DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Ny behandling giver håb for Great Barrier Reef

Med en succesfuld test af en form for "fertilitetsbehandling for koraller" er der måske håb for det hårdt prøvede rev

Det er næppe nogen nyhed at Great Barrier Reef ud for Australiens nordøstlige kyst ikke har det godt. Flere års koralblegning forårsaget af stigende havtemperaturer samt forurening fra især landbruget i Australiens landbrug har forårsaget omfattende koralblegning, og mere end halvdelen af revets koraller døde alene i årene 2016 og 2017.

Men nu er der måske et lille håb. Et forsøg under ledelse af Peter Harrison fra Australiens Southern Cross University har med hjælp af en form for fertilitetsbehandling til korallerne "betragteligt forøget" (Peter Harrisons egne ord) antallet af små koraller i et område, hvor der blev sat koral-larver for 18 måneder siden. Projektet er en del af en række projekter, der er sponsoreret af den pulje på 500 millioner australske dollars, cirka 2,37 milliarder danske kroner, som den australske regering har sat af til at prøve at finde en løsning på Great Barrier Reefs problemer.

Forsøget var i relativt lille skala, og blev foretaget på rev omkring One Tree Island og Heron Island, men forsker-teamet vil nu prøve at skalere det op, så det prøves på et større område. Ved at hjælpe naturen på vej, og sprede koral-larver ved menneskehånd, i stedet for at satse på de naturlige processer, sikres det tisyneladende at flere ny koraller skyder op i et område.

"Virkeligheden er, at vi ved at det globale politiske system er støtter ikke øjeblikkelige ænderinger i CO2-udledninger, så vi står overfor stigende stress på vores økosystemer, og vi kan ikke længere tillade os ikke at gøre noget," siger Harrison.

Der er dog også kritiske røster, som mener at fokus, og ikke mindst de økonomiske midler, til en vis grad spildes på symptombehandling med et forsøg som dette, i stedet for at fokusere på at løse de underliggende problemer, nemlig klimaforandringerne og forurening i verdenshavene.

Blegede koraller på Great Barrier Reef. Foto: Wikimedia
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Tvær-kategorisering: 

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Tvær-kategorisering: 

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Tvær-kategorisering: 

Verdens ældste dykker får sin egen dokumentar

Ray Woolley dykkede første gang i 1960, og er stadig aktiv

Briten Ray Woolley, verdens ældste dykker, får nu snart sin egen dokumentarfilm, som indtil videre har titlen “Life Begins at 90”.

Ray Woolley er født i England i 1923.  Han blev optaget i Guinness Rekordbog den 28. august 2017, på sin 94-års-fødselsdag, hvor han dykkede på vraget Zenobia i Larnaca Bay på Cypern, hvor han også bor. Ved samme lejlighed nåede han sit mål om at dykke 39 gange i sit 93. år, et mål han udtrykte med “39 @ 93”.

Ray Woolley var soldat i 2. Verdenskrig, hvor han var i specialstyrken SBS Special Force 281 under Royal Navy, der senere udviklede sig til Special Boat Service (SBS), den vandbårne pendant til det mere berømte SAS, og den styrke som de danske frømandssoldater i høj grad er modelleret efter.

Han dykkede første gang helt tilbage i 1960, hvor dykning stadig var en meget ny og eksotisk sport, men hvor British Sub-Aqua Club, BSAC, allerede var godt i gang.

Se Ray Woolley’s profil på Guinness World Records hjemmeside i linket nedenfor.

Ray Woolley på sit rekord-dyk
Ray Woolley dykker på vraget Zenobia i Larnaca Bay på Cypern. Foto: SWNS
Tvær-kategorisering: 

Verdens ældste dykker får sin egen dokumentar

Ray Woolley dykkede første gang i 1960, og er stadig aktiv

Briten Ray Woolley, verdens ældste dykker, får nu snart sin egen dokumentarfilm, som indtil videre har titlen “Life Begins at 90”.

