Kendt vragjæger død
Fartøjet sank i 1942 på 244 meters dybde, og i lasten var der 465 guldbarrer med en samlet vægt på omtrent ti tons. Guldet var betaling til Stalin for krigsmateriel. Jobbet var en kæmpe udfordring, og det lykkedes angiveligt Jessops dykketeam at bjærge 431 barrer til en værdi af over ti millioner pund. Hovedparten af det bjærgede gods gik til britiske og russiske myndigheder, og Jessop fik sin andel som bjærgeløn.
Senere forlod han Storbritannien for at fortsætte med bjærgningsprojekter udenlands. Han engagerede sig blandt andet i jagten på de skatte, som piraten Henry Morgan siges at have tilranet sig – og i eftersøgningen af Christoffer Columbus’ skib Santa Maria. Det havde han dog ikke held med.
Keith Jessops selvbiografi Goldfinder udkom i 2001. Han tilbragte sine sidste år i Frankrig og efterlader sig to sønner og en datter.