DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Emperor åbner resort på Maldiverne

Emperor Maldives har åbnet sin første resort på Maldiverne ved Reveries Diving Village, der ligger på øen Gan i Laamuatollen. Her kan gæsterne kombinere fantastisk kanaldykning med unikke oplevelser på en af de smukke øer.

Perfekt beliggende på vestkysten af ​​den lokalt beboede ø Gan i Laamu Atoll, har Reveries alle faciliteter med mulighed for at opleve de "virkelige Maldiverne".

Med sin egen private "bikini-strand" foran hotellet, fantastisk kanal -og strømdykning, hajer, mantaer og masser marinliv, så er det den perfekte måde at opleve Maldiverne på.

Selvfølgelig er det også den ideelle måde at kombinere et feriested med en af ​​Emperors liveaboard-ture (krydstogt og ophold) i den sydlige del af Maldiverne. Dykning fra Laamu's uberørt og fjerntliggende sted skuffer sjældent med sin rige mangfoldighed af liv, der byder på oplevelser for dykkere, snorklere og strandelskere.

Emperors dykkercenter ligger lige ved Reveries strandkanten med adgang til en lavvandet sandstrand, der er egnet til nybegyndere og dykkere, der ønsker at opdatere sine færdigheder. For de mere erfarne, er der den magiske Maldivske adrenalin-ladede strømdykning.

Med de traditionelle dykkerbåde, kendt som dhonis, sejles gæsterne til de nærliggende dykkersteder, hvor et utal af marine liv venter; hårde koraller, magisk makro liv og skildpadder svømmer omkring det indre rev. For de mere erfarne dykkere er der mulighed for store pelagiske dyr; ørnerokker, snappers, nursehajer, grå revhajer, mantaer og meget mere.

Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Tvær-kategorisering: 

Emperor åbner resort på Maldiverne

Emperor Maldives har åbnet sin første resort på Maldiverne ved Reveries Diving Village, der ligger på øen Gan i Laamuatollen. Her kan gæsterne kombinere fantastisk kanaldykning med unikke oplevelser på en af de smukke øer.

Perfekt beliggende på vestkysten af ​​den lokalt beboede ø Gan i Laamu Atoll, har Reveries alle faciliteter med mulighed for at opleve de "virkelige Maldiverne".

Med sin egen private "bikini-strand" foran hotellet, fantastisk kanal -og strømdykning, hajer, mantaer og masser marinliv, så er det den perfekte måde at opleve Maldiverne på.

Selvfølgelig er det også den ideelle måde at kombinere et feriested med en af ​​Emperors liveaboard-ture (krydstogt og ophold) i den sydlige del af Maldiverne. Dykning fra Laamu's uberørt og fjerntliggende sted skuffer sjældent med sin rige mangfoldighed af liv, der byder på oplevelser for dykkere, snorklere og strandelskere.

Emperors dykkercenter ligger lige ved Reveries strandkanten med adgang til en lavvandet sandstrand, der er egnet til nybegyndere og dykkere, der ønsker at opdatere sine færdigheder. For de mere erfarne, er der den magiske Maldivske adrenalin-ladede strømdykning.

Med de traditionelle dykkerbåde, kendt som dhonis, sejles gæsterne til de nærliggende dykkersteder, hvor et utal af marine liv venter; hårde koraller, magisk makro liv og skildpadder svømmer omkring det indre rev. For de mere erfarne dykkere er der mulighed for store pelagiske dyr; ørnerokker, snappers, nursehajer, grå revhajer, mantaer og meget mere.

Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Emperor Maldives resort
Tvær-kategorisering: 

Ny udgave af Paralenz

Input fra brugerne har ført til en række forbedringer af det populære kamera

Paralenz er dykkernes action-kamera. Med en super-strømlinet profil, mulighed for at montere det på dykkermasken, digitalt rødfilter, der tilpasser sig dybden, og meget andet, er det specialdesignet til dykkeres behov. Af samme årsag har det danskeproducerede kamera også allerede en stærk fanskare blandt dykkere. Folkene bag Paralenz har aktivt brugt disse fans gennem diverse fora, og søgt inspiration og input til deres produkt fra dem. Disse input munder nu ud i ny, forbedret version af kameraet, Paralenz+.

