DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Malta – Middelhavets dykkermekka

Azure Window, Maltas tidligere ikoniske vartegn.Idag er hele broen styrtet i havet.
Serien Game of Thrones er bl.a. optaget på dette sted.
Hvor finder man ellers et parkeringsskilt som dette?
Ved Cirkewwa, som er en af de mest besøgte dykkersteder på Malta, er der et helt parkeringsanlæg, hvor det kun er dykkere, der må parkere!
Malta byder på varieret dykning og ofte en rigtig god sigt.
Tekst & Foto: Sune Dadda Karma Harms Harms
Malta har i mange år været en oplagt destination for en god og varieret dykkerferie og særligt de mange lettilgængelige vrag gør Malta spændende.

Det lille ørige har en regering, som prioriterer dykning og virkelig gør en stor indsats for at gøre aktiviteten til en stor turistattraktion – og det er lykkedes! Udover naturligt at have spændende grotter, flotte rev og en historie der byder på mange forliste skibe, har Malta en regering, der aktivt går ind og skaber nye dykkersteder. Når gamle skibe går på pension, sker dette af og til på bunden af havet, på et strategisk nemt tilgængeligt sted for dykkere. Det betyder, at der løbende kommer nye vrag, og de placeres spredt rundt om de 3 hovedøer, så der stort set altid, uanset vejret, er et vrag at besøge. Udover de af regeringen mange velplacerede vrag, dukker også løbende ”ægte” skibsvrag og flyvemaskiner op. Der vil derfor for dykkerturisten altid være mulighed for nye oplevelser.

Mest for pengene
Min gode ven Alex og jeg har aldrig dykket sammen før. Vi har en lille sejlbåd sammen og er begge glade for dykning. Vi har længe talt om at tage ud at dykke sammen, men har kun haft et mislykket forsøg på Havheksen ved Amager Strandpark, med en tørdragtslynlås, der var utæt.
Jeg er de sidste par år taget på dykkerferie sydpå om vinteren, og da vi begge har restferie til gode, begynder vi at undersøge, hvor vi kan tage hen. Når vi sammenligner priser og value for money, bliver vi hurtigt enige om, at vi får meget for pengene ved at tage til Malta, hvor ingen af os har været før.
Vi køber et par billige returbilletter og undersøger derefter de mange dykkercentre på Malta. Malta har omkring 55 certificerede dykkercentre og sin helt egen dykkerlovgivning. De fleste centre følger PADI’s standarder, men skal samtidig leve op til de endnu strengere regler, som regeringen udstikker. Det kan være meget svært at få en tilladelse til at starte et dykkercenter og ofte følger bevillingen lokationen og ikke personen.

At ligge i ske under samme dyne
Vi køber en samlet pakke med dykning og hotel gennem et af de mange dykkercentre. Vi lejer en billig bil, da vi lander i lufthavnen på Malta og ankommer onsdag aften efter lukketid til dykkercentret, som ligger i San Pawl’s Bay. Vi ringer til manageren, som hurtigt sørger for at Mikkel, en dansk instruktør, kommer og modtager os og viser os hen til hotellet. Mikkel skal være vores guide den næste uges tid, og vi aftaler at mødes i dykkecenteret næste morgen kl. 8:30.
Receptionisten på hotellet kigger lidt mærkeligt på os, da vi checker ind. Hun siger, at vi kun har ét værelse, hvilket vi godt ved?! Hun siger så, at det er med dobbeltseng, men at de godt kan komme med en ny seng, men først i morgen. Vi griner og joker med at vi skal ligge i ske, men accepterer smilende situationen.
Vi pakker vores ting ud og går en tur i lokalområdet. Vi finder os en hyggelig pub, som serverer øl og god pizza. Det bliver et sent, men godt aftensmåltid. Godt trætte går vi hjem og tager sengetæppet af vores delte dobbeltseng, kun for at opdage, hvorfor receptionisten havde kigget så mærkeligt på os – dobbeltdyne!

Med dybdespeciale ser man mere
Efter en nat, hvor vi har ligget på hver vores kant af sengen og virkelig har anstrengt os ypperligt for ikke at komme til at røre ved hinanden under dynen, er vi klar til feriens første dykkerdag.
Dykkercenteret ligger lige ned til vandet i San Pawl’s bay. Eftersom vi kommer udenfor sæsonen, er vi de eneste gæster de to første dage. Mange dykkercentre lukker helt ned i lavsæsonen. Vi starter med at lave en overordnet plan for ugen. Vi har selv ganske få kriterier, Alex har aldrig før lavet vragdyk og glæder sig til nye oplevelser og jeg selv har et stort ønske om at besøge Um El Faroud, Blue Hole på Gozo og vil også gerne se ”husrevet”. Allan, som er manager, og Mikkel, kommer med forslag til ugens dyk, men pointerer, at det altid vil være vejret, der afgør hvilke dyk vi kan gennemføre. Der bliver også tid til udveksling af dykker- og røverhistorier.
Under vores planlægning af ugen går det op for mig, at flere af vragene ligger på dybder over 30 meter, og hvis jeg gerne vil ned og se det hele, er et dybdespeciale et krav, Jeg taler med Mikkel om muligheden for at tage et dybdespeciale. Han siger, at vi sagtens kan lave gode dyk uden, men at vi selvfølgelig kan se lidt mere, når jeg kan gå det dybere. Jeg vælger derfor at tage dybdespeciale...
 

Læs hele artiklen i NetMag #4...





SOME images:
Azure Window, Maltas tidligere ikoniske vartegn.Idag er hele broen styrtet i havet. Serien Game of Thrones er bl.a. optaget på dette sted.
Hvor finder man ellers et parkeringsskilt som dette?
Ved Cirkewwa, som er en af de mest besøgte dykkersteder på Malta, er der et helt parkeringsanlæg, hvor det kun er dykkere, der må parkere!
Malta byder på varieret dykning og ofte en rigtig god sigt.