DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

HUL I HJERTET: I dybden med PFO – en almindeligt udbredt hjertefejl

”Vi er egentlig overbeviste om, at dykning i almenhed er en meget sikker aktivitet, og at normal fritidsdykning giver tilstrækkelige sikkerhedsmarginaler, så ingen behøver at bekymre sig om PFO.”
Kan en aktivitet som fritidsdykning retfærdiggøre risikoen og omkostningerne ved at lukke et PFO?
Blandt ofre for trykfaldssyge har mange et PFO – faktisk hele 80 procent.
Tekst: DAN Europe
I slutningen af 80’erne blev der publiceret et antal medicinske rapporter om trykfaldssyge. Rapporterne antydede, at en del dykkere havde større risiko for at få trykfaldssyge i nervesystemet end andre.

Man diskuterede en skavank i kroppen, som kaldes for Persistent Foramen Ovale (PFO). Ifølge rapporterne var PFO hyppigere hos dykkere, som blev behandlet for trykfaldssyge end hos andre dykkere. Tendensen var klar. Omtrent 66 procent af dykkerne med trykfaldssyge havde PFO. I kontrolgruppen uden trykfaldssyge, var det kun 20 procent.
PFO er ikke en sygdom. Faktum er, at mellem 25 og 30 procent af alle mennesker har det. PFO er altså langt fra sjældent. Det er i stedet en af de få ting, der minder os om livet før fødslen. PFO er en smal og trang forbindelse mellem hjertets højre og venstre forkammer. Åbningen er meget større mens vi stadig er i livmoderen. Hos fostret kanaliseres næsten 80 procent af blodet gennem forbindelsen fra venesiden til arteriesiden i blodkredsløbet, så blodet kan smutte forbi lungerne.
I livmoderen er der jo ingen luft, der kan give oxygen til blodet via lungerne, så i fosterstadiet har lungerne ingen funktion. Åndedrætsbevægelser ville bare få væske til at skvulpe frem og tilbage. Al tilførsel af oxygen og anden gasudskiftning sker i stedet via moderkagen. Oxygenrigt blod flyder til kroppens centrale vener og kommer frem til hjertet på dets højre, venøse side. Derfra ville det være unødvendigt, hvis blodet tog en lang omvej gennem lungernes væv. I stedet flyder det gennem foramen ovale direkte til arteriesiden, hvor det pumpes til hjernen og andre livsvigtige organer.

Forskerne havde anvendt MS-scanner og scannet hjerner. De fandt flere og større hvide pletter i hjernen hos dykkere med PFO end hos dykkere uden PFO. Deres hypotese lød, at bobler passerer gennem PFO, men de giver ikke symptomer på trykfaldssyge. I stedet går boblerne direkte op til hjernen og samles der, hvor de kan medføre varige skader på hjernen. Rapporterne udløste forståeligt nok omfattende panik blandt dykkere.
Forskergruppen hos DAN Europe kontrollerede, om antagelserne var rigtige. Der var allerede nogen ting, vi vidste fra tidligere. Bobler som medfører trykfaldssyge med symptomer fra nervesystemet kan også medføre varige hjerneskader. Dykkere er ofte utilbøjelige til at fortælle om symptomer på trykfaldssyge – selv om symptomerne er så alvorlige, at de burde undersøges og eventuelt behandles i trykkammer. Et eksempel kan være uforklarlig svimmelhed og ildebefindende efter et dyk. Overvej dette scenarie: a) En dykker har været ude for dette flere gange. b) Ved hjernescanning finder man hvide pletter. I så fald kan man hævde, at de hvide pletter er følgerne af ”skjult” trykfaldssyge, og ikke bare skyldes, at personen har dykket med PFO. Husk igen: det er boblerne som giver trykfaldssyge – ikke PFO i sig selv.
Resultaterne fra vores studie hos DAN Europe var betryggende. Vi udvalgte 44 erfarne dykker ud af en betydelig større gruppe af egnede frivillige. Vi undersøgte dem med topmoderne udstyr – hjernescanning, ultralydsundersøgelse af hjertet og test af psyke og nervesystem. Vi fandt ingen markante forskelle mellem dykkere med og uden PFO. Vores undersøgelse tydede på, at der måske var problemer med metoderne eller med forsøgspersonerne i de tidligere forskningsprojekter.
Vi kan faktisk ikke en gang være sikre på, hvad der har medført de hvide pletter på en del dykkeres hjernescanninger. Skyldes de, at boblerne samles i hjernevævet? Den slags pletter findes også hos ikke- dykkere over 40 år.

UBOS
Et andet forskningsprojekt i DAN Europe beskæftiger sig med fraktal analyse af hjernescanninger, hvor pletterne har flere ligheder med skader fra immunsygdomme end fra karproblemer. Man kan overveje om sådanne uidentificerede hvide områder (UBO – Unidentified Bright Objects) virkelig opstår som følge af skader eller sygdomme. De er måske bare en del af en normal aldring? Uanset hvad, står nu én sag klar. Dykkere som a) holder sig til DAN- normerne, b) begrænser sig til dyk, som ikke kræver dekostop og c) aldrig har haft trykfaldssyge, vil ikke løbe større risiko for UBO!
Mange dykkere vil gerne vide, om de har PFO.
De beder om at blive undersøgt, på trods af, at der sandsynligvis ikke er den mindste risiko at bekymre sig om for fritidsdykkere med PFO. Men for at blive klogere på problemerne har DAN Europe startet en langsigtet undersøgelse for at afgøre de reelle risici ved at dykke med PFO. Studiet kaldes DAN Carotis Doppler Study (dopplerundersøgelse af halspulsåren, Arteria carotis).
FARLIG AT TITUDE
Risikoen med PFO og dens rolle i ufortjent trykfaldssyge er svær at undersøge. Vi har at gøre med en eksklusiv gruppe dykkere. De har nemlig alle haft et alvorligt, men ekstremt sjældent problem: trykfaldssyge. Den rammer kun én ud af 10.000 dyk – alt efter typen af dyk. Eksempelvis indebærer vragdykning i koldt vand meget højere risiko – omtrent et ud af 1.000. Almindelig fritidsdykning uden dekompression indebærer meget lavere risiko – et tilfælde ud af 35.000 ifølge en statistik fra DAN Europe. Igen skal det påpeges, at risikoen i første omgang skyldes antallet af...

Læs hele artiklen i NetMag #21...





SOME images:
”Vi er egentlig overbeviste om, at dykning i almenhed er en meget sikker aktivitet, og at normal fritidsdykning giver tilstrækkelige sikkerhedsmarginaler, så ingen behøver at bekymre sig om PFO.”
Kan en aktivitet som fritidsdykning retfærdiggøre risikoen og omkostningerne ved at lukke et PFO?
Blandt ofre for trykfaldssyge har mange et PFO – faktisk hele 80 procent.