Software og de tilhørende specifikationer er de samme, men det fysiske kamera er blevet opgraderet. De nye features er:

  • Al aluminium på selve kamerahuset er opgraderet til Aerospace Grade, hvilket gør det endnu mere modstandsdygtigt overfor rust.
  • Maksimumdybden er øget til hele 250 meter!
  • Alle skruer er nu af titanium.
  • Alle dele af kameraet er gjort mere modstandsdygtige overfor ridser og skrammer.
  • Selector-ringen er forbedret og er nu i en "skrue-løs" version.

Paralenz+ er i handlen fra i dag, den 16. juli, og kan købes hos forhandlere og på www.paralenz.com. Prisen er omkring 5.600,-.

Paralenz+
Dykker med Paralenz+
Paralenz+ kan blandt andet monteres på dykkermasken
Tvær-kategorisering: 

Hollis og Oceanic tilbagekalder regulatorer

De berørte regulatorer kan i sjældne tilfælde stoppe med at give luft ved lavt flasketryk

Huish, der producerer regulatorer for blandt andre Hollis og Oceanic, har opdaget en fejl i en komponent, der er placeret i en række regulatorer fra de to mærker. Fejlen kan i værste tilfælde betyde, at regulatoren ikke giver luft, når trykket i flasken når under 34 bar. Selvom der så vidt vides ikke er tilfælde, hvor dette er sket uden for test-miljøer, tilbagekalder firmaet alle berørte regulatorer, og den berørte komponent vil blive skiftet uden beregning.

Du kan se alle de berørte regulatorer i den officielle tilbagekaldelse, der findes her: https://www.cpsc.gov/Recalls/2018/huish-outdoors-recalls-scuba-diving-re....

Hvis du er i tvivl om din regulator er berørt, bør du kontakte den dykkerbutik, du købte det i, eller henvende dig hos en officielt Hollis- eller Oceanic-forhandler.

Regulator
Tvær-kategorisering: 

Stor hvidhaj set syd for Mallorca

En cirka fem meter lang hvidhaj er blevet observeret i det vestlige Middelhav, syd for Mallorca

Hvidhajer er i den grad et særsyn i Middelhavet, men nu er et større eksemplar blevet set i vandet tæt på Cabrera, syd for Mallorca, oplyder det tyske medie Der Spiegel. Marinbiologen Ricardo Sagarminaga van Buiten fra forskningscentret Alnitak er dette den første videnskabeligt bekræftede observation af denne hajart som er gjort i området i mindst 30 år. Ifølge biologerne var hajen cirka fem meter og blev observeret tæt på en time.

Hvidhaj
Tvær-kategorisering: 

Stor hvidhaj set syd for Mallorca

En cirka fem meter lang hvidhaj er blevet observeret i det vestlige Middelhav, syd for Mallorca

Hvidhajer er i den grad et særsyn i Middelhavet, men nu er et større eksemplar blevet set i vandet tæt på Cabrera, syd for Mallorca, oplyder det tyske medie Der Spiegel. Marinbiologen Ricardo Sagarminaga van Buiten fra forskningscentret Alnitak er dette den første videnskabeligt bekræftede observation af denne hajart som er gjort i området i mindst 30 år. Ifølge biologerne var hajen cirka fem meter og blev observeret tæt på en time.

