykker man i en ekstrem strøm, så kan det være nødvendigt for dykkerne at holde sig fast i et fikspunkt eller med en reef hook, der i bund og grund er et lille personligt anker.
Da der er mange faktorer som spiller ind under et strømdyk – og en vis risiko involveret, tilbyder flere uddannelsesorganisationer specialkurser i strømdykning.
At ligge for svaj, vil sige at et båd er opankret i bådens ene stævn. Udtrykket kommer af, at båden dermed ligger og svajer frem og tilbage i strøm og vind.
Et søgemønster er en systematisk rute eller eftersøgningsmetode, som man følger når man skal afsøge eller navigere et specifikt område. Der er flere typer af søgemønstre, som Cirkelsøgning eller U-søgning.
T
Med tank menes i dykkersammenhænge en cylinder eller dykkerflaske der kan anvendes til luft eller anden gas.
TDI = Technical Diving International. TDI er en uddannelsesorganisation, der overvejende specialiserer sig i teknisk dykning. De har dog også kurser indenfor fridykniing og rekreativ dykning sammen med deres søsterorganisation SDI.
TecRec er PADI's tekniske kurser.
Når du vil dykke udover de almindelige rekreative grænser kræver det et teknisk kursus. Du kan tage sådanne kurser hos f.eks. et TecRec certificeret PADI dykkercenter.
Teknisk dykning er dykning under forhold, der kræver mere træning og andet udstyr end normal rekreativ dykning. Almindelig rekreativ dykning er begrænset til 30-40 meter og man holder sig inden for ikke-dekompresionsgrænserne.
Teknisk dykning er dykning med "tag over hovedet". Det kan enten være, fordi man er inde i vrag, under is eller i huler, eller fordi man har obligatoriske dekompressionsstop på vej til overfladem. Det er også at betragte som teknisk dykning, hvis der medbringes flere forskellige gasser eller hvis der anvendes hellukkede rebreathere.
"Tag over hovedet" forhindrer den grundlæggende problemløsningsmodel hos fritidsdykkere: afbryd dykket og gå til overfladen. Dette er ikke en option for tek-dykkeren, der derfor må angribe dykningen med en helt anden disciplin, pålideligt udstyr, solide rutiner og godt team-work.
Tidevand er den regelmæssige sænkning og stigning af havets overflade, som skyldes jordens rotation i månens og solens tyngdefelter.
Stigende tidevand betegnes "flod" (højvande) og faldende tidevand betegnes "ebbe" (lavvande).
Tidevandet spiller en stor rolle for dykkere, da tidevandet kan påvirke strømretning og -styrke.
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos = "Sted" og graphein = "beskrive". Ordet betyder altså: stedbeskrivelse.
Topografien beskæftiger sig med beskrivelse og opmåling af områder og landskaber, hvilket udføres af landmålere. Resultatet af deres arbejde udmøntes i landkort.
Med total bundtid menes det samlede tid en dykker tilbringer under vandet på et givent dyk, inklusiv alle stop på vej mod overfladen.
Travel gas eller på dansk Rejsegas. Betegnelsen bruges om den indåndingsgas der anvendes under nedstigningen såfremt at bundgassen ikke er egnet.
Trilaminat er et komposit materiale bestående af tre lag, der ofte anvendes i tørdragter.
Når man indenfor dykning snakker om trim eller "at være i trim", så betyder det en velafvejet og velbalanceret kropsposition i vandet. Normalt er ideel trim, at ligge vandret i vandet, med armene foran kroppen og benene bøjet 90 grader vinkelret ved knæene, som man kan se på billedet. For flere uddannelsesorganisationer (specielt af teknisk karakter) som f.eks. GUE er dette standard posituren for dykkere i vandet.
Trimix er en indåndingsgas bestående af oxygen, helium og nitrogen. Den bruges oftest i erhvervsdykning og i avanceret fritidsdykning. Trimix anvendes i den dybe del af dykket.
Trimix benyttes til dykning hvor dybden er så stor at man med atmosfærisk luft ville få problemer med nitrogennarkose og iltforgiftning, typisk dybere end ca. 35 meter. Da man ved dykning med heliumbaserede gasser skal igennem en lang dekompression, anvendes der næsten altid nitrox og (eller) ilt til at forkorte dekompressionen.
Trykfaldssyge kaldes også Dykkersyge (på engelsk decompression sickness eller DCS) og er en af to typer skader, man kan få under eller efter dykning. Den anden type skade hedder trykskade (barotraume).
