Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Huledykning – Mexico

Efter navigationsøvelserne er det tid til fotografering. Kim hjælper mig med lyssætningen og agerer også model.
I nogle huler er der luftlommer under loftet. Her er der smukke stalaktitter, der skyder sig ned fra taget.
Den ikoniske huleåbning ved Carwash – et af de mest populære dykkersteder, hvor mange elever har taget deres kurser.
På 30 meters dybde i Cenote Angelita er der et lag af hydrogensulfid, hvor nogle nedfaldne træer stikker op og skaber en troldeagtig stemning.
Tekst & foto: Torbjörn Gylleus
”Vandet i den lille pool er knap en meter dybt. Jeg sænker hovedet ned under overfladen, samtidig med, at jeg følger linen med hånden. Er det her virkelig indgangen? Åbningen foran mig ligner mest en brevsprække, men da jeg kommer igennem den lave åbning, åbenbarer der sig et stort rum foran mig. Den bagerste ende af rummet hælder nedad og viser vej til en af de smukkeste huler, jeg har set…

EN GOD PORTION MEXICO
Jeg træder ud fra lufthavnsterminalen og blændes af solen samtidig med, at den fugtige varme omfavner min krop. Jeg kommer direkte fra et koldt Sverige, hvor snekaoset hersker i store dele af landet, så det er noget af en kontrast at stå her i Mexico.
Jeg er på vej mod byen Tulum, der ligger ved kysten 120 km sydpå. Det er helt præcist ti år siden, jeg var her sidste gang, og jeg har længe ønsket at komme tilbage. Bussen triller ind gennem hovedgaden og jeg kan slet ikke genkende stedet. Byen, der dengang var en lille afslappet flække er vokset i alle retninger.
Dykkercentret ProTec ligger centralt, men for at slippe for at slæbe alle mine tasker, tager jeg en taxa det sidste stykke. En af de gode ting ved ProTec er, at de tilbyder indlogering lige over selve dykkercentret, hvilket de kalder ”Base Camp”. Nelson, der er en af de ansatte, tager imod mig og viser mig til mit værelse. Jeg lader taskerne stå på værelset og går en tur ned til hovedgaden for at få lidt aftensmad. Det bliver en god portion Mexico, eftersom tre mariachi-sangere i fuld klassisk mundering træder ind på restauranten og begynder at spille og synge traditionelle mexicanske sange som et akkompagnement til min middag bestående af tacos og gringas med dertilhørende mexicansk øl. Det slår mig, at det stadigvæk er utrolig billigt at spise ude, hvis man vælger den mere enkle mad.
Alt hvad man kan ønske sig
Jeg har svært ved at falde i søvn og på grund af jetlag, vågner jeg tidligt. Jeg udnytter tiden til pakke ud og gennemgå mit udstyr. De to første dage, er planlagt med mindre krævende dyk. Jeg møder Kim og Jakob, der er medejere af dykkercentret. Kim er ansvarlig for den del, de kalder ProTec, der beskæftiger sig med huledykning og teknisk dykning. Jakob, der også er glad for huledykning, styrer ProRec-delen, der har mere fokus på rekreativ dykning. De har begge to arbejdet i branchen i mange år og er meget erfarne instruktører, med et godt ry – særligt i Skandinavien.
Jeg får en rundvisning i dykkercentret, der har alt hvad man kan ønske sig. Her er dykkerbutik, der sælger udstyr og flere klasselokaler. I det rummelige lokale, hvor flaskefyldningen foregår, er der to store nitroxanlæg, helium til teknisk dykning og både enkeltflasker og dobbeltsæt. Faktisk er det sådan, at mange af områdets dykkercentre anvender ProTecs anlæg til flaskefyldning, da det har så stor kapacitet og pålidelig service.
De har også et rebreather-værksted og flere topmoderne UV-scootere til udlejning. Som gæst får man sit eget skab med lås og stikkontakt. På samme etage som Base Camp holder ProRec til. Her arrangeres der uddannelser og ture i åbent vand samt huledykning. Det er muligt at leje alt udstyr man har brug for som rekreationel dykker.

Huledykning og akklimatisering
Mit to ugers ophold starter med et enkelt huledyk i en såkaldt cenote (et sted, hvor en hules tag er faldet sammen og danner et åbent hul i jorden.) Der findes et utal af smukke cenoter spredt rundt om i junglen og langs vejene i Tulum, og alle har deres egne karakteristika. Vi pakker dykkerudstyret i Jakobs store Toyota-pickup og kører mod dykkestedet Chikin Ha, der ligger 20-30 km nord for Tulum. Her er stille og varmt da vi træder ud af bilen. Naturen, der omkranser cenoten, minder om et lille paradis med jungle og eksotisk fuglekvidder. En stor leguan sidder og soler sig på en sten ved vandkanten på den anden side. Vi går ned ad nogle stejle trapper og ud på en lille træplatform i vandet. Solstråler skinner ned gennem den omgivende vegetation og lyser bunden op i det krystalklare vand, hvor små stimer af Tetra fisk leger. Det er virkelig smukt og jeg glæder mig til at komme i vandet.
Før vi skal i, får vi en gennemgang af dykkestedet, både nede ved vandet og på et kort, der viser, hvordan her ser ud under overfladen.
Vi hopper i vandet og tjekker at udstyret fungerer som det skal inden vi glider ned i det klare vand og følger cavern-linen ind. Vandet er varmt og fisk svømmer tæt omkring os i håbet om, at vi har noget spiseligt med til dem. Det er et flot cavern. Jeg svømmer gennem en stor tunnel med store stalaktitter hængende ned fra loftet. Efter et stykke tid, kommer vi til en enorm hule, hvor solens stråler slipper ned længst inde. Jakob poserer under lyskeglen, der skinner ned gennem loftet og jeg tager nogle billeder, inden vi vender tilbage mod udgangen. Det er lidt tungt at komme op af de stejle trapper og hen til bilen med dobbeltsæt på ryggen og kamera i hånden.
En lille engel
Et af de dykkesteder jeg har villet besøge igen, er Angelita (lille engel på spansk). Lille Engel er et såkaldt ”sinkhole” og skiller sig ud fra de andre cenote-dyk. Vandet her er ikke helt så klart som de andre cenoter og huler fordi, at der ikke er et gennemstrømmende vandflow. Her er også væsentligt dybere med en bunddybde på 50 meter. Vi hopper i vandet netop som et andet hold er på vej op, så vi får hullet for os selv. Vi bevæger os langsomt nedad og jeg ser nu de velkendte nedfaldne træer, der også var her for ti år siden. Træerne og en lille ”ø” stikker op af noget der minder om en tyk tåge på omkring 30 meters dybde. Det er et meter tykt lag hydrogensulfid, der ligger mellem saltvandet nederst og ferskvandet øverst. Laget er dannet af formuldede vækster og dyr, der er faldet ned. Sidste gang jeg var her, dykkede vi ned i saltvandet, men nu er det mørkt og der er ikke rigtig noget at se, så vi holder os her over laget, hvor jeg tager en del billeder af det anderledes og troldeagtige miljø.