Hvidhaj
Tvær-kategorisering: 

Stor hvidhaj set syd for Mallorca

En cirka fem meter lang hvidhaj er blevet observeret i det vestlige Middelhav, syd for Mallorca

Hvidhajer er i den grad et særsyn i Middelhavet, men nu er et større eksemplar blevet set i vandet tæt på Cabrera, syd for Mallorca, oplyder det tyske medie Der Spiegel. Marinbiologen Ricardo Sagarminaga van Buiten fra forskningscentret Alnitak er dette den første videnskabeligt bekræftede observation af denne hajart som er gjort i området i mindst 30 år. Ifølge biologerne var hajen cirka fem meter og blev observeret tæt på en time.

Hvidhaj
Tvær-kategorisering: 

Stor hvidhaj set syd for Mallorca

En cirka fem meter lang hvidhaj er blevet observeret i det vestlige Middelhav, syd for Mallorca

Hvidhajer er i den grad et særsyn i Middelhavet, men nu er et større eksemplar blevet set i vandet tæt på Cabrera, syd for Mallorca, oplyder det tyske medie Der Spiegel. Marinbiologen Ricardo Sagarminaga van Buiten fra forskningscentret Alnitak er dette den første videnskabeligt bekræftede observation af denne hajart som er gjort i området i mindst 30 år. Ifølge biologerne var hajen cirka fem meter og blev observeret tæt på en time.

Hvidhaj
Tvær-kategorisering: 

Ny udgave af Scubapro Aladin One Matrix

Prisvenlig computer til både begynder og den mere erfarne dykker

Scubapros Aladin One har længe været en af markedets mest populære dykkercomputere, med robust hardware og software, men stadig med en pris, hvor de fleste kan være med. Og nu er Scubapro så kommet med en opdatering.

Den opdatering man ser først på Aladin One MATRIX er på skærmen, som er blevet klarere og nemmere at aflæse, og som noget lidt sjovt har fået dot-matrix displayvisning på nederste linje. Inde bag kulisserne har Scubapro skiftet algoritmen ud, så det i stedet for ZH-L8-algoritmen som den gamle version brugte, nu er ZH-L16-algoritmen, der, som navnet antyder, bruger 16 vævstyper i stedet for 8. Det er den samme algoritme som Scubapros andre computere (i højere prisklasser) bruger.

Automatisk sikkerhedsstop-timer gør det nemt at holde øje med tiden på sikkerhedsstop, og med trådløs overførsel via Bluetooth 4.0 Low Energy til både Windows- og Apple-computere, samt til kompatible apps til iOS og Android, er det nemt at holde styr på sin log. Aladin One MATRIX kan logge dyk på luft og Nitrox op til 50 %, men dog kun med en enkelt gas per dyk.

Prisen er oplyst af Scubapro, og lyder på €199 (dansk pris endnu ikke oplyst).

Aladin One MATRIX
Tvær-kategorisering: 

Ny behandling giver håb for Great Barrier Reef

Med en succesfuld test af en form for "fertilitetsbehandling for koraller" er der måske håb for det hårdt prøvede rev

Det er næppe nogen nyhed at Great Barrier Reef ud for Australiens nordøstlige kyst ikke har det godt. Flere års koralblegning forårsaget af stigende havtemperaturer samt forurening fra især landbruget i Australiens landbrug har forårsaget omfattende koralblegning, og mere end halvdelen af revets koraller døde alene i årene 2016 og 2017.

Men nu er der måske et lille håb. Et forsøg under ledelse af Peter Harrison fra Australiens Southern Cross University har med hjælp af en form for fertilitetsbehandling til korallerne "betragteligt forøget" (Peter Harrisons egne ord) antallet af små koraller i et område, hvor der blev sat koral-larver for 18 måneder siden. Projektet er en del af en række projekter, der er sponsoreret af den pulje på 500 millioner australske dollars, cirka 2,37 milliarder danske kroner, som den australske regering har sat af til at prøve at finde en løsning på Great Barrier Reefs problemer.

Forsøget var i relativt lille skala, og blev foretaget på rev omkring One Tree Island og Heron Island, men forsker-teamet vil nu prøve at skalere det op, så det prøves på et større område. Ved at hjælpe naturen på vej, og sprede koral-larver ved menneskehånd, i stedet for at satse på de naturlige processer, sikres det tisyneladende at flere ny koraller skyder op i et område.