Årsagen til skaderne er, at det tryk, som omgiver kroppen, ændrer sig under vand. Indåndingsluften fra både naturlig luft og dykkerflasker indeholder nitrogen (kvælstof). Når dykkere indånder nitrogen under højt tryk ved dybe dyk, optager kroppen store mængder af denne luftart. Ved opstigningen tager det lang tid at frigive nitrogenet fra kroppen via lungerne. Hvis dykkeren stiger for hurtigt op, kan der dannes bobler af nitrogen i blodet, muskler, led, hud, lunger, rygmarv, hjerne og andre organer. Det giver det, man kalder dykkersyge.
Behandlingen af dykkersyge kommer an på, hvor alvorligt ramt dykkeren er.
Bevidstløse personer skal modtage almindelig førstehjælpsbehandling. Det vil sige, at man lægger personen i sideleje, sørger for frie luftveje, eventuelt giver mund-til-mund-metode og hjertemassage. Sørg for at tørre den tilskadekomne for at undgå nedkøling. Hvis muligt gives behandling med 100% ilt.
Ved alvorlig dykkersyge er det nødvendigt med trykkammerbehandling (hyperbar iltbehandling). Personen placeres i et kammer, hvor man øger trykket, så det svarer til dykning i ca. 18 meters dybde. Herefter mindsker man langsomt trykket, så det svarer til en langsom opstigning.
– eller trykluftkammer.
Et trykkammer er en lukket beholder, hvor en eller flere personer kan sættes under tryk, der er større end det atmosfæriske tryk. Dette bruges blandt andet til behandling af dykkere, der har fået trykfaldssyge, luftemboli eller andre trykrelaterede lidelser. Trykkamre bruges også til anden form for hyperbar medicin.
På billedet:
1. Ydre øre
2. Øregang
3. Trommehinde
4. Øreknogler
5. Buegangene
6. Det ovale vindue
7. Det runde vindue
8. Sneglen
9. Det eustakiske rør
10. Hørenerven
Trykudligning arbejder alle dykkere med for at undgå skader. Ofte er det trykudligning i øret dykkeren arbejder med og der findes flere forskellige metoder.
Trykket opstår når dykkeren stiger ned i dybere vande og det omgivne tryk stiger ifht de naturlige hulrum i kroppen. For at undgå smerte og skade er udligning af trykket nødvendig.
Trykudligningsteknikker
Passiv: Kræver ingen anstrengelse, men kan som regel kun udføres af erfarne dykkere.
Valsalva: Øg trykket bagerst i svælget ved at holde for næsen og ånde ud mod det lukkede svælg.
Toynbee: Synkebevægelser med næse og mund lukket. god ved opstigning!
Lowry: Valsalva plus Toynbee. Hold næsen lukket, mens du forsigtigt prøver at puste luft ud gennem næsen og laver en synkebevægelse samtidig.
Edmonds: Skyd underkæben fremad i kombination med Valsalva. Kan kombineres ved at vrikke med underkæben fra side til side.
Aternativt: Synkebevægelse og vrikkende underkæbe.
En tørdragt er en dragt, som benyttes til dykning, havkajak, windsurfing og som overlevelses dragt for søfolk. Den mest almindelige type tørdragt lukker - modsat en våddragt - helt tæt, så kroppen ikke bliver våd. Dette kombineret med en isolerende inderdragt gør, at man kan opholde sig længe i koldt vand uden at blive underafkølet. Tørdragter laves i flere forskellige materialer som f.eks. neopren eller trilaminat. Det kan være en udfordring for begyndere at dykke i tørdragt, og derfor tilbyder de fleste uddannelsesorganisationer også specialkurser i brug af tørdragt.
U
U-søgning er en eftersøgningsmetoder, der tager udgangspunkt i et søgemønster der minder om et "U". Metoden er effektiv ved søgning over større områder og gerne med flere eftersøgningshold, der tager udgangspunkt i det samme startsted f.eks det sidste sted den person man søger efter er set.
U-søgningen foregår ved at svømme en lang strækning lige ud. Derefter drejer man 90 grader (f.eks venstre) og svømmer en kort strækning for igen at dreje 90 grader (igen venstre) og svømme en lang strækning lige ud (modsat retning, men parrallelt af første lige strækning). Næste retning bliver så 90 grader (denne gang højre) en kort strækning for igen at dreje 90 grader (fortsat højre) og svømme en lang strækning. På denne måde bliver mønsteret en lang sammensat række af U-mønstre.
