Helten fra Dødens Gab er død
Roy Scheider blev 75 år og døde på et hospital i Little Rock i delstaten Arkansas, USA, siger en talskvinde for hospitalet.
Ifølge hospitalet døde den amerikanske skuespiller søndag af en kræftsygdom, som han kæmpede imod i flere år.
Scheider var specielt kendt for sin rolle som politichefen Brody i en lille by i Spielberg-filmen "Jaws" (Dødens Gab) om en meget glubsk haj og for rollen som koreografen Bob Fosse i "All that Jazz".
At han havde betydelige evner som skuespiller blev første gang klart i 1971, da han blev nomineret til en Oscar for sin birolle i "The French Connection". Da spillede han sammen med Gene Hackman.
Otte år senere blev han i øvrigt nomineret til en Oscar igen, denne gang for præstationen i "All that Jazz".