"Virkeligheden er, at vi ved at det globale politiske system er støtter ikke øjeblikkelige ænderinger i CO2-udledninger, så vi står overfor stigende stress på vores økosystemer, og vi kan ikke længere tillade os ikke at gøre noget," siger Harrison.

Der er dog også kritiske røster, som mener at fokus, og ikke mindst de økonomiske midler, til en vis grad spildes på symptombehandling med et forsøg som dette, i stedet for at fokusere på at løse de underliggende problemer, nemlig klimaforandringerne og forurening i verdenshavene.

Blegede koraller på Great Barrier Reef. Foto: Wikimedia
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Dykkere finder skatteskib ud for Englands kyst

Handelsskibet President var på vej tilbage fra Indien da det sank

Dykkere har fundet vraget af hvad der menes at være handelsskibet President i Mount's Bay i Cornwall, England. Identifikationen er gjort ud fra fundne kanoner og ankeret.

President var et sejlskib af typen East Indiaman, og var på vej tilbage til England fra Indien med en last bestående af blandt andet perler og diamanter. Det havde overlevet den lange rejse og piratangreb, da det løb ind i en storm, bogstaveligt talt med hjemlandet i sigte. Skibet klarede sig ikke gennem stormen, og sank med alle mand bortset fra to overlevende, som klarede sig i land på Cornwalls kyst. Og her blev de stakkels sømænd så overfaldet og udplyndret af lokale!

Ifølge skibets log medbragte det "en meget rig ladning, forsigtigt vurderet til ikke mindre end et hundrede tusinde pund... med megen skatte af perler, og diamanter." Vragets position har længe været nogenlunde kendt, men på grund af sandaflejringer har det ikke været muligt at komme til vraget før nu.

Ekspeditionen var organiseret af Cornwall Maritime Archaeology.

St. Michael's Mount i Mount's Bay, Cornwall, hvor vraget blev fundet
Tvær-kategorisering: 

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Det danske vandmiljø har fået det værre

Forskere slår alarm over tilvæksten af alger

Der er desværre dårligt nyt om det danske vandmiljø, fortæller flere forskere til mediet Ingeniøren. De seneste 10 år har en analysefejl betydet, at der er blevet indrapporteret lavere forkomster af kvælstof og fosfor. Denne fejl har fået forskerne til at forvente, at algevæksten i de danske vandmiljøer også ville begynde aftage, men det viser sig at det modsatte er tilfældet. Tværtimod har der de seneste fem år været en tendens til at algerne er vokset hurtigere. Det gælder både for søer, vandløb og de maritime miljøer.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet fortæller, at vandkvaliteten i Danmark er gået tilbage for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden. "Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe 'ulven kommer', fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen".

Faldende kvælstof- og fosfor-værdier er ellers grundlaget for den landbrugspakke, som den nuværende regering vedtog for to år siden. Her blev de positive målinger taget som udtryk for, at landbruget generelt havde fået bedre styr på udledningerne gennem tiltagene i tidligere vandmiljøplaner og bedre udnyttelse af gødning. Men det lader altså ikke til at være tilfældet. "Der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år," siger lektor Jens Borum fra Københavns Universitet. Gennem 1980erne og 1990erne faldt udledningerne ellers støt, men i 2004 stoppede faldet. "Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne," siger Jens Borum.

Forskerne påpeger at mange af de lette genvinster nu er indfriet og og de opfordrer samlet set til et opgør med den traditionelle del af landbruget, hvis værdierne skal ned på et niveau, hvor vi igen kan forvente klart vand og sund undervandsfauna og -flora.

Dykker planter nyt ålegræs
Danske forskere slår alarm over vandmiljøet. Foto: Syddansk Universitet

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Tvær-kategorisering: 

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Tvær-kategorisering: 

Sider

Abonnér på Front page feed Abonnér på