Jeg sidder og klamrer mig til en bænk på en slidt gammel træbåd, med kurs mod en lille skygge ude i horisonten. Pludselig fanger
mit øje solstrålernes refleksion i noget, der ligner en flydende bunke affald. Jeg læner mig over styr- bordssiden og i det vi nærmer os, genkender jeg en pirogue – en lille fiskerbåd, der tappert sejler på åbent hav i Guinea-bugten. Jeg får et venligt smil og fiskeren vinker til mig imens han sænker sejlet lavet af plastikposer og folie. Skyggen i det fjerne er nu blevet en ø med en dramatisk kystlinje og en tyk væg af svajende palmetræer – jeg er nær Ækvator, syd for São Tomé, på vej mod Rolas Island. Det er varmt og jeg kan næsten ikke vente med at hoppe i vandet og dykke...
ER DU TIL CHOKOLADE?
Da en af mine venner stillede mig det spørgsmål, sad vi og drak kaffe og jeg forventede, at han ville hive en plade marabou frem og lægge på bordet. I stedet åbnede hans sin mobiltelefon for at vise mig google maps der var zoomet ind på nogle småøer lige nord for Ækvator. Vi besluttede at indstille kompasset mod São Tomé og Príncipe for at få en fornemmelse for dykning på selve Ækvator. Efter det møde var chokoladeøerne omdrejningspunktet i de fleste af vores snakke mens vi begyndte forberedelserne til en dykkertur til dette afsidesliggende hjørne af verden.
Fyldt med entusiasme er jeg begyndt at lære om denne usædvanlige og ”off the beaten track” destination. Det første jeg fandt ud af, var at den rige vulkanske jord og den tætte afstand til Ækvator gjorde São Tomé og Príncipe til ideelle steder at dyrke sukker, efterfulgt af mere værdifulde afgrøder som kaffe og selvfølgelig kakao. I 1908 var São Tomé blevet verdens største producent af kakao, som den i dag er landets vigtigste afgrøde.
LANG REJSE
Hvis du er vant til at rejse til afsidesliggende destinationer, vil du vide, at det ofte indebærer at man lander midt om natten efter en lang rejse, sandsynligvis en mellemlanding, gerne med ophold, et sted på vejen. Ingen afvigelser fra reglen hvad angår denne destination. Jeg måtte til Lissabon i Portugal for at tage flyet mod São Tomé og undervejs gøre et 40 minutters stop i Accra i Ghana, inden jeg sent om natten lander på chokoladeøen.
Jeg går på asfalten i São Tomé Lufthavn og prøver at vænne mig til mørket. Flere andre passagerer tager selfies med ”Airport” skiltet i baggrunden, mens en enlig sikkerhedsvagt forsøger at få dem til at slette billederne, som de tilsyneladende ikke må tage.
Med et nyt indrejsestempel i passet, skynder jeg mod et svagt lys ved en travl parkeringsplads for ankomsthallen. I næste øjeblik maser jeg mine tasker op på taget af en transferbus og kører ud af den mørke vej, der leder mod hovedstaden. Her skal jeg mødes med resten af gruppen, forhåbentlig nå en kold drink og få mig lidt hvile inden vi tidligt kører videre mod den sydlige ende af øen, hvor en båd venter os.
ROLAS ISLAND
Da vores båd nærmer sig øen, mærker jeg en intens følelse af eventyr. Udsigten er absolut fantastisk, som taget ud af scene fra Jurassic Park eller Tarzan. Jeg forestiller mig en ekspedition, opdagelsesrejsende, rejsetasker, khaki shorts og tropehatte. Jeg kan høre min indre stemme sige: ”Dette er det ægte Afrika” idet vi lægger til ved en lille betonmole ved siden af det eneste hotel på øen. Den tykke og intense duft af jungle, med en aroma af frisk jord og eksotiske blomster, forstærker fornemmelsen. Duften er overvældende og anderledes, og som intet, jeg før har oplevet.
I AFRIKAS ARMHULE
Med ækvators sol i ryggen, skærer vores store og komfortable RIB gennem vandet i Guineabugten mod en lille klippeformation. Det bumper en del i båden, men da skipperen får os over bag den højre side af en vulkansk klippe, finder vi et mere roligt sted at hoppe i van- det. Vores første dyk er ved Braga og under min nedstigning ser jeg en oveflod af fiskestimer, der lurer mellem klipperne – rød snapper, fejerfisk og glasøjefisk for bare at nævne nogle få. Det er et fantastisk dykkersted og jeg nyder indtrykkene, mens jeg blinker med øjnene for at få en lidt større ”fangst”. Stedet er kendt for at være hjemsted for nursehajer (Ginglymostoma cirratum) og for at dykkere ofte kan møde disse interessante fisk. Jeg bliver ikke skuffet – fire store dyr ligger og hviler sig på bunden under et stort udhæng og mens jeg langsomt følger strømmen, glider jeg langsomt tæt forbi de smukke dyr. Her og der løfter en rokke sig fra sandbunden og svømmer væk i en besynderlig yndig bevægelse. En af mine yndlingsfisk er Muræne og jeg finder ret mage af dem stirrende på mig fra sprækkerne i revet. Her er ikke særlig mange blødkoraller, men masser af veludviklede hårdkoraller i forskellige former og størrelser og utal af makromotiver. Her er faktisk rigtig mange spændende overraskelser for dem som ikke kun er fokuseret på de store dyr, men jeg er blevet fortalt, at hvis du tager til
Læs hele artiklen i NetMag #20...