Ray Woolley er født i England i 1923.  Han blev optaget i Guinness Rekordbog den 28. august 2017, på sin 94-års-fødselsdag, hvor han dykkede på vraget Zenobia i Larnaca Bay på Cypern, hvor han også bor. Ved samme lejlighed nåede han sit mål om at dykke 39 gange i sit 93. år, et mål han udtrykte med “39 @ 93”.

Ray Woolley var soldat i 2. Verdenskrig, hvor han var i specialstyrken SBS Special Force 281 under Royal Navy, der senere udviklede sig til Special Boat Service (SBS), den vandbårne pendant til det mere berømte SAS, og den styrke som de danske frømandssoldater i høj grad er modelleret efter.

Han dykkede første gang helt tilbage i 1960, hvor dykning stadig var en meget ny og eksotisk sport, men hvor British Sub-Aqua Club, BSAC, allerede var godt i gang.

Se Ray Woolley’s profil på Guinness World Records hjemmeside i linket nedenfor.

Ray Woolley på sit rekord-dyk
Ray Woolley dykker på vraget Zenobia i Larnaca Bay på Cypern. Foto: SWNS
Tvær-kategorisering: 

Plastik fundet i dybhavsgravene

Selv havets dybeste steder er ikke fri for affald

De fleste har hørt om problemerne med affald, og især plastikaffald, i havene. Og det ernærliggende at tænke at problemerne er størst ved kysterne, hvor der er flest mennesker.

Men selvom der afgjort er meget affald i havene nær tæt befolkede områder, så finder affaldet også vej længere til havs. De berømte skraldeøer er et godt eksempel på det. Og nu viser nye fund, at end ikke havets dybeste steder er sikre fra affald.

Et japansk studie fra det nationale institut for marinbiologi, JAMSTEC, har fotograferet og katalogiseret over 3000 stykker affald i verdens dybhavsgrave, heriblandt Japanergraven og Marianergraven, på 10.554 meter og 10.994 meter henholdsvis.

På bunden af Marianergraven, det dybeste sted på kloden, blev der fundet en plastikpose. Og generelt er plastikaffald i overtal blandt fundene, med fund af plastikemballage, -poser og -flasker. Hernæst kommer metalgenstande, gummi, glas og tømmer.

Fundene viser med al ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er verdens lande har en god og grundig affaldshåndteringspolitik, for problemer med affald i havet forbliver på ingen måde lokale, og påvirker både mennesker og dyr både i alle have og, som vi ser her, på alle dybder.

Plastikpose der flyder i havet
Tvær-kategorisering: 

Plastik fundet i dybhavsgravene

Selv havets dybeste steder er ikke fri for affald

De fleste har hørt om problemerne med affald, og især plastikaffald, i havene. Og det ernærliggende at tænke at problemerne er størst ved kysterne, hvor der er flest mennesker.

Men selvom der afgjort er meget affald i havene nær tæt befolkede områder, så finder affaldet også vej længere til havs. De berømte skraldeøer er et godt eksempel på det. Og nu viser nye fund, at end ikke havets dybeste steder er sikre fra affald.

Et japansk studie fra det nationale institut for marinbiologi, JAMSTEC, har fotograferet og katalogiseret over 3000 stykker affald i verdens dybhavsgrave, heriblandt Japanergraven og Marianergraven, på 10.554 meter og 10.994 meter henholdsvis.

På bunden af Marianergraven, det dybeste sted på kloden, blev der fundet en plastikpose. Og generelt er plastikaffald i overtal blandt fundene, med fund af plastikemballage, -poser og -flasker. Hernæst kommer metalgenstande, gummi, glas og tømmer.

Fundene viser med al ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er verdens lande har en god og grundig affaldshåndteringspolitik, for problemer med affald i havet forbliver på ingen måde lokale, og påvirker både mennesker og dyr både i alle have og, som vi ser her, på alle dybder.