Tid til huledykning
Efter to dage med caverndykning er det tid til at tage skridtet videre og prøve kræfter med rigtig huledykning. Jeg har booket et introduktionskursus til huledykning hos Kim, der er instruktør. Vi kører ud til Cenote Crystal, en smuk lille sø i junglen, hvor vi først lave nogle øvelser på land med spoler og linehjul. Efter landøvelserne skal jeg vise mine nuværende færdigheder i afvejning, finneteknik samt shutdowns. Det hele går ganske fint, så efter øvelserne begiver vi os ind i hulen på mit første rigtige huledyk. Vi svømmer forbi skiltet med manden med leen, der skal advare caverndykkere om ikke at svømme længere ind, og jeg kan mærke spændingen i min krop. Denne hule er usædvanlig mørk og det fornemmes som om, at væggene æder fotoner, da min lygte føles betydeligt svagere end den plejer. Jeg er helt tryg ved at dykke med Kim, der har meget erfaring. Vi svømmer gennem tunneller og store sale med fantastiske formationer. Jeg kommer til at tænke på, at vi er som et par astronauter i en fremmed galakse, hvor vi har vores livsopretholdende system med os.

Præcis som ved teknisk dykning, anvender normalt tredjedelsreglen ved huledykning, hvilket indebærer, at man vender om, når man har konsumeret 1/3 af sin gas. Her på ”Intro to cave” bruger vi dog sjettedelsreglen for at have ekstra stor margen og fordi dybden er på 18 meter. Jeg signalerer derfor klar til at vende om efter kun 20 minutter i hulen.
Jeg plejer aldrig at have øreproblemer forbindelse med dykning, men her hen på aftenen begynder jeg at være øm omkring ydersiden af øregangen. Kim forklarer, at vandet her er lidt mere aggressivt og anbefaler, at man drypper ørene med en blanding af eddike og sprit efter hvert dyk, hvilket viser sig at være ganske effektivt.

Stressøvelse
Næste dag tager vi til et sted, der kaldes Mayan Blue. Det er meget flot aflang cenote med smuk vegetation og hel del småfisk. Det lader til at være et populært sted for huledykkere og jeg møder og flere andre elever, der er i gang med huledykkeruddannelse. Vi starter med en tur ind i en af de tunneller, der leder frem til hulen, som har lyse vægge med en blålig toning – præcis som navnet antyder. På vej tilbage mod udgangen signalerer Kim pludselig ”tom for luft” så jeg donerer til ham indtil han afbryder øvelsen. Vi benytter overfladeintervallet til at spise frokost. Efter en god salat i skyggen er det tid til flere øvelser i åbent vand og Kim gør sit bedste for at plage mig under den afsluttende stressøvelse. Jeg får bind for øjnene og skal følge en line mens jeg først får taget en af mine finner derefter begynder inflatoren at freeflowe og til sidst er primærregulatoren, der freeflower så jeg må skifte til backup regulatoren. Pludselig vikler Kim linen ind i en af mine ventiler så jeg sidder fast. Samtidig med at jeg forsøger at komme fri af linen laver Kim en freeflow på min backup-regulator og kort efter også på mit manometer. Nu mærker jeg tydeligt, at jeg er langt ude af min comfort-zone og på grænsen af hvad jeg magter at håndtere, men det er en god øvelse til at finde ud af hvordan jeg reagere i en stresssituation. Alle dykkere burde faktisk prøve sådan en stressøvelse. Vi småsnakker mens vi pakker udstyret sammen efter endnu en fantastisk dykkedag og jeg føler mig godt tilpas og ved at alle øvelserne er med til at gøre mig til en mere sikker dykker. Efter hver kursusdag har vi debriefing på dykkercentret, hvor vi gennemgår hvad der fungerer godt og hvilke ting vi kan gøre bedre.

  

Læs hele artiklen i NetMag #43...





SOME images:
Efter navigationsøvelserne er det tid til fotografering. Kim hjælper mig med lyssætningen og agerer også model.
I nogle huler er der luftlommer under loftet. Her er der smukke stalaktitter, der skyder sig ned fra taget.
Den ikoniske huleåbning ved Carwash – et af de mest populære dykkersteder, hvor mange elever har taget deres kurser.
På 30 meters dybde i Cenote Angelita er der et lag af hydrogensulfid, hvor nogle nedfaldne træer stikker op og skaber en troldeagtig stemning.