Nyt center i Skanderborg
– Det har været super spændende at se, hvor mange der kom forbi på åbningsdagen, og jeg kan ikke klage, siger en tilfreds Ben Bos, indehaver af N.O.W. Dive.
Han er klar over, at dykning er en niche, men det har ikke skræmt ham.
– Jeg har allerede inden åbningen af oplevet efterspørgsel på dykning, specielt fra folk fra oplandet, som nu ikke behøver at køre så langt for at deltage i dykkeroplevelser, siger Ben Bos.
Han han arbejdet intensivt de sidste par måneder for at indrette det moderne dykkercenter i lyse kælderlokaler på Christiansmindevej i Skanderborg. Her tilbyder han PADI-kurser, dykkerrejser, førstehjælpskurser, tekniske dykkerkurser og alt i udstyr og service. Som det fjerde center i Danmark tilbyder N.O.W. Dive også kurser til handicappede. Dernæst har Ben Bos oprettet en uafhængig dykkerklub. Her kan alle deltage og nyde godt af medlemsfordelene.
– Men man behøver ikke være medlem for at deltage i vores hyggelige klubaften hver torsdag, siger Ben Bos.
Se mere på www.nowdive.dk