Plastikpose der flyder i havet
Tvær-kategorisering: 

Hawaii forbyder solcreme der skader koraller

Den amerikanske stat er det første sted i verden der tager dette skridt

Solcreme er en god ting. Det beskytter os mod forbrændinger og visse former for hudkræft. Men desværre er det ikke alle solcremer, der er gode for koraller.

Problemet er især stofferne oxybenzone og oxtinoxat. De lægger sig som en film over korallerne, og kvæler dem langsomt. Et studie lavet i 2015 af Haereticus Environmental Laboratory konkluderede at mere end 186 kg solcreme lejrede sig alene på koralrevene ved Hanauma Bay på øen Oahu om året. Solcremen bliver vasket af de mere end 2600 gæster, der kommer til stranden for at snorkle og svømme hver dag.

For at komme det til livs, har Hawaiis regering 3. maj i år vedtaget lovgining der forbyder salg og distribution af solcremer, der indeholder de to ingredienser. Lovgivningen træder i kraft i 2021, men allerede nu opfordres butikker og turister til at undgå de problematiske ingredienser.

Problemet er unikt for Hawaii. Det skønnes at mere end 14000 tons solcreme havner i havet i hvert år, og det samme studie fandt også næste 3 tons solcreme alene på stranden Trunk Bay på St. Johns i Carribien. Men Hawaii er det første sted, der forbyder problematisk solcremer, en beslutning, især amerikanske producenter af solcremer har kæmpet imod. Det forventes at mere end 1400 amerikansk producerede solcremer bliver omfattet af forbuddet.

Hvis du skal til Hawaii, eller hvis du bare i det hele taget gerne vil sikre dig at din solcreme er sikker for verdens koralrev, skal du især undgå stofferne nævnt ovenfor (som er dem, der er eksplicit forbudt på Hawaii), og derudover også stofferne octixonat og 4-Methylbenzylidine kamfer.

Solcreme på spray
Tvær-kategorisering: 

Hawaii forbyder solcreme der skader koraller

Den amerikanske stat er det første sted i verden der tager dette skridt

Solcreme er en god ting. Det beskytter os mod forbrændinger og visse former for hudkræft. Men desværre er det ikke alle solcremer, der er gode for koraller.

Problemet er især stofferne oxybenzone og oxtinoxat. De lægger sig som en film over korallerne, og kvæler dem langsomt. Et studie lavet i 2015 af Haereticus Environmental Laboratory konkluderede at mere end 186 kg solcreme lejrede sig alene på koralrevene ved Hanauma Bay på øen Oahu om året. Solcremen bliver vasket af de mere end 2600 gæster, der kommer til stranden for at snorkle og svømme hver dag.

For at komme det til livs, har Hawaiis regering 3. maj i år vedtaget lovgining der forbyder salg og distribution af solcremer, der indeholder de to ingredienser. Lovgivningen træder i kraft i 2021, men allerede nu opfordres butikker og turister til at undgå de problematiske ingredienser.

Problemet er unikt for Hawaii. Det skønnes at mere end 14000 tons solcreme havner i havet i hvert år, og det samme studie fandt også næste 3 tons solcreme alene på stranden Trunk Bay på St. Johns i Carribien. Men Hawaii er det første sted, der forbyder problematisk solcremer, en beslutning, især amerikanske producenter af solcremer har kæmpet imod. Det forventes at mere end 1400 amerikansk producerede solcremer bliver omfattet af forbuddet.

Hvis du skal til Hawaii, eller hvis du bare i det hele taget gerne vil sikre dig at din solcreme er sikker for verdens koralrev, skal du især undgå stofferne nævnt ovenfor (som er dem, der er eksplicit forbudt på Hawaii), og derudover også stofferne octixonat og 4-Methylbenzylidine kamfer.

