Titanic sænket af dårlige nitter
I morgen er det 96 år siden, at Titanic sank. Skibsværftet, der byggede Titanic, brugte andenrangsnitter i lav kvalitet - fordi de ikke kunne skaffe jern nok. Og det kan meget vel være forklaringen på, at det synkefri skib Titanic allerede sank på sin jomfrurejse, da det sejlede ind i et isbjerg.
Det mener to amerikanske eksperter, der netop har udgivet bogen, 'What really sank the Titanic'. Ifølge New York Times' netavis bygger de teorien på en gennemgang af skibsværftets arkiver og en analyse af 48 nitter fra skibet.
Titanic blev bygget på Harland & Wolff i Belfast, og gennem mange år havde værftet problemer med at skaffe jern nok til at lave de nitter, der skulle holde de enorme metalplader fast på skibets skrog.
Det siger en af forfatterne, Jennifer Hooper McCarthy, som har været igennem værftets arkiver ifølge nytimes.com.
Værftet afviser stadig teorien som noget fejlagtig.