En introduktion til isdykning

Ligesom fx huledykning og vragpenetrering, foregår isdykning i overhead environments. Altså dykning på steder, hvor der ikke er fri adgang til overfladen. Det stiller større krav til organiseringen, planlægningen og udstyret. Men isdykning er, hvis det er udført korrekt, den sikreste form for dykning, der findes. Det er almindelig kendt, at de fleste dykkeulykker indtræffer i overfladen. Men hvem har nogensinde hørt om en isdykker, der er blevet sejlet ned af en speedbåd? Får du problem på et isdyk og kommer til overfladen, ender du i et hul på få kvadratmeter, hvor hjælpende hænder er stand by for at yde assistance. Og du er hele tiden i tæt kontakt med din makker via en makkerline og med lineholderen oppe på isen. Du har en ekstra, helt uafhængig luftkilde med dig og bevæger dig maksimalt 30-40 meter væk fra hullet, der under de fleste forhold kan ses, uanset hvor du er. Det kæmpe cirkelmønster, der er lavet ved at rydde sneen omkring hullet, peger hele tiden tilbage til udgangspunktet, så selv om linen skulle knække, er det alligevel let at finde tilbage. Desuden er der et fuldt påklædt makkerpar, der er klar til at plumpe i, hvis der skulle være et problem.

Ikke for alle
Isdykning stiller dog store krav til deltagernes fysiske, psykologiske og udstyrsmæssige overskud, og det kræver en hel del organisering. Isdykning stiller også krav om mere udstyr, end nogen anden form for fritidsdykning, og det kan diskuteres om ikke grænsen mellem fritidsdykning og teknisk dykning til en vis grad er overskredet? Men den disciplin, der skal til, er sund at stifte bekendtskab med, og de teknikker, procedurer og sikkerhedsprincipper, der tages i anvendelse, kan måske også inspirere til endnu bedre dykkepraksis i andre, knap så ekstreme situationer. Desuden udmærker organiseringen omkring et veludført isdyk, sig ved, at der er mange forskellige roller, der skal udfyldes. Man kan derfor godt deltage meningsfyldt som hjælper og lære af sine erfaringer på et par isdyk, inden man eventuelt selv starter på et isdykningskursus.

Fordi den er der
Der skal nok være nogen, der ryster på hovedet og spørger sig selv: Hvorfor i alverden er der overhovedet mennesker, der finder på at save hul i isen for at dykke under den? Det enkle svar er: fordi isen er der! I mange områder af Skandinavien er der ingen vej udenom, hvis man overhovedet vil i vandet i vintermånederne. Især i Nordsverige og Finland er isdykning den eneste form for vinterdykning, der findes. Men ud over det, kan der være mange grunde til at vælge isdykning – også selv om der findes alternativer i åbent vand, når søerne er frosset til. Isdykning giver adgang til dykning i områder, der er utilgængelige på andre årstider. Måske fordi der er for meget bådtrafik eller bare fordi man ikke kan komme derud. Isdykning giver en dejlig rolig og stor platform at arbejde fra. Ingen pladsproblemer eller søsyge her.
Isen er ikke nødvendigvis flad på undersiden. Den kan danne fantastiske og fantasifulde formationer, der er så smukke, at de i sig selv kan være den egentlige årsag til isdykning. Lysspillet og de optiske illusioner under isen skal simpelthen opleves. Det er ofte ved isdykning, at du kommer ud for den bedste sigt. I og med, at vandet står stille, og måske har stået stille i uge- eller månedsvis, er alle partikler faldet til bunds, og der er ingen plankton eller alger i vandmassen. Værsgo! Sigten er nærmest uendelig.
På samme måde som vores nysgerrighed drager os ned under overfladen om natten, er det også elementært spændende at se hvordan der ser ud under isen. Er der liv? Hvordan ser isen ud fra undersiden? Er det mørkt? Er det koldt? Det finder vi ikke ud af uden at gå derned.
Endelig skal man ikke underkende det adrenalinsus, det trods alt er at gå ind under en isflage, eller fornøjelsen ved at gennemføre et...