Solcreme på spray
Tvær-kategorisering: 

Hawaii forbyder solcreme der skader koraller

Den amerikanske stat er det første sted i verden der tager dette skridt

Solcreme er en god ting. Det beskytter os mod forbrændinger og visse former for hudkræft. Men desværre er det ikke alle solcremer, der er gode for koraller.

Problemet er især stofferne oxybenzone og oxtinoxat. De lægger sig som en film over korallerne, og kvæler dem langsomt. Et studie lavet i 2015 af Haereticus Environmental Laboratory konkluderede at mere end 186 kg solcreme lejrede sig alene på koralrevene ved Hanauma Bay på øen Oahu om året. Solcremen bliver vasket af de mere end 2600 gæster, der kommer til stranden for at snorkle og svømme hver dag.

For at komme det til livs, har Hawaiis regering 3. maj i år vedtaget lovgining der forbyder salg og distribution af solcremer, der indeholder de to ingredienser. Lovgivningen træder i kraft i 2021, men allerede nu opfordres butikker og turister til at undgå de problematiske ingredienser.

Problemet er unikt for Hawaii. Det skønnes at mere end 14000 tons solcreme havner i havet i hvert år, og det samme studie fandt også næste 3 tons solcreme alene på stranden Trunk Bay på St. Johns i Carribien. Men Hawaii er det første sted, der forbyder problematisk solcremer, en beslutning, især amerikanske producenter af solcremer har kæmpet imod. Det forventes at mere end 1400 amerikansk producerede solcremer bliver omfattet af forbuddet.

Hvis du skal til Hawaii, eller hvis du bare i det hele taget gerne vil sikre dig at din solcreme er sikker for verdens koralrev, skal du især undgå stofferne nævnt ovenfor (som er dem, der er eksplicit forbudt på Hawaii), og derudover også stofferne octixonat og 4-Methylbenzylidine kamfer.

Solcreme på spray
Tvær-kategorisering: 

Hawaii forbyder solcreme der skader koraller

Den amerikanske stat er det første sted i verden der tager dette skridt

Solcreme er en god ting. Det beskytter os mod forbrændinger og visse former for hudkræft. Men desværre er det ikke alle solcremer, der er gode for koraller.

Problemet er især stofferne oxybenzone og oxtinoxat. De lægger sig som en film over korallerne, og kvæler dem langsomt. Et studie lavet i 2015 af Haereticus Environmental Laboratory konkluderede at mere end 186 kg solcreme lejrede sig alene på koralrevene ved Hanauma Bay på øen Oahu om året. Solcremen bliver vasket af de mere end 2600 gæster, der kommer til stranden for at snorkle og svømme hver dag.

For at komme det til livs, har Hawaiis regering 3. maj i år vedtaget lovgining der forbyder salg og distribution af solcremer, der indeholder de to ingredienser. Lovgivningen træder i kraft i 2021, men allerede nu opfordres butikker og turister til at undgå de problematiske ingredienser.

Problemet er unikt for Hawaii. Det skønnes at mere end 14000 tons solcreme havner i havet i hvert år, og det samme studie fandt også næste 3 tons solcreme alene på stranden Trunk Bay på St. Johns i Carribien. Men Hawaii er det første sted, der forbyder problematisk solcremer, en beslutning, især amerikanske producenter af solcremer har kæmpet imod. Det forventes at mere end 1400 amerikansk producerede solcremer bliver omfattet af forbuddet.

Hvis du skal til Hawaii, eller hvis du bare i det hele taget gerne vil sikre dig at din solcreme er sikker for verdens koralrev, skal du især undgå stofferne nævnt ovenfor (som er dem, der er eksplicit forbudt på Hawaii), og derudover også stofferne octixonat og 4-Methylbenzylidine kamfer.

Solcreme på spray
Tvær-kategorisering: 

Sider

Abonnér på Front page feed Abonnér på