Når vi i dykkerverden taler om udligning, taler vi om trykudligning.
Understrøm, er en havstrøm, som går under overfladen og har sin max. hastighed i dybere vandlag, ofte nær bunden. Understrøm kan have modsat retning af overfladestrømmen og kan opstå både på lavt vand ved f.eks strande og på dybere vande, hvis de rette forhold er tilstede, f.eks i fjorde ved skift mellem flod og ebbe.
Bl.a. pålandsvind, højvande og lavvande kan skabe understrømme.
Det er vigtigt, at være opmærksom på om der er kraftig understrøm, der hvor du dykker.
En undervandstavle minder lidt om wetnotes eller skriveplader. Instruktører og divemasters har ofte en undervandstavle med på kursus, hvor dykkets formål og opgaver står beskrevet på.
Nogle guider har lavet undervandstavler med det maritime liv, man kan se i lokalområdet og kan på den måde bedre forklare hvilke fisk, dyr og planter man møder undervejs på et dyk.
UTD = Unified Team Diving.
UTD er både en dykkerorganisation, der udsteder dykkercertifikater og en producent af dykkerudstyr. UTD blev stiftet af Andrew Georgitsis and Jeff Seckendorf i USA i 2009 og tager udgangspunkt i DIR principperne.
V
Der findes forskellige ventil standarder. Som dykker er der typisk tale om to slags ventiler. Den ene slags er ventilen, der sidder på dykkerflasken og den anden er ventilen/metoden, som forbinder dykkerflasken og førstetrinnet.
Ventilen, der sidder på dykkerflasken er typisk enten godkendt til 232 bar eller 300 bar og findes i forskellige typer, f.eks k-ventil, j-ventil, h-ventil. Ventilerne kan fås både højrevendt og venstrevendt og kan også fås med mulighed for udvidelse (til f.eks et dobbeltsæt) kaldet modular eller expandable.
Den anden slags ventil eller rettere metode, er den hvorpå førstetrinnet tilkobles dykkerflaskens ventil. Her bruges primært to standarder: yoke og DIN, hvor DIN er den mest udbredte i Europa og yoke er mest udbredt i USA.
Udover ovenstående ventiler findes en række andre typer af ventiler, f.eks udluftningsventilen, som bruges både i BCD'er og tørdragter.
Du har sikkert opdaget, at du hurtigere kan hælde væske ud af en flaske, hvis du slynger væsken rundt i flasken. Denne effekt, som først blev beskrevet af den italienske fysiker Giovanni Battista Venturi (1746–1822), gælder også for gasarter og kan udnyttes af regulatorproducenter til at optimere luftstrømmen i andettrinnet.
En vinge eller vinge-vest er en type af BCD eller Buoyancy Control Device, hvor opdrift-blæren helt eller hovedsageligt er placeret på ryggen. Det giver nogle fordele i forbindelse med strømligning af profil og bevægelsesfrihed, der gør konfigurationen meget populær blandt tekniske dykkere og huledykkere, men efterhånden som der kommer flere modeller på markedet oplever vinge-veste også stigende popularitet blandt rekreative dykkere.
Betyder "føde levende unger" fra latinske vivus ("levende") og parere ("at få").
Volumen er betegnelsen for rumfanget af f.eks en beholder eller et givent stof. I dykkerverden bruger man f.eks. volumen af dykkerflasken og trykket i flasken til at beregne hvor meget gas man har med sig, det er ikke nok, at kende trykket, selvom det ofte er det man lære at forholde sig til på et dykkerkursus.
De fleste dykkerflasker har et volumen på 3-18 liter.
Boyle's lov fortæller os hvordan vi kan beregne volumen af en gas.
Nogle dykkere vil gerne vide, hvor stor volumen gas de indånder i minuttet. Det kaldes Respiratory Minute Volume (RMV).
Vragdykning er dykning, hvor dykkeren går på opdagelse i og omkring vrag. De fleste vrag er gamle skibe, der er sunket. Men også sunkne flyvemaskiner kan betegnes som vrag.
I dag bliver der flere steder med vilje sænket skibe, fly og andre transportmidler, som har udtjent deres "værnepligt". På denne måde skabes et kunstigt rev og en ny dykkerattraktion. Det mest kendte eksempel på dette i Danmark er Ærøsund færgen i det sydfynske øhav.
Vægdykning er dykning langs en klippevæg eller revvæg.
