Nord Sulawesi i Indonesien er et epicenter for biologisk mangfoldighed. Skjult mellem skrammel og brokker på den vulkanske sandbund i Lembeh Strait, kan du finde de mærkeligste skabninger. Det handler om at have skarpe øjne. Måske er dette lille stykke søgræs virkelig en sjælden skabning? Eller måske er det bare et lille stykke søgræs?
Dive Into Lembeh er et af de nyeste resorts langs strædet. Herfra er der let adgang til alle de legendariske dykkesteder i Lembeh. Her kombineres komforten på et resort med de praktiske bekvemmeligheder på en liveaboard.
Dykning i Lembeh Strait er lidt som at dykke i Rødehavet – bare med omvendt fortegn. Her er det øde ægyptiske ørkenlandskab over vand erstattet af frodige regnskove og svajende kokospalmer. Under overfladen er der til gengæld ingen farverige koralrev, men i stedet en sortgrå sandbund, som ved første øjekast ser temmelig død ud.
Pludselig stopper min lokale dykkeguide op og peger på noget med sin metalpind. Jeg føler, hvordan min hjerne febrilsk gennemroder mit mentale arkiv af undervands- skabninger. Billeder af fisk, krabber og nøgensnegle bliver hurtigt dannet og afvist igen i jagten efter et match. Det handler om at finde den rigtige form og størrelse. Her i Lembeh antager skabningerne gestalter og kamuflager, som du ikke troede var mulige. Pludselig stopper karrusel- len i min hjernes diasfremviser. Jeg har fundet et match – det er et skeletreje! Et fremmedartet væsen, ikke større end en fingernegl. Den smelter perfekt ind i koralgrenen, den sidder på – derfor kunne jeg ikke se den i begyndelsen.
Full service
Efter de første par dyk glider vi langsomt ind i den specielle og effektive Lembeh dykkerytme. Nitrox-tanke til hele dagen analyseres og mærkes med navn og oxygenprocent om morgenen før det først dyk. Personalet samler dit grej og læsser det på båden. Selv dit kamera fragtes ombord fra skylletankene foran det store og godt oplyste kamerarum. Du skal dybest set bare selv stige på båden iført din våddragt og tjekke dit udstyr. Det er lige til at overkomme. Personalet og servicekonceptet er fremragende. Operationen kører som en velsmurt maskine med god plads til masser af smil og grin.
De fleste dyk begynder lige under båden på fem-seks meters dybde. Efter at have nået 25-30 meter som det dybeste punkt, zig-zagger man tilbage opad skråningen tilbage til båden, mens man søger efter usædvanlige væsner.
Alle dyk udføres i små grupper – Dive Into Lembeh opretholder en luksuriøst bemanding, så der er højst tre dykkere pr. guide.
Der er lidt over 50 navngivne dykkersteder, og de fleste ligger inden for fem til ti minutter speedbådssejlads fra Dive Into Lembehs udgangspunkt i den nordlige del af strædet. Selvom dykkestederne ligger tæt på hinanden, er de stadig helt forskellige med hensyn til, hvad man kan se. På nogle steder er der også lave koralrev, men det arke- typiske Lembeh-dyk finder sted på en grå eller sort sandbund. Efter dykket får du serveret frisk frugt, drikkevand og et rent håndklæde.
Direkte foran resortet er der adgang til to legendariske dykkesteder, Hairball og Aw Shucks. Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at dykke fra en båd, kan du sag- tens udforske husrevet en hel uge uden at løbe tør for interessante ting at se.
Det er også muligt at natdykke på husrevet eller at tage et skumringsdyk der på egen hånd, hvis man ikke synes, at man behøver en guide.
Skarpe øjne
De lokale guider har en legendarisk og næsten overnaturlig evne til at spotte miniaturedyrelivet i Strædet. Når de finder noget af interesse, fanger de din opmærksomhed ved at slå deres metalpegepinde mod hinanden eller ved at signalere med en lygte. Energiniveauet, de anvender, når de vil påkalde sig opmærksomhed, antyder typisk vigtigheden af deres fund. En nøgensnegl eller en skorpionfisk, der sidder på bunden, resulterer normalt ikke i meget hurlumhej, men en blåringet blæksprutte gør. Ikke kun er disse væsner sjældne, men de er ekstremt svært at få øje på, som de kamuflageartister, de er.
Når guiderne peger på noget, er det ved første øjekast ikke altid klart, hvad de har set. Alle, der har prøvet at muck-dykke med disse strålende indonesiske guider, kender følelsen af at føle sig dummere end vådt bølgepap. Hvad peger han på? Hvad er det, jeg ikke kan se? Nogle gange er jeg nødt til at opgive, og jeg skyder kun et par billeder for at gøre guiden glad. Dette sker også, når jeg ikke har det rigtige objektiv på til netop det væsen, han har spottet. Guiderne skriver undertiden artsnavnet på en skriveplade, men deres beherskelse af latinsk taksonomi overskrider ofte min, så det er ikke altid en hjælp.
The Small Five
Tag på en safari på en afrikansk savanne. Hvis du er heldig, vil du se løver, giraffer og elefanter. Eller også ser du kun en møgbille og en gnu. Men én ting er sikkert: Hvis du bliver hjemme, ser du ikke noget. Du er nødt til at tage dine chancer. Det er det samme med dykkene i Lembeh Strait. Hvert dyk er som en safari – du er altid i en tilstand af skærpet opmærksomhed og klar til alt. På de fleste dyk vil du være travlt optaget af at tage billeder, og du afslutter kun dykket, fordi du er ved at løbe tør for nitrox i flasken.
Mens safariturister plejer at gå efter The Big Five, så må Lembeh-ækvivalenten være The Small Five. Jeg vil gerne nominere pygmæsøhest, blå-ringet blæksprutte, hairy frogfish, mimic octopus og lacy scorpionfish (Rhinopias) som de fem superstjerner på makrodykningens firmament. På denne rejse så vi de første fire, men de flamboyante og lunefulde Rhinopias, der plejede at være almindelige i Lembeh, er tilsyneladende flyttet ned på dybere vand og ses sjældent inden for nitrox-zonen. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville være at udforske de dybere dele af Lembeh Strait udstyret til teknisk dykning. Giv mig en rebreather og noget helium. Måske en dag...
Læs hele artiklen i NetMag #23...