Når man taler om vægdykning, tænker man ofte, at bunden er dybere end udstyret kan håndtere eller end dykkeren er certificeret til.
Vægtfordelingen fortæller noget om det vægtsystem du anvender og hvordan dit bly er fordelt på kroppen. Nogle kan nøjes med at benytte et blybælte, mens andre ønsker en bedre fordeling og anvender blyvest. Flere tørdragtsdykkere bruger f.eks ankelbly, for at fordele vægten mere over kroppen og samtidig undgå, at få for meget luft i fødderne.
Hvis du skifter fra en type flaske til en anden, kan det påvirke vægtfordelingen. Hvis man ligger meget skævt i vandet, kan det ofte skyldes en forkert vægtfordeling. Vægtfordelingen har på den måde stor indflydelse på dit trim.
Vægtsystemer, bruges til at justere opdriften og er nødvendig for de fleste dykkere. Der findes en lang række forskellige vægtsystemer, som stort set alle benytter bly som ballast.
Det mest kendte blandt dykkere er nok blybæltet, men også det integrerede vægtsystem i BCD'er er meget brugt. Herudover findes f.eks. ankelbly, flaskebly, V-bly (til dobbeltsæt), backpack vægtsystem og harness vægtsystem.
En våddragt er primært lavet for at hjælpe med at holde dig varm, men samtidig har den opdrift og hjælper dermed til at holde dig flydende. Våddragten er typisk lavet i neopren eller et andet isolerende materiale. Neoprenmaterialet indeholder små luftbobler, der isolerer mod det omkringliggende vand. Samtidig mindsker den stramtsiddende dragt vandgennemstrømningen og det vand der kommer imellem dragten og din krop varmes op af din kropstemperatur og ligger som et stillestående vandlag, der igen beskytter mod det koldere omkringliggende vand.
Våddragter isolerer forskelligt efter materialets tykkelse. I tropiske vande med høje temperaturer kan en shorty i et 3mm tykt materiale være nok til at holde varmen, men når man dykker i kolde vande som vi har i Danmark er det normalt at bruge en dragttykkelse på 7mm og gerne med en shorty og hætte udover.
Der findes også såkaldte semitørdragter, der i virkeligheden er en våddragt med manchetter ved hænder, fødder og evt. hals, hvilket gør at vandgennemstrømningen i dragten bliver absolut minimal og man derved lettere bevarer det varme stillestående vand i dragten.
Alternativt til våddragter findes tørdragter.
W
Webbing er et fladt, stærkt fabriksvævet bånd, som bruges til harnes.
Webbing fås i forskellige størrelser og farver, men 50mm sort er blevet standard i dykkerverden.
Wetnotes er den engelske og nok også den mest brugte betegnelse for det vi på dansk kalder en skriveplade.
Wetnotes er ofte en lille plastik plade, man kan skrive på under vandet. Man kan skrive med blyant og viske ud igen med viskelæder.
Wetnotes kan være en lille plade, der sættes på armen eller være udformet som en slags notesbog med flere sider i.
Wetnotes bruges til at skrive ting ned der skal huskes undervejs på et dyk eller når du kommer op igen, eller til at kommunikere med din makker under dykket.
Y
Yoke- eller bøjlekobling kaldes også for international eller A-clamp. Den er den mest udbredte og er et velprøvet system, der har været anvendt i mange år. Bøjlekoblingen holder førstetrinnet fast på ventilen ved at spænding af en skrue. Men dels er O-ringen lidt udsat, og dels fylder bøjlen og skruen uforholdsmæssigt meget udvendigt. Selvom det er i småtingsafdelingen, giver den mere vandmodstand og der er mere, der kan hænge fast.
Ø
De fleste dykkere har oplevet problemer med ørene. Oftest handler det om vanskeligheder med at trykudligne.
Når trykket øges mens vi dykker, er trykket i øregangen og i svælget stort set det samme, mens trykket inde i mellemøret er lavere. Hvis trykforskellen ikke udlignes, mærker vi en smerte i det øjeblik trommehinden strækkes. Hvis der fortsat ikke bliver trykudlignet, kan det begynde at bløde fra trommehinden og trommehinden kan i yderste konsekvens sprænges.
Å
Ålegræs hedder på latinsk Zostera marina og kaldes også for almindelig bændeltang.
Ålegræs vokser langs kysterne oftest på sandede eller mudrede bunde. Ålegræs vokser normalt på dybder ned til 5 meter.